Oure Idrætsefterskole mødte Hjemly Idrætsefterskole, og alle kammeraterne var taget med til Horsens for at bakke om om deres hold.
- Jeg er så glad for, at de gider gøre det, og det gør jo bare, at dagen bliver endnu bedre, siger Josephine Skriver Karlsen fra Oure Idrætsefterskole til TV2/Fyn.
Fra efterårets start deltog 23 hold i skoleligaen. For de to fynske hold var det første gang i finalen, så det var en flok glade piger, der løb på banen på AC Horsens normale hjemmebane.
Første halvleg endte uden scoringer, men to minutter inde i anden halvleg blev det 1-0 til Oure ved Stine Rank. Få minutter senere igen Stine Rank til 2-0. Og inden der var gået ti minutter af halvlegen, kunne Simone Keller lukke kampen med sit mål til kampens resultat, 3-0 til Oure.
- Jeg er rigtig, rigtig glad. Vi har lige vundet, så det er fedt, storgrinede Oures anfører, Anja Carstensen efter kampen.
Oures drengefodboldhold var også i finalen, og tabte med 4-0 til Randers. Hjemlys håndboldpiger tabte deres finale med 35 - 14.