Skæv motocrosstyv i biljagt

En 19-årig narkopåvirket mand stjal tirsdag aften en motocrossmaskine og endte i en heftig biljagt med politiet.

Den 19-årige var taget til Næsby for at kigge på en motocrossmaskine, der var blevet sat til salg i Gul og Gratis. Men da han insisterede på at få en prøvetur, stak han af med maskinen.

En patruljevogn stødte på tyven lidt over to tirsdag nat på Middelfartvej i Odense. Herefter tog den fartglade tyv flugten, og efter en biljagt med op til 120 kilometer i timen, mod ensretningen og over for rødt stoppede den 19-årige til sidst, da en anden patruljevogn nåede frem, fortæller vagthavende ved Fyns Politi til TV2/FYN.

Den 19-årige er kendt af politiet for flere indbrud og vil nu blive sigtet for overtrædelse af færdselsloven, kørsel i narkopåvirket tilstand, besiddelse af stoffer og tyveri.

Oversigt

    Oversigt