Kruuse A/S flyttede for nogle år siden fra bygningerne i Marslev til helt nye i Langeskov.
Siden har bygningerne i Marslev været til salg.
Derfor blev firmaet glad, da den Arabiske Familiefond ville købe dem og etablere en friskole.
Men torsdag sagde et snævert flertal i Kerteminde Byråd nej til friskolen.
Skal udvide
Det får Kruuse A/S til at overveje sin fremtid.
Planen var at bruge pengene fra salget i Marslev til at udvide i Langeskov.
Men det bliver ikke til noget foreløbig:
- Vi foretager os ikke noget i Langeskov før situationen i Marslev er afklaret siger Peter Eriksen Jensen, bestyrelsesformand i Kruuse A/S.
Det hele kan ende med, at virksomheden flytter ud af Kerteminde Kommune:
- Vi skal ekspandere, så vi overvejer andre muligheder, siger Peter Eriksen Jensen.
Borgmester tager det roligt
Udmeldingen fra Kruuse A/S får ikke Kartemindes borgmester, Sonja Rasmussen, løsgænger, til at ryste på hånden:
- Vi skal ikke acceptere hcvad som helst i Marslev. Der må kunne findes andre løsninger, siger hun.