Den europæiske centralbank har taget hul på rentestigningerne og hævet renten med 0,25 procent.
Danmarks Nationalbank har fulgt trop, og det samme har hovedparten af alle landets banker.
Og mange økonomer regner med at det kun er den første i rækken af mange rentestigninger de kommende år. Men om det er godt eller dårligt nyt for boligejerne, afhænger af hvilket lån de har.
For boligejere med variabelt forrentede lån, såsom flekslån og prioritetslån vil rentestigningerne betyde kraftige stigninger i den årlige ydelse.
Hvis renten stiger med et procentpoint, vil den årlige ydelse på et lån på en million kroner stige med omkring 3.000 kroner efter skat ved et F1 flekslån med afdrag, mens den årlige ydelse vil stige med godt 6.500 kroner for et afdragsfrit F1 flekslån.
Har man et fastforrentet lån, kan man derimod sove trygt om natten uden at bekymre sig om, at ydelsen stiger.
Og tilmed kan boligejere med fastforrentede lån se frem til at kunne skære en betragtelig del af restgælden i boligen i takt med at renten stiger.
- Hvis den lange rente også stiger, falder kursen på de obligationer der har finansieret lånet, og det betyder, at det bliver billigere for boligejeren at indfri lånet i forbindelse med, at huset sælges, eller lånet konverteres. På den måde kan boligejere med fastforrentede lån rent faktisk tjene penge på at renten stiger, forklarer økonom Claus Forrai fra FinansBureauet.dk.