Karolina Szwed skifter fra Polske Vistal Laczpol Gdynia, der netop er blevet mestre.
- Jeg har haft et fantastisk år i polsk håndbold både med klubhold og landshold. Jeg er sikker på, at jeg kan videreudvikle mit spil i den danske liga og glæder mig meget til udfordringerne. Jeg har haft mulighed for at træne med holdet et par gange, og det har absolut styrket min tro på, at jeg bliver glad for mit valg af HC Odense. Uden for banen glæder jeg mig til at bo i Odense, opleve den danske kultur og lære sproget, fortæller Karolina Szwed
Det Polske mesterhold har haft HC Odenses nye cheftræner Thomas Ørneborg i spidsen, og det er således en spiller, der er kendt af Thomas Ørneborg, og som passer godt ind hos HC Odense.
- Karolina Szwed er en dygtig spiller i begge ender af banen. Hun vil hurtigt falde ind i spillestilen i HC Odense og i den danske liga. Og så er Karolina en spiller med en vindermentalitet og indstilling, der er god og vigtigt for ethvert hold, udtaler cheftræner Thomas Ørneborg.