LÆS OGSÅ: Indbrudsbølge i oktober
Som udgangspunkt anbefaler vicepolitikommissær Carsten Arentoft Andersen, at man sørger for at sikre alle boligens døre og vinduer, når man tager hjemmefra - uanset, om man skal en tur i Legoland, eller er bortrejst hele ugen. Der udover har han en række anbefalinger til især husejerne:
Når du tager hjemmefra bør du:
- Låse værktøj og haveredskaber inde, så en tyv ikke kan bruge dem til indbrud
- Placere værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra
- Tænde lyset i et par værelser, når hjemmet forlades om aftenen
- Mærke værdifulde genstande, så de er sværere at sælge videre
- Undgå at fortælle på internettet og telefonsvareren, at du er bortrejst
- Få naboen til at holde øje med huset, hvis du er væk i længere tid
LINK: Læs mere om forebyggelse af indbrud på det kriminalpræventive råds hjemmeside.
Hjælp politiet
Du kan hjælpe Fyns Politi ved at ringe 114, hvis du ser mistænkelige personer eller køretøjer i dit kvarter.
- Vi anbefaler, at alle er lidt ekstra opmærksomme i ferieperioden, siger Carsten Arentoft Andersen.