Det har forskere og myndigheder ellers advaret mod, men nu frikender forskere fra Syddansk Universitet en af de mest udskældte tangarter efter grundige videnskabelige undersøgelser.
Forskerne vurderer det også som højst usandsynligt, at nogen skulle blive syge af at spise de tangarter, der kan høstes i Danmark, hvis man blot overholder alle fornuftige regler om omgang med fødevarer.
Tang har været spist i årtusinder af mennesker over hele kloden, og der er ingen grund til at være bange for at spise dansk tang i dag også.
Det konstaterer professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, Ole G. Mouritsen, efter at have underkastet en af de udskældte tangarter, søl, en videnskabelig undersøgelse.
Søl (Palmaria palmata) er en gammelkendt tangart, der har været høstet i årtusinder af kystbefolkningerne i lande som Island, Irland, England, Skotland, Frankrig, Norge og langs den nordamerikanske og canadiske atlanterhavskyst.
Den har særligt fine gastronomiske egenskaber, og den egner sig til at blive kommercielt dyrket.
Nervegift
Bl.a. forskere fra DTU har tidligere fortalt offentligheden, at søl indeholder nervegiften kainsyre, som kan give hjerneskader.
Forskerne meddelte, at deres viden om mængden af kainsyre i søl var mangelfuld, og at de derfor ikke ville afvise, at søl udgør en sundhedsrisiko at spise for mennesker.
På myndighedssiden anbefaler Fødevarestyrelsen de danske forbrugere at undgå søl fuldstændigt.
Det er netop søls indhold af kainsyre, som Ole Mouritsen sammen med to tyske forskergrupper nu har undersøgt.
Hans forskningsresultat viser, at søls indhold af kainsyre er så lille, at et voksent menneske skal spise ca. 150 kg frisk søl på én gang for at få de mængder kainsyre, som andre forskere har konstateret kan give hjerneskader på mus.
- Søl er, når man overholder almindelige fornuftige regler om friskhed og hygiejne, aldeles ufarligt at spise. Der findes ingen mennesker, der kan spise 150 kg på en gang, siger Ole Mouritsen.
Han og hans kolleger har også målt søls indhold af tungmetaller, uorganisk arsen og jod - stoffer, som kan optræde i tang og som kan være sundhedsskadelige, hvis det er i for store mængder.
Søl indeholder kun ganske små koncentrationer af jod, arsen, kviksølv, cadmium og bly, og de er alle under de af WHO definerede grænseværdier. Heller ikke sølens indhold af K vitamin er bekymrende højt.
- Ikke engang mennesker, der tager blodfortyndende medicin, behøver bekymre sig, hvis de spiser søl i moderate mængder, siger Ole G. Mouritsen.
To kendte tangarter, butblæret sargassotang (Sargassum muticum) og hijiki (Sargassum fusiforme) er kendt for at have et meget højt indhold af uorganisk arsen, der øger risikoen for kræft. Hijiki vokser ikke i Danmark, men kan købes i butikker. Butblæret sargasso vokser i danske farvande.
- Butblæret sargasso er den eneste kendte tangart i danske farvande, der er sundhedsskadelig. Og når det gælder decideret giftige arter, kender vi ingen giftige tangarter i de nordatlantiske farvande, siger Ole G. Mouritsen.
Han er derfor ikke nervøs for at indsamle og spise tang fra danske farvande.
- Når man opfører sig fornuftigt og holder sig fra gammel tang, der er skyllet op på stranden og kun høster tang, der har groet i rent vand, så er der mange delikate og sunde tangarter at finde i danske farvande, siger han.
Søl en delikatesse
Netop søl er en særligt delikat spisetang, pointerer han, og det understøttes af kokke på landets bedste restauranter.
Gennem tiderne har den været en af de mest populære tangarter i de dele af den vestlige verden, der har tradition for at spise tang.
- Søl har en meget tiltalende smag. Den smager bedst som tørret og kan tilsættes brød, omelet, supper og fiskeretter. Den kan steges og blive til en sprød erstatning for bacon eller drysses over en salat, foreslår Ole G. Mouritsen.
Søl smager ikke alene godt - den er også en af de arter, som er lette at dyrke under kontrollerede forhold i tanke.