Marsvinet Sif har født en lille kalv

Så skete det endelig - tirsdag eftermiddag fødte marsvinet Sif på Fjord&Bælt på Fyn en lille kalv.

Omkring kl. 17 kom halen til syne og kort tid efter kl. 17.40 kom en lille ny han-kalv til verden. Marsvine-fødsler på attraktioner ses ikke særligt ofte.

Da marsvinet Freja på Fjord&Bælt fødte den lille hval Frigg i 2007, var det første gang nogensinde at det lykkedes.

Hurtig fødsel

Fødslen forløb hurtigt og godt, og både mor og kalv har det efter omstændighederne godt.

Kalven svømmer fint rundt i bassinet og Sif prøver alt det bedste, hun har lært at hjælpe hendes lille kalv godt på vej ind i den store verden. Forrige nat fødte Sif moderkagen, og det er nu den kommende diegivning, der er i fokus.

Også fra den stolte far Eigil kan der fornemmes forandringer i bassinet på Fjord&Bælt. Han svømmer ofte nysgerrigt hen og undersøger det separate bassin, hvor mor og kalv foreløbigt skal være, indtil situationen stabil.

Kalven skal nu vende sig til dens nye omgivelser og vigtigst af alt, lære at die ved sin mor.

Diegivningen er altafgørende for den lille kalvs fremtidige trivsel, da mælken indeholder vitaminer, som skal opbygge og styrke kalvens immunforsvar.

En helt speciel begivenhed

En vellykket marsvinefødsel er stadig en helt speciel begivenhed, som ikke ses særlig ofte.

Da marsvinet Freja på Fjord&Bælt, tilbage i 2007, fødte den lille hval Frigg var det første gang nogensinde, at det lykkes.

Erfaringer fra denne fødsel har gjort træner- og forskerholdet på Fjord&Bælt bedre forberedt til denne gang, men der er stadig en meget stor usikkerhed forbundet med dyrefødsler, og det er især kalvens adfærd i den spæde tid efter fødslen, der er altafgørende for kalvens fremtid.

Observationer i døgndrift

Sif og kalven vil i den kommende tid blive observeret i døgndrift for at følge udviklingen i diegivningen samt hvor ofte den trækker vejret.

Oversigt

    Oversigt