En tysk chauffør skal formentlig være glad for, at han slap med forbrændte håndflader i forbindelse med aflevering af et læs foder hos en landmand på Dyregårdsvej i Gelsted.
Da chaufføren tippede ladet på sin bil ramte ladets top nemlig nogle højspændingsledninger med i nærheden af 60.000 volt i.
Chaufføren blev kastet af vognen, mens et dæk brød ud i flammer.
Han blev efterfølgende kørt til Kolding Sygehus, hvor han kom under behandling og er under observation.
- Han er ved bevidsthed og har det efter omstændighederne godt, siger vagtchef hos Fyns Politi, Hans Frederiksen, til TV 2/FYN.