Da Nasteha Ali Hussein gik i folkeskole oplevede hun, at en tolk oversatte forkert til sin skole-hjem-samtale. Nu er hun sygeplejerske og oplever stadig, hvordan der alt for tit er fejl og mangler i kommunikationen i sygehusvæsenet.
Hun har blandt andet oplevet en kræftpatient, som forgæves ventede på en indkaldelse fra sygehuset til en operation. Sygehuset havde dog givet kræftpatienten den melding, at hun skulle tage hjem og tage stilling til om hun ønskede operationen eller ej og derefter vende tilbage. I tilfælde som disse kan fejl i kommunikationen altså have alvorlige konsekvenser, og det var oplevelser som denne, der fik Nasteha Ali Hussein til at handle.
Nasteha Ali Hussein
- Specielt inden for sundhedsvæsenet skal tolken besidde kompetencer og professionalitet, da informationerne der skal oversættes i visse tilfælde handler om liv eller død. Så tænkte jeg, at jeg jo må prøve at forbedre området, siger Nasteha Ali Hussein.
Resultatet af Nasteha Ali Husseins initiativ er en sundhedsfaglig tolketjeneste, hvor der både er fokus på det tolkningsfaglige og den sundhedsfaglige viden. Lige nu arbejder hun på at definere en ramme for tjenesten, hvor hun allerede er kommet et godt stykke af vejen. Hun stiller krav om en sundhedsfaglig uddannelse eller minimum to års erfaring i sygehusvæsenet, og tolkene skal igennem en fem måneder lang tolkeuddannelse samt indgå i supervisionsordninger hver tredje måned.
Hun er allerede i kontakt med 50 personer med sundhedsfaglig uddannelse, som gerne vil arbejde i hendes tolketjeneste.
Ingen krav til tolke
I Danmark findes der lige nu ingen statslig tolkeuddannelse, og dermed er der heller ingen lovgivningen på området, der stiller krav til tolkene om at dokumentere deres kompetencer. Det har Translatørforeningen kæmpet for at ændre i flere år. Men uden held.
Carina Graversen er tolk og translatør samt medlem af Translatørforeningens Tolkeudvalg. Hun er enig i Nasteha Ali Husseins holdning til problemet.
- Vi har et stort behov for uddannede tolke, fortæller Carina Graversen, mens hun slår fast at det er politikerne, der skal løse udfordringen.
- Det er fint hun gør det, men det er bare ikke løsningen. Det strukturelle problem ligger jo hos politikerne.
Nasteha Ali Hussein er også enig i Carina Graversens opfattelse af problemet. Det skal ikke være privat-personer, som løfter opgaven.
- Jeg startede det (projektet red.) af frustationer, og jeg tænker at det her er en nødløsning. Men det er ikke noget, der kommer til at holde i længden, siger Nasteha Ali Hussein.
Både Nasteha Ali Hussein og Translatørforeningen kæmper for, at personer, som tolker, skal være certificerede for at undgå fejl og mangler specielt på sundheds- og retsområdet.
Store problemer på området
Den seneste undersøgelse på området er rapporten Tolkning i den offentlige sektor fra 2015, og ifølge den har 92,2 procent af respondenterne oplevet mangelfuld tolkning indenfor sundhedsvæsenet, retsvæsenet, på det sociale område og i asylsystemet.
Derfor satser Nasteha Ali Hussein også på udelukkende at bruge tolke, der enten er færdige med eller i gang med en sundhedsfaglig uddannelse eller har erfaringer fra tolkning i sundhedsvæsenet. Herudover får alle tolkene et kort introduktionskursus i blandt andet basal anatomi, sundhedsetik og tavshedspligt.
Hun er enig i, at der skal være fokus på, at den sundhedsfaglige tolk forstår at optræde professionelt i tolkegerningen. Hun har oplevet tolke, der har et mangelfuldt ordforråd, ikke overholder tavshedspligten i deres virke eller forholder sig kritisk til for eksempel diagnosticering og medicinering.
- Det handler blandt andet om, at nogle tolke ikke helt er deres ansvar bevidst og for eksempel begynder at diskutere med lægen i stedet for at videreformidle objektivt. Men det handler også om, at tolkene ofte ikke tænkes ind som en professionel part af lægerne. Måske fordi lægerne af og til oplever, at det er familiemedlemmer, der tolker, vurderer Nasteha Ali Hussein.