Gæt en borgmester
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Når borgerne på Ærø den 19. november går til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal lede kommunen de kommende fire år, bliver det med et bredt udvalg af mulige kandidater til borgmesterposten.
Den nuværende borgmester, Karsten Landro, har efter mange år i det kommunalpolitiske spil valgt ikke at trække sig og i stedet lade nye kræfter kommer til magten på øen. Og med et budgetforlig sidste år, der lukkede to skoler og nedlagde en færgerute, kunne det også være blevet svært for Karsten Landro at genvinde valget.
En ung kandidat til tronen
Derfor lader Det Konservative Folkeparti den 32-årige Ander Retz Johansson indtage pladsen som borgmesterkandidat for partiet. Borgmesterkandidaten har siddet i Ærøs kommunalbestyrelse siden januar 2010, og her har han blandt andet haft formandsposten for Kultur og Socialudvalget og Handicaprådet.
Anders Retz Johanssons mærkesager i denne valgkamp tæller blandt andet ønsket om skabe bedre vilkår for børnefamilierne på Ærø, samt at arbejde hårdt for en udvidelse af Søby Havn.
Derudover ønsker han, at kommunalbestyrelsen skal arbejde for at bevare visse offentlige ledelsesopgaver fordelt rundt om på øen, fremfor at centralisere og samle dem alle et sted.
Det handler især om at bevare de tre separate styregrupper af hjemmeplejen, således de kan fortsætte med at være opdelt og styret af tre forskellige grupper fordelt på øen. Også inden for museumsverdenen ønsker Anders Retz Johansson, at der fortsat skal være to museer styret hver for sig.
Kendt kandidat
Den tidligere borgmester Jørgen Otto Jørgensen er også ved dette valg borgmesterkandidat for Socialdemokraterne, ligesom han er den kandidat, som SF har valgt at pege på som borgmester.
Jørgen Otto Jørgensen trådte første gang ind i den kommunalpolitikske manege i 1998 og blev ved det valg også borgmester. Det blev til to perioder i den daværende Ærøskøbing Kommune og efter sammenlægningen en periode i Ærø Kommune indtil 2010.
Jørgen Otto Jørgensen har en svaghed for de svage ,og nogle af de personlige mærkesager tæller derfor en større indsats over for mobning samt yderligere støtte til handicappede.
Desuden vil borgmesterkandidaten gerne sætte fokus på alkoholisme på Ærø. Jørgen Otto Jørgensen vil arbejde for at oprette et Alkoholafvænningscenter til gavn for både de lokale alkoholikere såvel som alkoholikere fra fastlandet, der leder efter hjælp.
En landbetjent til tjeneste
Venstre har for nylig fået ny borgmesterkandidat, idet den forrige - Bent Juul Sørensen - for få måneder siden valgte at stifte borgerlisten Ærøs Fremtid. Den nye kandidat fra Venstre er derfor den 56-årige landbetjent Lennart Mogensen.
Borgmesterkandidaten har otte års erfaring med lokalpolitik - først som medlem af kommunalbestyrelsen i den daværende Aarslev Kommune og sidenhen i Faaborg-Midtfyn.
Lennart Mogensen har altid været optaget af fritids- og foreningslivet og har således haft flere formandsposter i forskellige idrætsforeninger. Derfor er en personlig mærkesag for Lennart Mogensen også at styrke fritidslivet på øen, så de unge vælger idrætten.
Lennart Mogensen ønsker også at fastholde de unge på øen, imens de tager en ungdomsuddannelserne. Derfor er en mærkesag, at VUC får mulighed for at tilbyde flere ungdomsuddannelser, eller at der laves et samarbejde med Svendborg Kommune om en pendlerordning.
Kandidaten der vil have rettidig omhu
Bent Juul Sørensen dannede i 2013 borgerlisten Ærøs Fremtid. Han var tidligere spidskandidat for partiet Venstre, men manglende tillid medførte et brud og en ny liste.
Borgmesterkandidaten gik ind i lokalpolitik for fire år siden, fordi han fandt, der er behov for rettidig omhu i kommunalbestyrelsen. En af Bent Juul Sørensens mærkesager der for at arbejde for, at beslutninger skal træffes i god tid og ikke i sidste øjeblik.
Det er især ældreplejen og skolerne, Bent Juul Sørensen vil sættes fokus på. Der er et højt niveau begge steder i øjeblikket, og derfor mener borgmesterkandidaten, at det derfor er nu, at der skal laves planer for, hvordan strukturen skal se ud om 10 år, så man undgår at lave nødløsninger, som man gjorde, da man måtte lukke skoler, der netop havde fået ansat ny ledelse.
Bent Juul tror på en valgsejr, og han vil derfor hverken indgå et valgforbund pege på nogen anden kandidat end sig selv til borgmesterposten.
Plus en turistchef
Borgerlisten Ærø Plus står for det sidste bud på en ny borgmester på Ærø. Det er turist- og erhvervschef Carl Jørgen Heide, der håber få stor indflydelse i kommunalbestyrelsen de kommende fire år.
Borgmesterkandidaten vil kæmpe for at skabe udvikling for øen som en helhed og for hele øen. Carl Jørgen Heide er drevet af sine mange tæt på beslutningstagerne og ærgrelsen over, at lokalpolitikerne ikke synes at have haft mod til at udnytte de potentialer, der er på Ærø.
Mærkesager har Carl Jørgen Heide nok af. Han vil for eksempel gerne forbedre forholdene for turisterne ved at lave pakkeløsninger med færge og ophold. Borgmesterkandidaten tror på, at nicheproduktion af økologiske og bæredygtige madvarer er en vækstmulighed for Ærø.
En af Carl Jørgen Heide og borgerlistens mærkesager er Børnenes Ø. Kandidaten vil gerne, at alt der skal vedtages i kommunen, skal gennemses og vurderes af en medarbejder ud fra devisen: Er der plads til børnene her?
En typisk radikal
Radikale Venstre stiller ved dette kommunalvalg op med tre kandidater - herunder spidskandidaten Morten B. Petersen. Partiet har valgt ikke at gå efter borgmesterposten, men har samtidig valgt at være typisk radikale, hvilket vil sige, at de ikke vil pege på en borgmester før valget er overstået.
Radikale Venstres mærkesager ved dette valg handler især om, at tiltrække virksomheder til Ærø. Partiet vil starte en seriøs dialog med de virksomheder på øen, der har succes og er glade for at drive virksomhed herfra. På den vis kan kommunalbestyrelsen lærer, hvad der fungerer, hvilke fordele der er, hvad virksomhederne mangler for at kunne gøre det bedre, og hvilke barriere der er for virksomhederne.
Derudover vil Radikale Venstre gerne udbygge det eksisterende samarbejde med de etablerede virksomheder og optimere den service, som kommunen tilbyder dem. Det vil sige skabe en såkaldt hotline, hvor virksomheder kan ringe til kommunen, når de har behov for hjælp. Radikale Venstre håber, at virksomhederne på den måde slipper for at sidde fast i telefonkøer og blive stillet rundt til en masse forskellige medarbejder.