For det bliver med stor sandsynlighed den borgmesterkandidat, der har de bedste argumenter og det bedste valgprogram, der ender med at kunne sætte sig i borgmesterstolen.

I oktober sidste år valgte et bredt flertal i Ærøs kommunalbestyrelse at tage sparekniven i brug for at lukke et hul på 15 millioner kroner i kommunekassen. Det betød, at Ærø måtte sige farvel til Rise Skole, Ærø Landsbyskole og færgeruten mellem Marstal og Rudkøbing.

Ud af kommunalbestyrelsens 15 medlemmer, var der kun to - Peter Lund fra Liberal Alliance og daværende kommunalbestyrelsesmedlem Jesper Lohse fra Det Konservative Folkeparti - der var imod budgetforliget.

Men de store besparelser og den nye færgestruktur har skabt røre blandt øens beboere, og det vil også kunne mærkes ved kommunalvalget i november i år.

Kampens deltagere

De såkaldte "gamle politiske partier" - der på Ærø tæller Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Venstre - har alle undtagen Radikale Venstre været med til at vedtage budgetforliget og besparelserne, og det kan få afgørende indflydelse på vælgernes fortsatte opbakning.

Samtidig er der dannet to nye borgerlister på Ærø - henholdsvis Ærøs Fremtid og Ærø Plus - og ifølge de to borgmesterkandidater herfra, er der blandt beboerne på Ærø stor tilslutning til borgerlisterne som et frisk pust i debatten.

Den nuværende Ærø Borgerliste har valgt ikke at genopstille ved dette kommunalvalg, ligesom Liberal Alliances eneste kandidat heller ikke genopstiller.

Der bliver sparet på valgforbund

Blandt de politiske partier er der en vis enighed om, at borgerlisternes manglende idelogiske grundholdning kan blive et problem for Ærøs fremtid.

Derfor har de etablerede politiske partier valgt at sprede budskabet til vælgerne om, at det er mere sikkert at sætte sit kryds ved et af de gamle partier, der har en landspolitisk organisation i ryggen og dermed større indflydelse i Regionen og på Christiansborg.

Dette samarbejde bekymrer dog ikke de to borgerlister, der anser udspillet som en erkendelse af, at borgerlisterne udgør en reel udfordring til de etablerede partier.

Selvom de seks etablerede partier samarbejder på dette enkelte område, er der dog ikke udsigt til valgforbund mellem de seks partier.

Som de foreløbig eneste har Socialdemokraterne og SF indgået aftale om et valgforbund, og de to partier afventer nu en endelig afklaring på, om det Radikale Venstre ønsker at tage del i samme.

Radikale Venstre havde ellers håbet på et bredt valgforbund mellem alle de politiske partier, men det afviser SF, der ikke kan se et valgforbund mellem dem selv og de borgerlige partier.

Venstre har bejlet til Det Konservative Folkeparti, der dog indtil videre har afslået at indgå et valgforbund med dem, hvilket af Venstre anses for at hænge sammen med budgetforliget omkring nedlæggelsen af færgeruten fra Marstal.

Det Konservative Folkeparti var med til at beslutte at nedlægge ruten, men idet de konservative kernevælgerne er fra Marstal, og det er deres rute, der er nedlagt, da tør partiet ikke indgå aftale med Venstre, der anses for at være en af hovedaktørerne bag rutenedlæggelsen, mens Det Konservative Folkeparti til at begynde med var mere tilbageholdene.

Ingen af borgerlisterne har valgt at indgå i valgforbund.

Den selvstændige kommune er topemnet

Ærø som en fortsat selvstændig kommune er et emne, som alle kandidaterne til kommunalbestyrelsen er optaget af. De er også enige om, at Ærø's selvstændighed afhænger af en fortsat økonomisk ansvarlighed og flere langsigtede løsninger i stedet for "hovsa-løsninger".

Derfor går alle kandidaterne til valg på, at fremme og forbedre forholdene for særligt erhvervslivet. Nye virksomheder skal lokkes til Ærø, og der skal skabes flere arbejdspladser. Det vil være til gavn for øens nuværende beboere, men det vil også kunne få flere til at flytte til øen, hvis der er udsigt til gode arbejdsforhold.

Ærøs Fremtid ser gerne, at øens stærke erhverv som skibsværft, søfart og landbrug styrkes, og der gives flere tilladelser til opbygning af nye virksomheder og arbejdspladser.

Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at afskaffelsen af bopælspligten kan gøre det attraktivt at investere i sommer- og fritidshuse, hvilket kunne betyde renoveringer og dermed arbejde til nogle af øens håndværkere.

Radikale Venstre tror på, at kommunalbestyrelsen gennem dialog med øens succesfulde virksomheder kan lære, hvad der er af fordele ved at have virksomhed på øen, og hvilke barriere der er.

Ærø Plus mener, at der blandt andet skal investeres flere midler, der hvor øen er stærkest - nemlig på det maritime område, i nicheproduktion af økologiske råvarer og i øget markedsføring af øen som naturattraktion.

Socialdemokraterne ser gerne, at der afsættes penge til turist- og erhvervskontoret, så de kan øge markedsføringen af øen og tiltrække turister og virksomheder.

SF slår på, at der skal investeres mere i at fremme natur og miljø, idet en forgangsrolle vil gavne turisme og erhverv.

Så var der færgen og vindmøllen

To ting der kan ende med at blive varme emner i den ærøske valgkamp er den nye færgestruktur og en mulig udsigt til opsættelsen af yderligere vindmøller på Ærø.

Selvom kandidaterne fra både de politiske partier og borgerlisterne håber, at valget ikke vil blive et færgevalg, så tror de fleste alligevel, at færgen vil kaste anker i valgdebatterne.

Færgepriserne er høje, og det afskrækker ifølge lokalpolitikerne en del turister fra at tage til Ærø. Den nye færgestruktur synes dog generelt at være accepteret på Ærø, men i Marstal er der fortsat utilfredshed med den nedlagte færgerute, og borgerne her har ikke opgivet at få deres færge tilbage.

Og så skal vindmøllerne heller ikke udelukkes at kunne få indflydelse på valgdebatten. Sidste gang der blev sat vindmøller op på øen, lovede kommunalbestyrelsen, at det ikke ville komme på tale at sætte flere op. Men otte ud af syv medlemmer af kommunalbestyrelsen besluttede i oktober i år at igangsætte en undersøgelse, der netop skal kortlægge mulighederne for at opstille tre nye vindmøller på Ærø.