ÆrøXpressen i problemer: Ikke flere penge på kistebunden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Færgen ÆrøXpressen, som sejler mellem Marstal på Ærø og Rudkøbing på Langeland er i økonomiske problemer. Det afslører et udkast til årsregnskabet for 2022, som er udgivet på færgens hjemmeside.
Selskabet har lige nu en negativ egenkapital på knap fem millioner, mens årsregnskabet byder på et underskud der er over 5,5 millioner kroner.
Det betyder med andre ord, at der ikke længere er penge til at sikre færgens fremtidige drift, står der i udkastet.
Ifølge bestyrelsen vil det kræve en kraftig nedskrivning af gælden, samt en ny risikovillig investor, at redde færgen, fremgår det af regnskabs-udkastet.