Det var med budskabet om, at kontakterne til Christiansborg var i orden, da Tonni Hansen i kommunalvalgkampen i 2017 arbejdede på at blive Langelands kommende borgmester.

- Jeg har en masse relationer i kraft af, at jeg nu har jobbet så mange år i Svendborg som formand for 3F Sydfyn. Jeg har været på Christiansborg i nu tre år. Jeg kender arbejdsgangene derinde. Jeg har relationer i forhold til, hvis man vil have nogle ting til at lykkedes, så skal man vide, hvem man kontakter, og hvor vi kan finde pengene, sagde Tonni Hansen til TV 2 Fyn i 2017.  

Det lykkedes som bekendt, da Tonni Hansen og hans parti SF stormede ind i kommunalbestyrelsen og satte sig på 6 ud af 15 pladser.

Men nu knap fire år efter er økonomien altså stadig ikke på plads.

Langeland har alvorlige økonomiske problemer, og kommunen skal lappe et hul på 20 millioner kroner i budgettet.

Langeland Kommune havde søgt om 69 millioner kroner fra statens pulje for særligt trængte kommuner, men fik kun 37. Kommunen har indtil nu fundet 12 millioner kroner, men mangler stadig at finde 20 - og de skal nu findes gennem serviceforringelser.

Blandt andet skal der skal findes fire millioner kroner i ældreplejen på drift og ringere service, mens de resterende 16 millioner skal hentes ved at lukke uddannelser for unge med særlige behov, nedlægge beskæftigelsesprojekter og droppe forbedringer på kommunale bygninger.

Men Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF) mener ikke, at kommunen kunne have forudset de manglende millioner.

- Der sker en udvikling i vores befolkningssammensætning, der har at gøre med et flyttemønster. Så det vil sige, at vi ikke kan forebygge tingene, og det er den helt store udfordring, siger Tonni Hansen. 

Kontakter i orden

På grund af den haltende økonomi havde kommunen onsdag inviteret til borgermøde, hvor langelænderne blev inddraget i spareplanerne og kunne stille spørgsmål til politikerne.

TV 2 Fyn fangede ham til en kommentar efter mødet.

Hvor er de venner og kontakter henne nu?

- De er der stadigvæk, og de er faktisk af den opfattelse, de har løst opgaven med udligningsreformen. Det var jeg også for et års tid siden, da vi fik konturerne af dem. Nu er den så sat i funktion og viser desværre, at vi er en række kommuner, der ikke får tilstrækkelig gavn af udligningsreformen, forklarer Tonni Hansen.

Men regnestykket bag udligningsreformen, der skal fordele penge mellem rige og fattige kommuner, så alle har samme kommunale serviceniveau, er ifølge Langelands borgmester forkert.

Der skal med hans ord ændres i regnestykket.

Hvordan kan du sige, at I er garant for en ansvarlig økonomi, når I bliver nødt til at budgettere med penge, som I reelt skal have andre steder fra?

- Du kan ikke sammenligne os med velstillede kommuner. Det vil vi aldrig blive. Vi er blevet centraliseret, alt er fjernet: arbejdspladser og store indtægter. Og så står vi tilbage med nogle sociale problemer. Dem løser vi, og det skal vi. Men vi kan ikke gøre det alene, og det er derfor vi har en udligningsordning, siger Tonni Hansen. 

Mandag har Kerteminde Kommune lavet en aftale om budgettet for 2022 til 2025.

Det er indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.

Det glæder borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), at der var bred enighed om det 1,74 milliarder kroner store budget. 

- Der var et utrolig godt arbejdsklima. Alle parter kom med deres oplæg, jeg lyttede til hvert enkelt parti og kom med et forslag, som kunne være et kompromis, som alle sagde ja til, siger han.

- Det er valgår, og de andre partier kunne sagtens have råbt op og udfordret på valgløfterne.

Stigende befolkningstal

I budgetforliget er der særlig lagt vægt på det øgede befolkningstal, både i forhold til flere børn og ældre, der lever længere. 

Om ti år forventer kommunen, at der bor femten procent flere børn mellem nul og fem år. Det svarer til en stigning på 200 børn. Derfor har partierne indgået en aftale om at udvikle kommunens dagtilbud, blandt andet ved at etablere en ny daginstitution.

- Regeringen har gjort det til lovkrav, at der skal indføres minimumsnormeringer på 0-3 års-området fra 2024, men det infører vi allerede fra næste år, forklarer borgmesteren.

Derudover får ældresektoren også et løft.

- Plejehjem og plejecentre får en pulje til at arbejde med rekruttering i forhold til at tiltrække personale, siger han og fortæller, at der også bliver sat 500 kroner af per borger på plejecenter per år til aktiviteter.

Det er i alt 50.000 kroner, der afsættes til hvert plejecenter. 

Dertil følger penge til både cykelstier, ejendomsdrift og foreningsliv.

Efter 13,5 times forhandlinger blev et bredt flertal af partierne i Odense Byråd enige om næste års budget. Kun Enhedslisten er ikke med i forliget. 

Her er nogle af de ting, som er med i Odenses budget for 2022:

Som ventet har politikerne i Odense valgt at prioritere ældreområdet. I budgetaftalen er partierne enige om, at der skal ansættes 200 medarbejdere mere på ældreområdet. Og blandt politikerne var der stor glæde over, at man kunne enes om at løfte ældreområdet. Særligt glad var den konservative ældre- og handicaprådmand, Søren Windell.

- Jeg kan knap nok være i min krop af glæde, så godt er det her forlig. Når der bliver tilført ekstra penge på ældreområdet, som har været udsultet gennem flere år, så bliver man ekstra glad. De 110 millioner kroner er et godt skridt på vejen, siger Søren Windell (K) 

200 flere ansatte til ældre

Borgmester Peter Rahbæk Juel glæder sig over, at det blev et bredt forlig, og at det er lykkedes at finde penge til at styrke ældreområdet. 

- Vi får sendt et klart signal om, at vi vil skabe ny tryghed for ældreområdet. Vi har et område, som har haft store trivselsomkostninger og som har haft svært ved at få bemandingen til at hænge sammen. Nu er vi klar til at investere i 200 nye medarbejdere på området. Det skal skabe en bedre trivsel og løfte området. Man skal være tryg når man bliver gammel i Odense, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S). 

Samme toner lyder fra by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt fra Venstre. 

- Det vigtigste er, at vi finder penge til de ældre. Det er virkeligt et sted, hvor der bliver løbet alt, alt for stærkt. Vi har set, at alt for mange af vores medarbejdere ikke har kunnet følge med, og samtidig set at nogle ældre ikke har fået den hjælp, som de skulle have. Derfor er det vigtigt, at vi tilfører penge til området, siger Christoffer Lilleholt. 

Politikerne har også besluttet, at folkeskolen i Odense skal have et løft. I 2016 brugte kommunen 48.000 kroner pr. elev. Det tal stiger til 51.500 i næste års budget. 

I onsdags blev alle partier i byrådet, på nær De LokalNationale, enige om en klimahandlingplan, der skal gøre Odense klimaneutralt i 2030. I aftalen besluttede politikerne, at der i næste års budget skulle sættes 50 millioner kroner af til klimaindsatser, hvilket også blev en del af budgettet.

Siden 2018 har en række partier arbejdet for at sætte skatteprocenten i Odense op med et procentpoint. Der mangler 0,07 procentpoint for, at skatten er sat op med et procentpoint. Selvom Venstre og Konservative ikke er med i forliget om at sætte skatten op, så anerkender de to partier, at flertallet bag skattestigningerne vil sætte skatten op, så skattestigningen samlet kommer op på et procentpoint.

Med budgettet for næste år er der også afsat 8,7 millioner kroner til en styrket indsats mod vanvidskørsel. Dermed kan der sættes ind mod vanvidskørsel på alle de strækninger, som er udpeget til at være særlig udfordret. 

Politikerne i Odense har også besluttet at sætte 3,9 millioner kroner af til støjdæmpning fra motorvejen ved Thujavej/Assensvej. Partierne er dog også enige om, at Odense Kommune skal kæmpe for, at staten betaler for støjsikring fra andre støjplagede strækninger. 

Udsatte borgere skal have mulighed for at tjekke e-mails og ordne andre praktiske ting på nettet. Derfor vil partierne bruge 500.000 kroner på at sætte computere op på kommunens varmestuer. 

Der skal være mere biodiversitet i Odense, og derfor har politikerne sat to millioner kroner af til blomsterrige og insektvenlige arealer, som skal etablere i de centrale områder af Odense.

Hvor kommer pengene fra? 

Pengene til tiltagene i budgettet for 2022 kommer fra flere steder. Og på nogle områder bliver der sparet, for at politikerne kan finde pengene til de nye tiltag.

Netop besparelserne på nogle områder, betød at Enhedslisten ikke er med i budgettet. Især hæfter Enhedslisten sig ved, at der skal spares på kulturområdet. I en pressemeddelelse begrunder Enhedslistens byrådsmedlemmer, hvorfor de ikke ville være med i forliget. 

- Vi er glade for, at nogle af nogle af vores mærkesager f.eks. LGBTQ+, bestyrelser på bosteder, og afdækning af problemer og behov på handicapområdet er med i budgetforliget, men vi vælger at stå udenfor budgetforlig 2022, fordi der er forringelser på vigtige områder som kulturområdet og den kollektive transport, som vi ikke kan acceptere. Forliget indebærer også nedskæring på administrationsområdet, som ikke kan undgå at gå ud over serviceniveauet i kommunen, skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse.

Kludetæppe af små besparelser

Blandt forligspartierne bag næste års budget overskygger glæden over de nye tiltag, at der også skal spares på nogle områder for at finde pengene til de nye tiltag. 

- Vi omprioriterer penge fordi vi insisterer på at løfte ældreområdet. En af de store besparelser kommer blandt andet fra det administrative område, og så har vi fundet en række små besparelser. Sådan er politik også. Når dagen er omme, må vi gøre op, hvad der er det vigtigste, og her har jeg det godt i maven med, at vi vælger at give en ny tryghed på ældreområdet, siger Peter Rahbæk Juel (S). 

Kulturområdet bliver beskåret for at finde nogle af de penge, som politikerne bruger på nye tiltag. Konkret vil Odense Kommune droppe at fremskrive bevillinger til eksterne kulturpartnere med pris- og lønudviklingen. Det betyder, at de kulturpartnere skal effektiviserer med omkring 1,6 procent. Selvom Christoffer Lilleholt fra Venstre er ansvarlig rådmand for netop kulturområdet, så er han glad for budgettet på trods af besparelserne på kulturområdet.  

- I forhold til hvad der lå på bordet, så har vi fået pillet meget ud, og det er jeg virkelig glad for. Der bliver lavet nogle besparelser på kulturen, og det rammer nogle af de selvejende institutioner, hvor vi ikke fremskriver det beløb som de fik sidste år. Så kulturinstitutioner får det samme beløb som de fik sidste år, og det tror jeg godt, at de kan klare sig indenfor, siger Christoffer Lilleholt (V). 

Samlet har politikerne fundet knap 115 millioner kroner i næste års budget, som kan bruges til de nye tiltag. 

Herunder er nogle af de besparelser eller omprioriteringer, som ligger i budgettet for 2022:

Blandt andet vil politikerne aftrappe opsparingen til letbanens mulige etape to. Det giver 13,8 millioner kroner.

Der skal effektiviseres i administrationen for 10 millioner kroner. 

Penge der var sat af til forventet underskud på beskæftigelsesområdet bliver ikke brugt. Der er sat 27,1 millioner kroner af. Der vil komme et markant beløb derfra. 

Stigende indtæger fra parkeringsafgifter vil bidrage med 2,5 millioner kroner.