Forurenet drikkevand på Ærø gør Lars nervøs:
- Hvad betyder det, at vandet er "rent nok"?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Drikkevandet på Ærø er truet. I analyser af 30 vandboringer er der fundet pesticider i de 97 procent af målingerne. Derfor bliver vandet fra boringerne blandet med rent vand, så grænseværdierne ikke bliver overskredt. Det vækker bekymring på øen.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening viser analyser af vandboringerne på Ærø, at der gennem de seneste fem år er fundet rester af sprøjtegifte i 29 ud af 30 undersøgte drikkevandsboringer. I 14 af boringerne har grænseværdierne været overskredet.
Dermed indtager den grønne ø på en kedelig førsteplads i den fynske region, når det gælder forurenet drikkevand.
Det bekymrer den radikale kandidat Lars Rimfalk Jensen.
“Jeg hører, at drikkevandet er ”rent nok”, men hvad betyder det?”
- Direkte adspurgt vil langt de fleste nok umiddelbart svare ja til, at de trygge ved at drikke vandet på Ærø. Det vil jeg egentlig også. Men når jeg hører, at 29 ud af 30 boringer på øen er forurenede, og at direktøren for vandværket udtaler, at problemet skal løses ved, at man blander vandet, bliver jeg bekymret, siger Lars Rimfalk Jensen.
Millioner til Ærø: Røde partier vil bruge klimapris på drikkevandet
Ærø er Europas mest energiansvarlige ø, mener EU og støtter øen med 3,7 millioner kroner. Pengene bør bruges på bedre drikkevand, mener borgmesteren.
Ærø Kommune har modtaget en miljøpris fra EU for øens store ambitioner på energiområdet. Når det gælder grøn borgerinddragelse, er Ærø blandt de bedste i Europa, mener man i EU.
Med prisen følger 500.000 euro, svarende til 3,7 millioner kroner.
Derfor skal man nu finde ud af, hvad de mange penge skal bruges til på den grønne ø.
- Jeg mener, man med fordel kan bruge pengene - eller i hvert fald en del af dem - på projekter, der beskytter vores grundvand, lyder det fra borgmester Ole Wej Petersen (S).
Forslaget om at forsøge at forbedre drikkevandskvaliteten på Ærø støttes varmt af Alex Suszkiewicz, engageret miljøforkæmper og medlem af Enhedslisten.
- Vi har i Enhedslisten flere gange tidligere peget på de problemer, der gør sig gældende omkring vores drikkevand, og vores forslag vil være en gennemgribende omlægning til økologisk landbrugsdrift, kombineret med et forbud mod privat brug af sprøjtegift, siger Alex Suszkiewicz.
Sprøjtegift i næsten alle boringer
Enhedslisten påpeger, at 72 procent af Ærøs areal er omfattet af ikke-økologisk landbrugsdrift.
- Størstedelen af disse landområder dermed potentielt udsat for brug af sprøjtegift. Kombineret med Ærøs kringlede geologi er det rigtig skidt for drikkevandet, mener Alex Suszkiewicz.
“Samlet set har vi fint drikkevand på Ærø. Vi har nogle punktforureninger, som vi kæmper med, men efter min opfattelse er de problemer aftagende”
Prøver gennem de seneste fem år har vist rester af sprøjtegifte i 30 ud af 31 undersøgte drikkevandsboringer på Ærø, heraf 14 over grænseværdien. Dermed indtager den grønne ø på en kedelig førsteplads i den fynske region, når det gælder forurenet drikkevand.
I Enhedslisten håber man på, at drikkevandet bliver et tema i valgkampen op til kommunalvalget i år.
- Valgkampen op til sidste kommunalvalg i 2017 viste et udbredt ønske blandt ærøboerne om rent drikkevand uden rester af sprøjtegifte. Dengang udtalte de fleste af øens partier stor interesse for grundvandets kvalitet, men siden da er der os bekendt ikke sket nævneværdigt, siger Alex Suszkiewicz.
Vandværksformand afviser problem
Borgmester Ole Wej Petersen anerkender, at der kan gøres mere, men forklarer samtidig, at det kan være vanskeligt for kommunen at tvinge ting igennem.
- Det er noget, vi har snakket om længe, men det kan være svært at komme til. Det er jo private lodsejere, der ejer jorden.
Borgmesteren kan godt se for sig, at der rejses skov eller økologiske frugtplantager på Ærø, og det kan både fungere som beskyttelse af drikkevandet og som CO2-reducerende indsats.
Men det vil være spild af penge at bruge EU-prisen på grundvandsbeskyttelse, mener Bent Juul Sørensen, formand for Ærø Vand.
- Samlet set har vi fint drikkevand på Ærø. Vi har nogle punktforureninger, som vi kæmper med, men efter min opfattelse er de problemer aftagende, siger Bent Juul Sørensen.
Ærøs mest forurenede drikkevandsboringer er lukket. Andre steder blandes det forgiftede vand med rent vand, så grænseværdierne ikke overskrides.
I Marstal renser man drikkevandet med et kulfilter.
- Det fungerer ganske glimrende, og kulfilteret fjerner faktisk flere skadelige stoffer, end vi først troede, at det ville. Og når vi blander det forurenede vand op med rent vand, så overholder vi også grænseværdierne. Så i virkeligheden har vi slet ikke så store problemer, som det ser ud, når folk bare læser overskrifterne om fund af gift i drikkevandet, siger Bent Juul Sørensen.
For at få det vand, der strømmer ud af hanerne til ærøboerne under grænseværdierne, bliver vand fra øens vandboringer blandet med rent vand, så koncentrationerne af pesticider bliver lavere.
Den metode virker ifølge formand for Ærø Vand fint, og øboerne har ingen grund til at bekymre sig om det vand de tapper og drikker fra hanerne.
- Tilliden til vores drikkevand bør være i top, og der er ingen grund til at skræmme forbrugerne til at købe vand på flaske. Man bør ikke underkende, at vores vandværker overholder grænseværdierne. Netop i kraft af vandbehandling og blanding imellem boringerne, skrev ledelsen i Ærø Vand i et læserbrev i Ærø Dagblad i sidste uge.
- Samlet set har vi fint drikkevand på Ærø. Vi har nogle punktforureninger, som vi kæmper med, men efter min opfattelse er de problemer aftagende, sagde Bent Juul Sørensen, der formand for Ærø Vand, til TV 2 Fyn i juli.
Men Lars Rimfalk Jensen føler sig ikke overbevist.
- Jeg hører, at drikkevandet er ”rent nok”, men hvad betyder det? Det betyder, at man er under grænseværdierne, men derfor kan jeg stadig godt blive nervøs, når jeg ikke ved, hvad tallene viser, udover at de er under nogle grænseværdier, fortæller den radikale byrådskandidat.
Vandets sag fra en ølkasse
Når TV 2 Fyn, Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende torsdag eftermiddag og aften holder valgfolkefest på Søby Værft, vil Lars Rimfalk Jensen komme med sin mening om øens drikkevand.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
- For mig viser grænseværdierne, at nogen har vurderet en værdi for, hvilket niveau man må blive forurenet op til. Men derfor er der jo stadig en reel forurening, og jeg vil gerne vide, hvor langt vi er fra det niveau. Er vi halvvejs? Er vi tæt på? Jeg synes, der er for mange detaljer, vi ikke får at vide omkring det herovre, og det gør mig utryg, siger Lars Rimfalk Jensen.
Ølkassen er en fast ingrediens på valgfolkefesterne i de ti fynske kommuner. Her kan alle få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener om et givent emne.
- Situationer som dem med vandet er noget af det, der har fået os hos De Radikale på Ærø op på mærkerne, siger den radikale kandidat.
Politikere kæmper om pladsen – men på Ærø skal man kigge langt efter en plakat
Der er ingen portrætfotos i lygtepælene i Ærø Kommune, hvor partierne har lavet det, de kalder en gentlemansaftale.
I mange fynske kommuner er lygtepælene allerede nu tapetseret med valgplakater. Men noget anderledes ser det ud i Ærø Kommune.
Her kan man kigge lagt efter portrætbilleder og valgslogans langs vejene. I flere år har der nemlig været en gentlemanaftale om enten ikke at bruge plakater eller at begrænse sig til partibogstavet, fortæller Lennart Mogensen fra Venstre.
- Vi ser sådan på det, at det skæmmer i vores natur, siger han og fortæller, at man hos Venstre helt undlader plakater.
Til Folketingsvalget er der ikke samme aftale, ligesom den heller ikke gælder regionsrådsvalget. Men kun enkelte partier har valgt at tage plads i lygtepælene forud for kommunalvalget.
Vil gerne have flere valgplakater
En tur rundt på øen vidner dog om, at aftalen mellem partierne bliver holdt i hævd. Hos de lokale socialdemokrater, der står for størstedelen af plakaterne på øen, har man valgt at benytte sig af plakater med partibogstaver.
- Vi havde så meget ro og fred til at hænge op lørdag. Det er lidt trist, siger Peter Hansted (S), der er udpeget som borgmesterkandidat.
Partiet genbruger plakaterne fra år til år, så der ikke skal laves så mange nye, fortæller han. Men selvom det at få lygtepælene for sig selv er drøm i mange andre kommuner, er socialdemokraten lidt ærgerlig over det.
- For mig har valget altid været en fest, og man får også gjort folk opmærksom på det, siger han.
- Jeg mener, det er overkill helt at fjerne dem, for det er vigtigt, at man får folk hen at stemme, og valgplakater bidrager til det.
Også det nye parti Ærø i centrum, der så dagens lys sidste år, kan spottes højt til vejrs. Men i et meget begrænset antal, fortæller initiativtager og medstifter Jens Weiss.
- Der kommer et par mere, når valget nærmer sig, men vi vil ikke trætte vælgerne. Vi er dog et nyt parti og vil gerne gøre opmærksom på, at vi eksisterer, siger han.
Plakater er lig med stemmer, mener forsker
Ifølge valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er der da også en stor fordel ved at være synlig i bybilledet. Han har tidligere forklaret, at valgplakater er med til at øge fokus på den enkelte kandidat og dermed også antallet af personlige stemmer.
Derudover kan de, som Peter Hansted også pointerer, være med til at få folk til stemmeurnerne.
- Det kan være med til at øge valgdeltagelsen for grupper, som måske ikke er så opmærksomme på det. Og så giver det flere personlige stemmer, jo flere valgplakater man får sat op, har Kasper Møller Hansen tidligere fortalt.
Det er dog ikke noget, som Venstre-manden Lennart Mogensen tager så tungt.
- Jeg har været med i politik siden 2001, og min erfaring er, at folk bliver trætte af det, siger han og understreger, at der ikke er nogle bad feelings, hvis partier vælger at benytte sig af plakater trods aftalen.
Kom med til Valgfolkefest
Har du et budskab, du vil af med fra ølkassen? Så er det værd at bemærke, at der fortsat er ledige tider på ølkassen på Ærø.
I en hal med rå vægge, maskiner og værktøj på Ærøs største arbejdsplads byder Fyns Amts Avis og TV2 Fyn velkommen på Søby Værft til kommunens største valgarrangement. Her kan du møde dine kandidater på den politiske markedsplads, overvære og deltage i de politiske debatter, få smagsprøver hos dine lokale fødevareproducenter og synge fællessang med din yndlingspolitiker.
Dato: 28. oktober
Tidspunkt: Klokken 16-20
Adresse: Søby Værft, Dokvejen 5, 5985 Søby Ærø
Du kan også finde begivenheden her på Facebook. Det er naturligvis gratis at deltage.
Se hele programmet her:
De fynske unge sætter dagsordenen, når politikerne skal debattere grønne tiltag, bedre offentlig transport og større fokus på mental sundhed.
Vært: Emilie Foxil.
Deltagere: Peter Hansted, Socialdemokratiet, Morten Brixtofte Petersen, Radikale, Mads Boeberg Hansen, Konservative, Minna Henriksen, SF, Jens Weiss, Ærø i Centrum, Flemming Boye, Dansk Folkeparti, Inga Blom Thomas, ÆrøPlus, Lennart L. Mogensen, Venstre, Bent Juul Sørensen, Ærøs Fremtid.
Borgmesterduel: 17.15-17.45
Kommunens borgmesterkandidater mødes i direkte duel. Her skal kandidaterne debattere emner, som de går til valg på, og tomme løfter, bluff og blålys afsløres her.
Vært: Rasmus Hage Dalland, Jysk Fynske Medier
Deltagere: Peter Hansted, Socialdemokratiet, Mads Boeberg Hansen, Konservative, Lennart L. Mogensen, Venstre.
Borgerdebat: 18.45-20.00
Det er fynboerne, der sætter dagsordenen, når vi udfordrer kommunens spidskandidater på, hvad de kan blive enige om for at løse borgernes problemer. Værter: Jakob Risbro (TV2 Fyn) og Linea Marie Andersen (Jysk Fynske Medier).
Peter Hansted, Socialdemokratiet, Morten Brixtofte Petersen, Radikale, Mads Boeberg Hansen, Konservative, Minna Henriksen, SF, Jens Weiss, Ærø i Centrum, Flemming Boye, Dansk Folkeparti, Inga Blom Thomas, ÆrøPlus, Lennart L. Mogensen, Venstre, Bent Juul Sørensen, Ærøs Fremtid.
Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.
Vært: Mathias Hjort
Deltagere: Carl Jørgen Heide, ÆrøPlus, Thomas Wang Larsen, Konservative.
Fællessang: 17-17.15
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Linea Marie Andersen.
Deltagere: Ole Wej Petersen, Socialdemokratiet, Iza Alfredsen, Venstre.
Ring om kap: 17.15-17.45
To politikere dyster om, hvem der hurtigst kan finde svarene på en række spørgsmål om kommunen. Internettet er bandlyst, og de må kun tage deres telefonbog i brug.
Fællessang: 18-18.15
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Linea Marie Andersen.
Deltagere: Carl Jørgen Heide, ÆrøPlus, Line Strandgaard, SF.
Tilskud til hjemmepasning på 15 minutter: 18.15-18.30.
Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.
Vært: Mathias Hjort
Deltagere: Karine Thumilaire, Socialdemokratiet, Michael Brande, Radikale Venstre.
Fællessang: 18.30-18.45
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Deltagere: Inger M. Ziegler, Dansk Folkeparti, Morten Aunsborg, Ærøs Fremtid.
Den ultrasvære quiz: 19-19.30.
Er du mere til quiz end valgdebat? Test din lokale paratviden mod to politikere, venner og familie.
Deltagere: Inger-Marie Albertsen, Ærøs Fremtid, Erik Jørs, Radikale Venstre
Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
7-9-13: 17.15-18.00
Mød de ukendte kandidater, som står langt nede på listen. Dem du ellers aldrig møder på tv eller i avisen. Hvad står de for? Og er de mon heldige nok til at blive valgt ind? Vær med, når vært Rikke Mathiassen interviewer og tester deres held.
Ølkassen 18.05-18.45
Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
Lav kastanjedyr
Farvelæg en tegning
Valgfolkefesterne er for alle kommunens borgere. Også de små. I børnehjørnet kan børnene give sig i kast med at dekorere og designe kandidaternes valgplakater, tegne og lege.
Deltagere: Ærøs Fremtid, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Ærø Plus, Venstre, Ærø i Centrum, Dansk Folkeparti, SF, Det Konservative Folkeparti
Her kan I få en snak om de emner, som ligger dig på sinde, og du kan udfordre dine repræsentanter i byrådet og kommunalbestyrelsen, inden de skal kæmpe for din stemme på valgdagen.
- Fyns Amts Avis
- Den Fynske Redaktion / TV 2 Fyn
Valgfolkefesten er et festligt politisk arrangement, og derfor skal der også være lidt vådt til ganen. Og når du så alligevel er i baren, har du mulighed for at sludre med kommunens kandidater, som i løbet af valgfolkefesten er gæstebartendere og skænker dine drikkevarer.
De fynske råvarer er helt i top. Smag selv! Kig forbi de lokale fødevareproducenter og smag på de lækre sager, som du selvfølgelig kan købe med hjem.
Deltagere: Ærø Bryggeri, Ærø Whisky, Salteriet, Solbo Grønt, Bakkegaardens Hereford, Ærø Tang, Søby Boldklub, Honninghuset
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her