Kommunalvalg på Ærø: Ny borgmester og nye konstellationer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Som en af få kommuner i landet, skal Ærø med sikkerhed have nye borgmester efter kommunalvalget 16. november. Men også andet er på dagsordenen.
Når ærøboerne skal til stemmeurnerne i midten af november, er meget forandret fra kommunalvalget i 2017. På Ærø skal de vænne sig til en ny person i spidsen for øen, da kommunens nuværende socialdemokratiske borgmester Ole Wei Petersen, har valgt ikke at genopstille som borgmesterkandidat efter én periode på posten. Socialdemokratiets bud på en afløser er i stedet Peter Hansted.
Derudover er kommunens største stemmesluger fra valget i 2017 Anders Retz Johansson fra De Konservative ikke at finde på stemmesedlen. Ved valget i 2017 fik han 449 personlige stemmer, hvilket var suverænt flest i Ærø Kommune. Til sammenligning fik den senere borgmester Ole Wej Petersen 321 stemmer.
Færger fylder - men på en ny måde
Færgerne er ofte på dagsordenen, når der er kommunalvalg på Ærø, men i år er det på en ny måde.
Det fortæller Rasmus Dalland, der er lokalredaktør på Ærø for Fyns Amts Avis.
- For nylig er der vedtaget et forslag om at gå videre med ansøgningen til regeringens pulje til grøn omstilling af danske indenrigsfærger. Målet er at få et tilskud til nye færger på ruten Ærøskøbing - Svendborg. Der er bred enighed om ansøgningen, og om at færgerne skal være grønne, men det der kan skabe uenighed, er størrelsen på færgerne.
Ærø-borgmester: Samråd er spild af ressourcer
Ole Wej Petersen, borgmester på Ærø, mener, at dagens samråd var spild af Trine Bramsens og folketingspolitikernes tid.
Mens forsvarsminister Trine Bramsen (S) fredag sad i samråd i Folketinget, og blandt andet skulle forklare, hvorfor hun med Marinehjemmeværnet i Svendborgs hjælp tog til Ærø den 15. august, så mødtes TV 2 Fyn på havnen i Svendborg med Ærøs borgmester og ministerens partikollega Ole Wej Petersen til en snak om hans oplevelse af det meget omdiskuterede besøg.
Spørgsmålet er blandt andet, om det var i orden at bruge forsvarets ressourcer for at tage til Ærø, og det synes Ole Wej Petersen er helt i orden. Til gengæld synes han, at samråd er spild af tid .
- Det, der foregår lige nu (samrådet, red.), er faktisk spild af ressourcer. Det er det spild af ministerens og folketingspolitikernes tid. Og det er faktisk også spild af alle andres tid, siger Ole Wej Petersen og uddyber:
- Den betjent, der serverer kaffe, og sådan nogle ting, det er betydeligt dyrere end alt det her. Der er ikke noget i denne her sag efter min mening.
Han tilføjer, at dette gælder for alle former for samråd.
- Om det så er de røde, de blå eller de gule. De henter allesammen hinanden i samråd. Når den ene er i regeringen, så hiver den anden part i samråd, siger Ærø-borgmesteren, som efter godt 20 år i politik, og én periode i borgmesterstolen ikke stiller op som Socialdemokratiets spidskandidat ved kommunalvalget den 16. november.
Ole Wej Petersen forklarer sin holdning til forbruget af ressourcer med, at Marinehjemmeværnet er frivilligt.
- Så det har jo ikke kostet noget i løn, og de bruger det som en øvelsestur. De har måske fået en kop kaffe, siger han.
- Det er jo frivilligt korps, og jeg kan sandelig godt forstå, at de gerne vil have besøg af Trine. Det er dem selv, der har spurgt om, at få et besøg. Det har været udskudt flere gange på grund af corona, så de har være glade for, at hun er kommet om bord.
- Det ville jeg også være, hvis jeg var frivillig et eller andet sted, så ville jeg sætte pris på, hvis ministeren kom ud og besøgte mig.
Når reglerne siger, at det skal være forsvarsrelateret, så er det vel forkert?
- Nej, det kan jeg simpelt hen ikke se, at det er.
- Trine Bramsen laver noget forsvarsrelaterede ved, at hun besøger Marinehjemmeværnet, og så laver hun et kombinationsbesøg, og det er selvfølgelig yderst fornuftigt at benytte sin tid bedst muligt og kombinere de to ting.
- Ellers skulle hun efterfølgende have taget hjem med Marinehjemmeværnet og taget færgen. Og det er selvfølgelig rigtig nok, at så har hun sparet de 44 kroner en billet koster, siger Ole Wej Petersen.
Ministeren ville gerne gøre det om
Ved samrådet samråd skulle Trine Bramsen, som i 2011 blev valgt ind i Folketinget med stemmer fra Fyns Storkreds, også svare på, om det gjorde nogen forskel, at hun var på Ærø, da den islamistiske, militante bevægelse Taliban tog kontrol med Afghanistans hovedstad, Kabul.
- Hvis der er nogen, der havde ønsket at være et andet sted og havde vidst, hvad der skete i løbet af søndagen, så var det da mig, sagde Trine Bramsen.
- Ville jeg gerne lave det om? Ja, selvfølgelig vil jeg da gerne det.
- Det ville så ikke have været anderledes, end at jeg havde siddet et andet sted med den selv samme telefon. Men det havde da sendt et bedre signal. Det tror jeg da står klart for alle, sagde Trine Bramsen og tilføjede, at hun var disponibel på sin telefon og kunne besvare alle anmodninger.
- Og det har jeg gjort. Der er ikke én beslutning, der ikke er blevet truffet.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) forklarede på samrådet, at hverken i Washington, London, Berlin eller i FN-systemet havde man forudset, hvor hurtigt den militante bevægelse Taliban ville vinde frem i Afghanistan og i særdeleshed hovedstaden, Kabul.
- Vi vidste ikke bedre end vores allierede og samarbejdspartnere, sagde udenrigsministeren.
- Puljen har frist den 15. november - altså dagen inden valget, og derfor har kommunalbestyrelsen skullet blive hurtigt enige om at søge puljen. For at søge, har man skullet være ret præcise i forhold til de specifikke ønsker, og der er uenighed i forhold til, hvor store færgerne skal være.
Fritidsboliger eller helårsboliger
Også boliger vil forventeligt blive diskuteret i valgkampen. For hvorledes bør fordelingen af fritids- og helårsboliger være?
- Boligerne fylder. På det seneste har der været godt gang i boligmarkedet på Ærø, og det har skabt en diskussion i forhold til salget af boliger - mere præcist om de sælges som helårsboliger eller til fritidsboliger, siger Rasmus Dalland og fortsætter.
- Nogle vil fremføre det synspunkt, at fritidsboliger kan være en "trædesten" for huskøberne for senere at bosætte sig fast på øen, mens andre frygter, at Ærø bliver en ø, der primært lever i sommerhalvåret.
Et decimeret borgmesterparti
Efter kommunalvalget i 2017 kunne man tælle til fire socialdemokratiske byrådsmedlemmer på Ærø – men det tal blev halveret undervejs i valgperioden.
Fakta om Ærø Kommune
Indbyggertal: 5960
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: -4
Borgmester: Ole Wej Petersen (S) siden 2017. Genopstiller ikke
Antal pladser i byrådet: 15
Socialdemokratiet: 2
Konservative: 3
Venstre: 3
Dansk Folkeparti: 2
SF: 1
Ærø Plus: 2
Ærøs Fremtid: 1
Løsgænger: 1
Først meldte Jens Weiss sig ud af partiet for i stedet at blive løsgænger og senere var det så viceborgmester Inga Blom Thomas, der skiftede Socialdemokratiet ud med lokallisten Ærø Plus. Inga Blom Thomas udtalte i den forbindelse til Fyns Amts Avis, at hendes beslutning blandt andet blev truffet som en konsekvens af gnidninger i Socialdemokratiet på Ærø.
Jens Weiss har sidenhen meldt sig ind i Ærø Centrum for hvem han stiller op ved det forestående kommunalvalg.
Lokale lister fylder i billedet
Udover Inga Blom Thomas stiller fire øvrige kandidater op for ÆrøPlus ved kommunalvalget. Men partiet er så langt fra den eneste lokalliste, der vil være at finde på stemmesedlen på Ærø. Partierne Ærøs Fremtid (Æ) og Ærø I Centrum (M) stiller således med seks kandidater hver.
Kan skifte farve: To fynske borgmesterposter er på vippen
Kommunalvalget er lige om hjørnet, og i otte ud af ti fynske kommuner står den nuværende borgmester til genvalg. I to kommuner er intet dog afgjort på forhånd, og borgmesterposterne kan derfor ende med at skifte farve.
De fynske socialdemokrater har grund til at være ekstra spændte på valgresultatet den 16. november.
Ifølge en analyse foretaget af NB-Medier om borgmesterposterne i Region Syddanmark, er der nemlig to fynske kommuner, hvor borgmesterposten er usikker.
Det drejer sig om Kerteminde Kommune og Ærø Kommune, der de seneste fire år har haft en socialdemokratisk borgmester ved roret, men som nu kan risikere at måtte aflevere borgmesterkæden til et andet parti.
Højre står sammen
I Kerteminde Kommune er der ifølge NB-Medier lagt op til en ægte valggyser. Ved valget i 2017 tog det tre hele dage før Kasper Ejsing Olesen (S) kunne sætte sig i borgmesterstolen. Her har han siddet med et rødt mindretal med ti mandater af de i alt 25, og det er lykkedes kun at få fat i borgmesterkæden med hjælp fra Venstre.
Denne gang har Venstre dog indgået en aftale om valgforbund med Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.
- Den store udfordrer er De Konservatives Klavs Norup Lauridsen, der sikrede partiet et kanonvalg i 2017, hvor partiet gik fra et til syv mandater, skriver NB-Medier.
Det bliver derfor spændende at følge, om Kasper Ejsing Olesen kan overbevise vælgerne om, at han skal have lov at beholde borgmesterkæden fire år mere. Selv mener han dog ikke, at det er den kommende valgkampsføring, der er afgørende.
- Det vigtige for mig er arbejdet mellem valgene, og der mener jeg, at jeg har vist viljen til at arbejde hårdt for kommunen, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
Alt kan ske
På Ærø er kun én ting sikker – borgmesterkæden skal finde en ny hals at hænge om. Den nuværende borgmester Ole Wej Petersen (S) genopstiller ikke som borgmesterkandidat.
I stedet har Peter Hansted overtaget posten som Socialdemokratiets spidskandidat, men den socialdemokratiske gruppe er splittet, og der er opstået to nye lokallister.
- Alt kan ske på Ærø efter valget, skriver NB-Medier.
I de øvrige fynske kommuner vurderer NB-medier at der er stor sandsynlighed for, at de nuværende borgmesterpartier får lov at beholde borgmesterkæderne.
Hos Ærøs Fremtid fik spidskandidat Bent Juul Sørensen (Æ) et flot valg i 2017, da han fik tredjeflest stemmer – kun overgået af førnævnte Anders Retz Johansson (C) og Ole Wej Petersen (A).
Til det forestående kommunalvalg er der desuden indgået to valgforbund. Det ene er bestående af Socialdemokratiet og SF, mens det andet udgøres af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Partierne på Ærø
- Socialdemokratiet
- Konservative
- Venstre
- Ærøs Fremtid
- Ærø I Centrum
- ÆrøPlus
- Radikale
- SF
- Dansk Folkeparti
Varierende dagsordener
Der er vidt forskellige fokusområder blandt de opstillede kandidater på Ærø.
Socialdemokratiets nye spidskandidat Peter Hansted betoner overfor Fyns Amts Avis, at økonomien er det vigtigste for ham, mens Venstres spidskandidat Lennart Mogensen samme sted lægger vægt på, at han ønsker flere læger på øen, så det bliver mere trygt for de ældre at bo på Ærø.
Børn, broer og bred enighed: Sådan bliver pengene fordelt på Ærø
Onsdag blev budgettet for 2022 til 2025 lagt på Ærø. Turisme, børn og unge er nogle af fokuspunkterne, som skal være med til at skabe en god fremtid for øen.
På Ærø blev der onsdag indgået et budgetforlig for 2022 til 2025 med bred enighed i kommunalbestyrelsen til forhandlingerne, hvor alle partier underskrev forliget.
Der skulle i alt lægges budget for godt 22,5 millioner kroner, som skal være med til at skabe udvikling og vækst på den sydfynske ø.
- Det er et ansvarligt budget, for vi tænker på fremtiden. Der er passende økonomi til både 2023, 2024 og 2025 også, så vi ikke bare tømmer kassen. Jeg synes, vi har tænkt godt på Ærøs fremtid, siger borgmester på Ærø, Ole Wej Petersen (S) til TV 2 Fyn.
Børn og bro
I budgetforliget er der tiltag som blandt andet styrker uddannelse, infrastruktur, turisme, erhverv, bosætning og kultur.
Et af de helt store punkter i forliget er en ny skonnertbro og udskiftning af broer i Marstal havn for 16,027 millioner kroner.
- Vi har lavet investeringer i vedligehold af vores havne, som er vigtigt for at få turister hertil, forklarer Ole Wej Petersen.
Sådan fordeler pengene sig i budgettet for 2022 til 2025
Turisme, erhverv og bosætning
- Opnormering på 150.000 kroner til havneassistent
- Skonnertbro i Marstal havne i 2024 for i alt 16,027 millioner kroner
- Udskiftningsplan af broer ved Marstal havn
- Fastholdelse af øget bosætningsindsats - herunder fast ansættelse af bosætningskonsulent til 480.000 kroner i 2022 til 2025
- 200.000 kroner til iværksætterindsats
Uddannelse
- Der tilføres en million kroner til forberedelsestid til Marstal skole
- Ansættelse af PAU-elever
- Tilskud til Ærø Efterskole på 475.000 kroner
- Det videre arbejde med 'Den Digitale Ø' med fokus på læring for fremtiden får 300.000 kroner
- Uddannelsesmidler på 500.000 kroner til uddannelsesforum, som varetager kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere.
Infrastruktur og byudvikling
- Ventepladser ved stoppesteder på 100.000 kroner
- Udskiftning af vejskilte får 50.000 koner årligt 2022 til 2025
- Trafiksikkerhedsplan i 2023 på 250.000 kroner
- Ny vejbelysning
- Myndighedsafklaring af udbygning af Ærøskøbing havn på 500.000 kroner
- Tilskud til medfinansiering på 100.000 kroner til Strandbyen Havn
- Øget midler til nedrivningspuljen
Kultur
- Ekstraordinær tilskud på 200.000 kroner til Ærø museum og Søfartsmuseet i 2022
- Tilskud til Energiforbedring ved medborgerhus Mamrelund med 106.000 kroner
- Tilskud til nyt kloaksystem ved Ærøhallen
- Børnehavebibliotek
Diverse
- Inventar på 90.000 kroner til handicap og psykiatri
- Møbler og legeredskaber til ny SFO
- 266.000 kroner til en bedre kommunikationsindsats årligt i 2022 til 2025
- Lokallønsmidler på 500.000 kroner
- Gratis psykologhjælp tl unge
Derudover vil børn og unge på Ærø kunne mærke det nye budget, hvor der både sættes lidt over halvanden million kroner af til en ny SFO i 2022, knap en halv million til udvikling af Ærø Efterskole i 2022 og en million kroner årligt for 2022-2025 til flere lærere og pædagoger og øget forberedelsestid på folkeskolerne.
- Vi har forsøgt at kigge fremad med budgettet. Vi skal leve af turister, men vi vil også gerne have flere børnefamilier til Ærø, så det skal gøres attraktivt. Der bliver blandt andet gratis mad i vuggestuerne, som vi allerede har i børnehaverne, siger borgmesteren.
Dertil er det lagt i budgetforliget, at unge skal kunne modtage gratis psykologhjælp
Hjemmehjælp mister penge
Mens de yngre får tildelt penge, så bliver der taget en smule fra de ældre. Sidste år blev der bevilliget to millioner kroner til mere drift af hjemmehjælp. Men det ændrer sig med det nye budgetforlig.
- Det har været umuligt at få personale. Pengene kan ikke bare stå og blomstre, de skal bruges. Så vi sætter det ned til en million kroner om året, og når vi kan få mere personale, vil vi kigge på det igen, siger Ole Wej Petersen og fortsætter:
- Det skal være en motivationsfaktor, for der er ikke nogen, der mister noget.
Overordnet set er der tale om småjusteringer i øens budget.
- Der er ikke mange millioner at rykke rundt på, men vi er også en lille kommune. Men det vigtigste er, at vi har indgået et budgetforlig, hvor alle er med. Det tegner godt for vores lille demokrati herovre, fastslår borgmesteren.
Inga Blom Thomas (P) siger til Fyns Amts Avis, at det vigtigste for hende er borgernes hverdagsliv. Hun ønsker især mere borgerinvolvering til gavn for Ærø.
Ingen favoritter
Men hvem bliver Ærøs næste borgmester? Det er ifølge Rasmus Dalland et helt åbent spørgsmål.
- Jeg har ingen favoritter. Lige nu er det helt åbent, og der er mange kandidater i spil. Ud af de ni opstillede partier, har syv af dem en borgmesterkandidat. Noget tyder på, at der kan skabes en konstituering over midten, men mange lister kan komme i spil.
Valgfolkefest på Søby Værft
Alt dette og meget mere kan du blive klogere på, når TV 2 Fyn i samarbejde med Fyns Amts Avis afholder valgfolkefest på Søby Værft. Det er gratis at deltage og her vil du kunne møde alle de lokale kandidater.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.
TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink
Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.
TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.
I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.
Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.
- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.
Lind strøm af beredskabsbiler fortsatte
Efter ambulancen var kørt, kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.
- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.
I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.
Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.
Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.
- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.
Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald
Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.
Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.
Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.
Var tæt på afdøde
- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.
I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.
- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.
Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her