Otto nægter at vaske sit nutellaglas rent - afviser nem løsning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I Assens Kommune skal Otto Hansen rengøre sit nutellaglas, inden han smider det ud. Det nægter han at bruge vand på. Andre steder på Fyn må borgerne gerne smide glas i genbrugsspanden uden at vaske det.
I Skallebølle har den 71-årige pensionerede smed Otto Hansen i mere end et år kæmpet en kamp mod kommunens affaldssortering.
Han er utilfreds med, at borgerne i Assens Kommune - i modsætning til borgerne i de fleste andre fynske kommuner - skal skylle glas rene med vand, inden de smider dem til genbrug.
- Jeg gider overhovedet ikke vaske noget som helst, siger Otto Hansen til TV 2 Fyn.
“Jeg gider overhovedet ikke vaske noget som helst”
Betale for vand
Han mener ikke, at han og hans kone skal betale for vandet, der skal bruges til at få renset ægteparrets nutella- eller syltetøjsglas, når de er blevet tømt efter morgenmaden eller frokosten.
Når skraldemanden tømmer hans spande og opdager de beskidte glas, efterlader han nogle gange en seddel, hvor der står, at det ikke er tilladt at smide ikke-rengjorte glas ud til genanvendelse.
Matias vil gerne: - Men se her, hvor besværligt og frustrerende det er at sortere affald
Den nye måde at sortere affald på er besværlig og frustrerende, fortæller 24-årige Matias Lund Pedersen, der bor sammen med andre studerende på et af Odenses mest moderne kollegier.
Da ingeniørstuderende Matias Lund Pedersen for to år siden flyttede ind på Campus Kollegiet i Odense, smed han og hans bofæller al affaldet i affaldsskakten på syvende etage.
Så nemt er det dog ikke længere. Affaldssystemet er lavet om, og de studerende på kollegiet skal ligesom husejere og alle andre sortere affaldet.
Som det er nu, sorterer han og hans værelseskammerater i nogle store affaldssække i fælleskøkkenet. Herefter skal de med elevator ned fra syvende etage og ud på parkeringspladsen, hvor de kan komme af det sorterede affaldet i de opsatte containere.
“Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt”
- Affaldscontainerne er ikke blevet lavet til det nuværende system, hvilket betyder, at der ikke er nogen nem måde at komme af med affaldet, som vi har heroppe, siger Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
- Det er frustrerende, især når man gerne vil sortere, siger 24-årige Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
Mange har ikke lyst
Selv om Campus Kollegiet fra 2015 er et af byens nyere kollegier, er det - som mange andre kollegier og ejendomme - designet efter det gamle affaldssystem.
Det har ændret betingelserne for at sortere affald for de studerende, og det kan være svært at få alle med.
- Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange, der har lyst til at gøre det, siger Matias Lund Pedersen.
- Det er i hvert fald blevet mere besværligt, især på et kollegie, hvor vi deles om ansvaret, og det er ikke alle, der tager ligeligt del i ansvaret, så det er blevet en udfordring for dem, der gør det, forklarer han.
Ti myter om affaldssortering
1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)
2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)
3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)
4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)
5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)
6: Plast burde forbydes helt (falsk)
7: Det er bedre at brænde affald (falsk)
8: Forbrændingen mangler affald (falsk)
9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)
10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)
Læs hele artiklen om de ti myter
Affaldet lugter og er ulækkert
Når det er mere besværligt, er der flere, som falder fra, og så går det ud over dem, der gerne vil og bruger tiden på det.
- Den største konsekvens er, at os, der gør det ofte, bliver mere trætte af det, og vi føler os efterladt med byrden, men der er også de konsekvenser, at vores affald begynder at lugte. Det bliver gammelt. Det bliver ulækkert, siger han.
TV 2 Fyn tog med Matias Lund Pedersen en tur ned med posen med glas og metal. Turen fra syvende etage, ned med elevatoren, hen med affaldet og tilbage igen tog cirka ti minutter - og det var kun den ene store pose af i alt tre, der står i fælleskøkkenet.
Han vurderer, at hvis han skal sortere og aflevere al affaldet på én gang, vil det tage op imod en time.
- Det er supertræls, men det er det, der skal til for at få det til at fungere, siger Matias Lund Pedersen.
Lille åbning til stor affaldspose
Flaskerne og dåserne i posen skal tømmes enkeltvis i affaldscontaineren, hvor åbningen er for lille til, at hele posen kan tømmes på én gang.
- Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt, konstaterer han ved affaldscontaineren.
Bløder du?
- Nej, det er pastasauce, men det er en risiko, at man kommer til at bløde, når man står med det her. Det er på ingen måder optimalt, forklarer han.
Handler det ikke kun om dovenskab, eller er der reelle problemer?
- Det er der. Det er markant sværere nu at håndtere sit affald end før. Hullet i vores affaldscontainer er så småt, at det ikke kan lade sig gøre at hælde affaldet i, forklarer han.
Den ingeniørstuderende håber, at hans medstuderende på kollegiet vil hjælpe noget mere med affaldssorteringen, men han tror, det kræver, at det bliver nemmere at sortere, hvis det skal betyde noget i en større sammenhæng.
Kan man ikke godt forlange, at folk affaldssorterer?
- Nej, det synes jeg ikke, man kan. Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det. Hvis man tvinger folk til det, hvilket måske har været intentionen, tror jeg ikke, det gør noget godt for den holdning, der er til bæredygtighed. En holdning til bæredygtighed skal komme af, at man indser, hvilke problemer der er, og det skal ikke komme af tvang, fastslår Matias Lund Pedersen.
“Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det.”
Campus Kollegiet tæt på Syddansk Universitet stod klar til de første studerende 1. september 2015 og har plads til i alt 285 beboere, hvoraf en stor del er internationale studerende. For Matias Lund Pedersens vedkommende er de 24 om at dele affaldsspande. Kollegiet er med sine 50 meter en af Odenses højeste bygninger.
Er det ikke rimeligt, at du ligesom de andre borgere i Assens skal skylle dit glas?
- Det er ikke noget, jeg har fundet på, og jeg vil ikke skylle dem. Når de ikke tager vores skraldespand, så smider vi det hele til husholdningsaffald, altså dagrenovation, og så kan de jo se, om det var det klogeste, siger Otto Hansen.
Han mener i stedet for, at det burde være op til affaldssystemet at fjerne chokoladeresterne i nutellaglasset, og at det i øvrigt sker helt af sig selv, når metal og glas smeltes om ved op mod 2.000 grader varme.
Derfor skal borgerne i Assens skylle glas
Det er Dansk Affald i Vojens, der modtager genanvendeligt affald fra Assens Kommune, hvor Otto Hansen bor.
Her giver man Otto Hansen ret i, at smårester af eksempelvis nøddesmørrepålæg bliver brændt ved så høje temperaturer, at madresterne går op i røg.
“Det, der kommer ind på sorteringsbåndet, er ikke kun metal og glas. Der kommer også forskellige urenheder ind, som ikke hører sammen med glas og metal, og det er vi nødt til at tage fra manuelt”
Når nutella- og sildeglassene i Skallebølle alligevel skal vaskes, er det af hensyn til arbejdsmiljøet for de ansatte i skraldesorteringen.
- Det, der kommer ind på sorteringsbåndet, er ikke kun metal og glas. Der kommer også forskellige urenheder ind, som ikke hører sammen med glas og metal, og det er vi nødt til at tage fra manuelt, siger Jesper Heinzl, der er salgs- og marketingchef i Dansk Affald i Vojens.
Når det er mennesker og ikke maskiner, der sorterer, er det svært at få folk til at rode rundt i andres madaffald.
- Af den årsag er vi nødt til at kigge på, at der ikke er for mange fødevarer indblandet i de varer, man skal stå med manuelt, forklarer han.
Løsningforslag: Kom nutellaglasset i opvaskemaskinen
Samtidig slår Jesper Heinzl fast, at det kan være problematisk at give borgerne lov til at tillade alt for mange madrester i affaldet, da det kan gå ud over mængden af affald, der kan genanvendes.
Jesper Heinzl har dog et bud på en løsning til Otto Hansen, hvis han er så heldig at have en opvaskemaskine.
- Vi anbefaler, at man tømmer og skyller emballagen, hvis den er meget forurenet. Vi har ikke et krav om, at det skal være pinligt skyllet rent. Selvfølgelig kan borgere bruge opvaskemaskinen, hvis de har plads, og derved sikre en ren vare til genanvendelse, foreslår Jesper Heinzl.
Ti myter om affaldssortering
1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)
2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)
3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)
4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)
5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)
6: Plast burde forbydes helt (falsk)
7: Det er bedre at brænde affald (falsk)
8: Forbrændingen mangler affald (falsk)
9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)
10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)
Derfor vil Otto ikke bruge opvaskemaskinen
Tilbage i Skallebølle har Otto Hansen og hans kone heldigvis en opvaskemaskine, men løsningen bliver alligevel lunkent modtaget.
Kan du ikke smide dit affald i opvaskemaskinen?
- Jo, det kunne vi måske godt, men der er stadig kun én til at betale. Jeg skal betale for vandet ind og for vandet ud, siger Otto Hansen.
Han fortæller, at opvaskemaskinen kun kører én gang om ugen. Han og hans kone bruger cirka 60 kubikmeter vand om året - i gennemsnit bruger en dansker 40 kubikmeter om året - så ægteparret er altså gode til at spare på vandet og har ikke planer om at bruge mere.
“Det er systemet, der skal ordne det”
Otto Hansen mener, det er kommunen, der skal finde løsningen og investere i et system, der ikke kræver, at det er mennesker, der står og sorterer hans beskidte nutellaglas.
- Det er systemet, der skal ordne det, fastslår Otto Hansen.
Er det fair, at de skal stå og sortere dit glas, der ikke er vasket?
- Det er ikke mig, der laver teknologien, men teknologien, der findes i dag, kan skille alt det der ad. Det er kun et spørgsmål om kroner og øre, forklarer han.
Han understreger, at det skal gøres så nemt som muligt for borgerne i Assens Kommune at komme af med deres affald.
- Når vi har tømt et sildeglas eller et nutellaglas for det, vi kan bruge på vores mad, så går vi ud og lægger det i vores genbrugsspand i den rigtige side, og så lukker vi låget, og så glæder vi os over, at det kan blive til nyt glas eller nye jernstænger, siger Otto Hansen.
Nabokommune har løst udfordringen med de rene glas
Otto Hansen skal ikke kigge langt for at finde en løsning, der fungerer. I nabokommunen Odense slipper borgerne for at skylle nutella- og syltetøjsglas helt rene, inden de smider dem i genbrugsspanden.
Forklaringen findes på Odense Havn hos miljøvirksomheden Marius Pedersen, der håndterer glasaffald fra borgerne i Odense Kommune og Kerteminde Kommune - og inden længe også Svendborg.
- De mængder, vi får ind her, skal ikke være skyllet. De skal bare være skrabet. Det er ikke nødvendigt at skylle glas og flasker 100 procent rene, så kan vi godt håndtere det her, siger direktør Simon Clausen.
Foregår fuldstændig maskinelt
På havnen har man investeret i et automatisk system, der sorterer glassene.
- Det er en fordel, at der ikke er nogen personer, der rører ved det. Vi har heller ikke en hygiejneudfordring. Det kræver selvfølgelig heller ikke arbejdskraft. Det foregår fuldstændig maskinelt, siger Simon Clausen.
Han fortæller, at glasset - inden det smeltes om til nyt glas - bliver skyllet, så borgerne slipper for det.
- Der må godt sidde madrester, fordi når glasset bliver genbrugt, bliver det alligevel vasket, inden det kommer ind i glasværket, hvor det bliver til nye flasker, forklarer han.
“Der må godt sidde madrester, fordi når glasset bliver genbrugt, bliver det alligevel vasket, inden det kommer ind i glasværket, hvor det bliver til nye flasker”
- Selvfølgelig må det ikke være et fyldt nutellaglas. Det er klart. Nutellaen kan som sådan ikke genbruges. Det bliver til affald.
Det er sådan et system, Otto Hansen efterlyser, og han fortsætter, selv om hans kommune har valgt en anden måde at håndtere glasaffald på.
Bliver du ved med ikke at skylle dit glas?
- Ja.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her