28. okt. 2021 kl. 21:45

For fem år siden var der for mange huse på Ærø - nu skal helårshusene tilbage

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Husene på Ærø har over en længere periode været brugt til fritidshuse, fordi der var for få til at bruge dem. Nu kan det måske været slut - folk strømmer nemlig til den sydfynske ø.

Ærø er populær som aldrig før. Så populær, at der ikke er boliger nok til alle dem, der gerne vil købe sig et hus og slå sig ned på den sydfynske ø.

Anderledes så billedet ud for syv år siden. 

- Tilbage i 2014 havde vi et sørgeligt syn. Der stod 250 huse til salg, og så kom der et forslag fra Konservative om, at vi gjorde Ærø til et fritidshusområde, siger Lennart Mogensen, der er spidskandidat hos Venstre.

Læs også: Forurenet vand heftigt debatteret på Ærø
Gå tilbage Del
28. okt. 2021 kl. 20:34

Forurenet vand heftigt debatteret på Ærø

Drikkevandet på Ærø er truet, og de unge vil have fokus på natur. Derfor var sikring af drikkevandskvaliteten for de fremtidige generationer det store emne, da TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, torsdag eftermiddag inviterede til ungedebat på Ærø.

Der blev hentydet til referater, der ikke er blevet læst, og hukommelser, som har svigtet under debatten. Og findes der egentlig rent drikkevand? Det spørgsmål stiller Bent Juul Sørensen fra Ærøs Fremtid. 

Ærø er fynsk rekordholder. 14 ud af 30 boringer har for højt giftniveau, og der er fundet rester af sprøjtegift i 97 procent af målingerne. 

- Vi bliver nødt til at tage ansvar for fremtidens generationer, så der ikke bliver ved med at sive giftstoffer ned i vores grundvand, siger Inga Blom Thomas, kandidat fra ÆrøPlus. 

Administrativt fnidder

I løbet af de seneste fem år har 45 procent af drikkevandboringerne på Ærø indeholdt mere sprøjteafgift end den tilladte grænse. 

Er der blevet gjort nok de seneste fire år?

- Vi har jo så rent drikkevand, vi kan få på nuværende tispunkt. Men det er også rigtigt, at vi både blander og renser drikkevandet. Og så længe vi gør det, så er det ikke godt nok. Jeg mener, at vi skal plante noget skov over nogle af de drikkevandsområder, vi har, siger medlem af Teknik-, miljø- og havneudvalget Peter Hansted (S).

Borgmesterkandidat Mads Boeberg Hansen fra Konservative kalder på handling.

- Det der administrative fnidder, det er der ikke nogen her i salen eller øvrige ærøboer, der kan bruge til noget som helst. Vi skal gøre noget ved det nu, siger han.

- Hvis det reneste vand, vi får, er oppe fra Rise, hvorfor skulle resten af Ærø eller Marstal, hvor det er der, udfordringerne er, få det vand hele tiden?, foreslår kandidaten fra Konservative. 

Politikerne debatterer videre om forurenet drikkevand på Ærø i Borgerdebatten. 

  

For fem år siden vedtog politikerne på Ærø at undlade at håndhæve reglerne om, at helårshuse skulle bruges hele året, ligesom helårshusene kunne sælges som fritidshuse. 

Og nu er spørgsmålet så, om reglerne skal laves om. Om Ærø igen skal gå tilbage til helårshuse. 

Et spørgsmål, der blev debatteret af Lennart Mogensen (V), Jens Weiss (Ærø Centrum) Minna Henriksen (SF), og Flemming Boye (DF), da TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis torsdag havde inviteret til valgfolkefest i Marstal.

Heller ingen lejeboliger

Lennart Mogensen fastholder, at den rigtige beslutning blev taget i 2016.

- Jeg er helt sikker på, at Ærø Kommune er, hvor den er økonomisk, fordi vi tog den beslutning.

Ikke nok med, at der nu ikke er nok helårshuse, er det også så godt som umuligt at finde lejeboliger.

TV 2 Fyn
Til debatten om helårshuse var (fra venstre) Lennart Mogensen (V), Jens Weiss (Ærø Centrum), Minna Henriksen (SF) og Flemming Boye (DF).

- Så længe vi har så mange helårshuse, men som jo så bruges til fritidshuse, så ser det ud som om, at der ikke er brug for lejeboliger, påpeger Jens Weiss, der er spidskandidat for Ærø Centrum.

Flemming Boye fra DF foreslår, at der kom flere private investorer til øen, som kan give noget volumen i lejeboliger, mens Lennart Mogensen har et helt andet forslag.

- Jeg har appelleret til, at mange af de håndværkere, vi har, bygger lejeboliger. Men de har så travlt med at arbejde på fritidshusene, at de ikke har tid til at bygge nye, påpeger han.

“Vi har en erhvervs- og turistorganisation, som har betydelige ressourcer. De kunne da godt lave en målrettet kampagne”

— Flemming Boye, spidskandidat, DF

Målrettet kampagne kan være løsningen

Minna Henriksen, der er spidskandidat for SF, kan ikke lade være med at undre sig over, at helårshusene ikke skal kunne bruges som fritidshuse - men at der ikke er bopælspligt. Og det får gang i diskussionen, hvor der heftigt smides nej'er og ja'er mod hinanden uden egentlig at nå til enighed. 

- Du kan leje det ud, ja, men ikke på ugebasis, siger Lennart Mogensen som svar, men fastholder, at der stadig er bopælspligt.

Men selvom der er uenighed om bopælspligten, så er der bred enighed i panelet af politikere om, at der skal gøres noget ved reglerne, så helårshusende udelukkende kan bruges som helårshuse. 

Læs også: Spidskandidat om Netto i Marstal:
  • Alt forandring er svær
Gå tilbage Del
28. okt. 2021 kl. 19:41

Spidskandidat om Netto i Marstal:
  • Alt forandring er svær

Det gik ikke stille for sig, da spidskandidaterne på Ærø deltog i borgmesterduellen til torsdagens valgfolkefest. 

Her mødtes de nuværende favoritter til borgmesterposten til en debat om de emner, der spiller den største rolle i kommunen op til kommunalvalget den 16. november. Debatpanelet bestod af Peter Hansted (S), Mads Boeberg Hansen (C) og Lennart L. Mogensen (V), der alle går til valg på at overtage den eftertragtede borgmesterpost. 

Særligt øens fremtidige udvikling fyldte ved dagens borgmesterduel. Blandt andet debatten om hvorvidt der skal åbnes en Netto i Marstal. Hvis Netto i Marstal ender med at blive en realitet, kommer den til at ligge på en 3.323 kvadratmeter grund på havnen - lige ved siden af Marstal Færgen. 

Placeringen har været et omtalt emne på øen op til valget. Her var dagens debatpanel enig om, at projekter som for eksempel en ny Netto kan skabe værdi for Ærø og forhåbentlig få flere til at flytte til øen.

- 45,6 procent er imod, og 45,1 er for. Det, som er interessant, er, at de, der er for, det er de unge, og de, der er imod, er de ældre. Hvis vi gerne vil gøre noget for de unge eller tilflyttere til Marstal, så er vi nødt til at sørge for, at unge mennesker og familier kan få, hvad de vil have, siger Peter Hansted (S) under duellen. 

Favoritterne til borgmesterposten i Ærø Kommune mødtes torsdag til debat ved Søby Værft.

Borgmesterkandidat Mads Boeberg Hansen (C) lagde vægt på, at hvis muligheden byder sig for, at supermarkedkæder ønsker at åbne en dagligvarebutik på øen, bør man takke ja. 

- Det er det, der gør, at samfundet bliver rigere. Alt forandring er svær, og det ved jeg også. Jeg accepterer forskellighederne, og jeg accepterer også, at jeg får nogle sure miner, fortalte Mads Boeberg Hansen. 

Spidskandidaten fra Venstre, Lennart L. Mogensen, fulgte efterfølgende op. 

- Jeg er glad for den udvikling, der sker. Jeg er glad for, at man har fået øje på Ærø. I 1990 boede der 12.500 på Ærø. Det er 6.500 mere, end vi er i dag. Jeg mener helt klart, at vi kan rumme flere borgere på Ærø, sagde Lennart L. Mogensen. 

Som en af få kommuner i landet, skal Ærø med sikkerhed have en ny borgmester efter valget den 16. november. Øens nuværende borgmester, Ole Wej Petersen, har valgt ikke at genopstille, og dermed er der lagt op til kamp om borgmesterposten i kommunen. 

- Vi har en erhvervs- og turistorganisation, som har betydelige ressourcer. De kunne da godt lave en målrettet kampagne, foreslår Flemming Boye.

Og det bliver der nikket til blandt de andre tre politikere.

- Det er en god idé. Og de er gode til det, for de har jo solgt halvdelen af øens fritidshuse, griner Jens Weiss.

29. nov. 2024 kl. 11:42
Arkiv / TV 2

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

LYT
Del

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

29. nov. 2024 kl. 12:00
Rikke Mathiassen

Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag

LYT
Del

ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.

Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.

I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.

- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.

528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.

Vil give særlig følelse videre

Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.

Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.

- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.

Siden slutningen af oktober har Louise Rasmussen indpakket hundredvis af kalendergaver til børn i forskellige aldre. I pakkerne er der blandt andet små figurer, blyanter og hårpynt.

Greb om sig

I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.

Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt

I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.

Julehjælp slår rekord

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.

I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.

Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.

Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau

29. nov. 2024 kl. 11:25
Thomas Larsen-Bjerre

Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"

LYT
Del

Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.

Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.

Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.

I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.

29. nov. 2024 kl. 10:38

TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink

Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.

TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.

I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.

Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.

- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.

Lind strøm af beredskabsbiler fortsatte

Efter ambulancen var kørt, kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.

- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.

I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.

29. nov. 2024 kl. 8:54

MitID er i øjeblikket ustabilt

LYT
Del

Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.

Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.

Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.

- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her