Tonen er ofte for hård, og alt for meget handler om at vinde en debat i stedet for at forstå hinandens synspunkter. Derfor er et hold lærere samlet for at forsøge at ændre den danske måde at debattere på.
- Der er for meget mudderkastning. Jeg synes, der er for meget skyttegravskrig og for lidt debat, siger Rasmus Grosell, der er viceforstander og lærer på Den Rytmiske Højskole.
- Tonen er blevet hård. Den er tit på et plan, hvor mange unge trækker sig i debatten, siger lærer Anne Schærff Rasmussen fra Thorsgaard Efterskole.
Når vi forstår nuancerne, forstår vi også hinanden.
Nemt at være uenig
Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening og Folkehøjskolernes Forening er derfor gået sammen om at gøre noget ved tonen i debatten.
- Vi har snakket rigtig meget om, at vi mangler nuancerne. Det er meget nemt at være uenig om noget. Det er meget nemt at få en debat op at stå, som handler om at konkurrere med hinanden og finde en vinder, siger Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening.
- Vi ser det også i det politiske. Derfor er vi nødt til at have nogle mennesker, der i den her periode kan stå i spidsen, siger Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen.
Sådan forstår vi hinanden
De tre organisationer har sat gang i en debatpilotuddannnelse, hvor deres medlemmer skal blive bedre til at deltage i og styre debatter.
- Det, vi savner, er, at vi offentligt tør være i tvivl, fordi den forundring, der kommer ud af at være i tvivl, har vi brug for for at forstå nuancerne. Når vi forstår nuancerne, forstår vi også hinanden, forklarer Peter Bendix Pedersen.
Når debatpiloterne er færdige med deres forløb, får de en stor udfordring med at ændre debatten i resten af samfundet.
- Hvis du vil lave en ændring, starter det med små skridt hos en lille gruppe passionerede mennesker, siger Rasmus Grosell.
De tre organisationer har cirka 800 skoler tilsammen, og debatpilotuddannelsen, som gratis tilbydes blandt andet lærere og forstandere, varer to dage.