Det blev til hvid jul på Fyn, og nu hvor juledagene er ovre, presser varmere vejr sig på og får det sidste sne til at smelte.
Den første dag på ugen starter flot med klart vejr, men allerede i løbet af formiddagen skyer det til. Temperaturen vil i løbet af eftermiddagen ligge omkring frysepunktet eller lige under.
Der er risiko for nedbør flere steder og i modsætning til juledagene, vil det mandag falde som regulær regn. Det kan give risiko for isslag, når regnen rammer den nedkølede overflade, og det skal man være opmærksom på i trafikken.
18 graders temperaturforskel på en uge
Tirsdag og onsdag stiger temperaturen til tre-fire grader, mens det bliver endnu varmere sidst på ugen.
Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut forudser, at termometret nytårsaftensdag vil vise ti plusgrader.
Dermed kan man i årets sidste uge opleve, at temperaturen stiger 18 grader fra minus otte tidligt mandag morgen til ti varme grader fredag.