Siden december har landets klasselokaler stort set stået tomme.
Camilla Kleving og Jasmin Jørgensen, begge 15 år, har skiftet skrivebordet i klasselokalet på Glamsbjergskolen ud med et tilsvarende hjemme på teenageværelserne - og de stortrives med det.
- Det er bedre at være herhjemme. Der er ro til at fordybe sig og stilhed til at arbejde. Man bliver ikke forstyrret at klasselarm, fortæller Camilla Kleving.
- Jeg kan slappe mere af og fordybe mig mere i tingene, fordi der ikke er så meget larm rundt om os, tilføjer Jasmin Jørgensen.
Hver morgen logger de to niendeklasseselever på Google Meet. Den fiktive skoleklokke ringer som vanligt ind klokken 8.10, hvor klassen samles online.
Frygter ikke eksamen
Camilla Kleving og Jasmin Jørgensens skema ser stort set ud, som det ville gøre, hvis klokken ringede ind til fysisk time på Glamsbjerg Skole. De har både dansk, engelsk og matematik.
- Når vi er blevet sat i gang fælles, har vi efterfølgende ro til at arbejde. Jeg synes, jeg arbejder mere koncentreret og derfor ikke lige så mange timer, fortæller Camilla Kleving.
Derfor er de heller ikke urolige for eksamen, der venter til sommer.
- Jeg synes, eksaminerne skal køre som normalt. Vores skole følger pensum, så vi føler os parate og klar til at gå til eksamen. Vi lærer præcis det samme. Jeg føler mig godt tilpas med at skulle til eksamen til sommer, fortæller Camilla Kleving.
- Jeg er ikke beymret for eksamener overhovedet. Jeg tror ikke, jeg ville have været forberedt bedre, end hvis jeg havde været på skolen, tilføjer Jasmin Jørgensen.
Undersøgelse om hjemmeundervisning
Knald på Glamsbjerg Skole
Vestfyns Lærerkreds' formand, John Rasmussen, anerkender, at langt fra alle har det på samme måde som Camilla Kleving og Jasmin Jørgensen.
- Min bekymring har været på de svageste elever, som i forvejen har udfordringer i skolen. Jeg ved, at der bliver lavet nogle superprogrammer på Glamsbjergskolen, og at der er knald på. Det ser ud til at fungere, men jeg er bekymret for dem, der i forvejen hænger i bremsen, fortæller John Rasmussen.
Den største udfordring for kredsens lærere er i øjeblikket at være til stede både online og fysisk med de elever, der møder op til nødundervisning. Dog hører formanden ikke fra lærerne om selve onlineundervisningen. Det betragter han som positivt.
- Jeg oplever, at der bliver gjort en stor indsats for, at onlineundervisningen fungerer. Alle lægger sig i selen for at give det bedste tilbud, fortæller John Rasmussen.
Forsker: Hjemmeundervisning forstærker forskelle på elever
Det er ikke overraskende, at der er en gruppe elever, der foretrækker ro til at lave deres skoleopgaver, fortæller forsker Christian Christrup Kjeldsen, der er leder af Nationalt Center for Skoleforskning.
- Vi ved, at elever, der trives med ekstra ro, bedst kan lide selv at arbejde med materialet og har vanskeligt ved det sociale i og omkring klassen, og derfor ser det som et frirum fra det sociale miljø i klassen, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Generelt set kan man se, at det ofte er elever fra ressourcestærke hjem, som har lettest ved hjemmeundervisningen.
- Der er stor forskel på de betingelser, eleverne har under hjemmeundervisningen. Nogle har hverken eget værelse eller egen computer, mens andre har computer, eget værelse og forældre, der kan hjælpe. Dermed er hjemmeundervisning med til at forstærke de forskelle, der er mellem elever, der kommer fra ressourcestærke hjem, og de elever, som må klare undervisningen selv, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Derudover skal man være opmærksom på, at der kan være forskel på, om eleverne føler, de har lært undervisningsmaterialet, eller om de rent faktisk har lært det.
- Der er stor forskel på oplevet læring og faktisk læring. Der er mange elementer i undervisningen, som man ikke kan formidle online, og selvom nogle elever oplever, at undervisningen er bedre, når de sidder roligt derhjemme, så går de stadig glip af den læring, man kun kan formidle i et undervisningslokale. Det kan for eksempel være praktisk-musisk dannelse, samarbejde eller sociale kompetencer, som ikke kan formidles på samme måde online, forklarer Christian Christrup Kjeldsen.
Størstedelen af landets folkeskoleelever er hjemsendt indtil tidligst 7. februar.