18. jul. 2023 kl. 14:01
Michael Bager/Jysk Fynske Medier

Else er bange og næsten blind: Nu kan ét ord fra lægen måske bane vej for familiens ønske

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Sussi Dinesen har hidtil forgæves kæmpet for en plejehjemsplads til sin utrygge og forvirrede 94-årige mor. Nu har de to været ved lægen, og kommunen har fremrykket besøg for igen at vurdere behovet for plejehjemsplads.

Det kan simpelthen ikke passe. Sådanne reaktioner har Sussi Dinesen fået utallige gange, siden hun og moren Else Dinesen i juni stod frem i Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn og fortalte, hvordan 94-årige Else er bange og har svært ved at begå sig i sit hus i Assens. 

Her støder hun blandt andet ind i ting, fordi hun har svært ved at se, og hun er tiltagende diffus. Men indtil nu har kommunen vurderet, at hun har det for godt til at kunne få en plads på plejehjem.

- Men nu tror jeg på, at vi i hvert fald får hende optaget på ventelisten, siger Sussi Dinesen.

Optimismen skyldes, at kommunen har fremrykket et besøg af en visitator, der 16. august vil besøge den 94-årige dame for at vurdere, om hun er dårlig nok til en plejehjemsplads.

Datteren er ikke i tvivl om, hvad der har banet vej for visitator-besøget.

- Der har været den store medieomtale, og så har vi været ved lægen, der nu har lavet et notat om, at min mor viser tegn på begyndende demens. Herefter er vi blevet ringet op af kommunen, fortæller Sussi Dinesen.

Stramme kriterier

Op mod 80 procent af beboerne på landets plejehjem er ramt af demens, og i de fynske kommuner er et kriterie for at få en plejehjemsplads typisk, at man har behov for sundhedspersonale omkring sig hele døgnet.

- Jeg ved ikke, om min mor får en plejehjemsplads nu, men det går virkelig tilbage for hende. Hun ringer om morgenen og siger, at hun har taget tøj på og spørger, hvad er det, jeg skal i dag? Hun kan også spørge: Bor jeg her? Hun har ringet til min søster og spurgt om, hvor alle var henne og tilføjet "Nå ja de kommer jo nok når de bliver sultne", fortæller Sussi Dinesen. 

Michael Bager/Jysk Fynske Medier
Op mod 80 procent af beboerne på landets plejehjem er ramt af demens, og i de fynske kommuner er et kriterie for at få en plejehjemsplads typisk, at man har behov for sundhedspersonale omkring sig hele døgnet.

Hun bor i Ringe, men har i mange år flere gange om ugen taget turen til Assens for at hjælpe sin mor. Hun giver hende bad og og laver små portioner af mad til hende, som hun kan tage op af fryseren. 

Familien sørger også for at gøre rent, da den kommunale rengøring kun består af tyve minutter hver tredje uge. Og først og fremmest er Sussis mange besøg hos moren også for at give hende den tryghed og opmuntring, der er så afgørende.

- Men jeg er ved at brænde ud og kan ikke lade være med at tænke, at det i kampen for en plejehjemsplads giver bagslag, at vi har støttet min mor så meget. Det har blandt andet været fordi, at hun ikke bryder sig om, at der kommer så mange skiftende hjælpere, og de får let et fejlagtigt indtryk af, hvordan min mor reelt har det, fordi de ikke er så meget i hjemmet, siger Sussi Dinesen.

Mangler mellemstation

Tre gange har en visitator været på besøg og vurderet, at Else Dinesen ikke lever op til kriterierne for at få en plejehjemsplads.

Ældrechefen i Assens Kommune, Stine Dideriksen, har tidligere afvist at kommentere den konkrete sag, men generelt forsøger kommunen altid med tiltag i eget hjem, før en plejehjemsplads kan komme på tale. I den samlede helhedsvurdering indgår også, om den ældre har et socialt netværk, og hvad pårørende kan byde ind med. 

Det er svært at skaffe nok hænder i ældreplejen. Er det så ikke fair, at ældre uden pårørende for eksempel får en plejehjemsplads først?

- Jo. Det er helt rimeligt, at vi skal hjælpe til. Men der er en grænse. Nu har vi passet min mor de seneste syv år, siden min far døde, og nu er det tiden, at andre tager over, siger Sussi Dinesen, der selv er 60 år.

Hun forstår heller ikke, at der for eksempel skal en demens-diagnose til for måske at få en plejehjemsplads.

- Der bør være et tilbud til dem, der som min mor er trist, næsten blind og utryg ved at være i eget hjem. Hun og andre i en lignende situation ville have så meget glæde af hinanden, hvis der var en mellemstation mellem eget hjem og plejehjem. Giv nu de ældre en ordentlig alderdom. Det er så synd for min mor. Hun har de senere år været trist, bange og forvirret. Nu ønsker hun bare at lukke sine øjne og få fred, siger datteren. 

To forslag til politikerne

Formanden for Social- og Ældreudvalget i Assens Kommune, Poul Eriks Svendsen (S), vil ikke kommentere den konkrete sag.

- Vi kan altid diskutere kriterierne for at komme på plejehjem, men jeg vil gerne slå fast, at alle undersøgelser viser, at de ældre ønsker at blive i eget hjem, siger han.

Han er klar til at se på to konkrete forslag fra Sussi Dinesen.

Det første er en registrering af henvendelser fra borgere, der ønsker en plejehjemsplads, men ikke får det. Kommunernes venteliste til plejehjem er kun udtryk for de borgere, som kommunerne har visiteret til en plads ud fra de stramme kriterier, der er politisk bestemt.

- Det er jo vanvittigt, at ingen kan se, hvor mange borgere der render panden mod en mur og ikke vurderes egnet til en plejehjemsplads, siger Sussi Dinesen.

Hun efterlyser også en form for arbejdsgruppe eller et andet forum af pårørende, som politikerne kan sparre med.

- Jeg vil gerne fortælle politikerne, hvordan systemet opleves af os, der er tæt på, siger hun.

Den idé er Poul Erik Svendsen med på. Han peger på, at hun og andre også er velkommen til personligt at henvende sig. Han har blandt andet en ugentlig træffetid på rådhuset. 

Hvor skal olde bo? 

I serien "Hvor skal olde bo?" satte Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn før sommerferien fokus på boliger til plejekrævende ældre. 

Antallet af fynboer over 80 år vokser eksplosivt de kommende år, men de fynske kommuner har ingen planer om at bygge nye plejehjem i takt med stigningen. 

Nyborg Kommune har for eksempel tidligere beregnet, at en ældre skal have over 20 timers ugentlig hjælp i eget hjem, før det økonomisk er en fordel med en plejehjemsplads. 

13. dec. 2024 kl. 11:13
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun for nogle

LYT
Del
Link
kopieret!

Fra årsskiftet bliver det 45 kroner billigere at krydse Storebæltsbroen for både person- og varebiler - hvis du betaler i betalingsanlægget.

Det vil fortsat være billigst at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre.

- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.

Nedsættelsen af kontantpriserne vil forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.

13. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Unge mænd lavede vanvittig manøvreStorebæltsbroen med politibil i bakspejlet

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre unge mænd skal fredag stå ret foran en dommer i Svendborg efter en manøvre, der udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.

Retssagen finder sted mandag den 16. december, mens den hensynsløse kørsel fandt sted i sommeren 2022.

Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.

Derfor orkestrerede han noget, der minder om et spil twister i en bil, der kørte med 110 kilometer i timen.

Byttede plads

Den 18-årige fik manden på passagersædet til at holde rattet, mens han selv kravlede om på bagsædet og fik passageren på bagsædet til at overtage førersædet.

Alt dette foregik, mens bilen fortsatte ganske slingrende med de 110 kilometer i timen.

Alle tre mænd i bilen er tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, da de på den ene eller den anden måde medvirkede, fremgår det af et anklageskrift, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

Bilen blev stoppet, og en blodprøve viste, at den oprindelige fører var påvirket af THC, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at føreren blev nervøs over politiets tilstedeværelse. Desuden havde han ikke medbragt sit kørekort.

Går efter fængsel

Anklagemyndigheden løfter i anklageskriftet sløret for, at man vil gå efter bøder og fængselsstraffe til de tiltalte. Desuden ønsker anklageren, at alle tre i bilen frakendes retten til at køre bil ubetinget.

Det betyder, at byretten kommer til at behandle sagen som en domsmandssag, hvor to civile skal hjælpe dommeren med at komme frem til en afgørelse.

Det er endnu uvist, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.

13. dec. 2024 kl. 14:35

OB-koryfæer snakker om storhedstiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.

Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.

Du kan se og høre hele liveudsendelsen her

13. dec. 2024 kl. 13:17
TV 2

Supermarked bruger fiktiv gård til at sælge grisekød

LYT
Del
Link
kopieret!

Supermarkedskæden Lidl markedsfører sit svinekød under navnet Vilstrupgård.

Men selvom Vilstrupgård faktisk findes, har gården slet ikke nogen dyr og har ikke haft det i mange år. Det skriver TV 2.

Det kød, der ligger i Lidls montrer, kommer altså slet ikke fra Vilstrupgård nær Kolding - og har aldrig gjort det. I stedet stammer kødet fra flere andre gårde.

Ifølge Lidls presseansvarlige, Thomas Sejersen, er navnet Vilstrupgård er et private label. Altså en betegnelse for en supermarkedskædes eget produkt.

- Navnet er et brandnavn - ligesom alle mulige andre brandnavne i hele verden, skriver den presseansvarlige til TV 2.

13. dec. 2024 kl. 12:24

Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget

LYT
Del
Link
kopieret!

'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.

I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

borger.dk

Fynsk by får millioner til kystsikring

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.

Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.

I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

13. dec. 2024 kl. 10:59

Mistænker social dumping i seks ud af otte virksomheder

LYT
Del
Link
kopieret!

Seks virksomheder i Odense har pådraget sig Skattestyrelsens opmærksomhed, da der er mistanke om social dumping. I alt besøgte styrelsen og Arbejdstilsynet otte virksomheder i Odense. Kun i to ud af de i alt otte besøg blev der ikke fundet indikation på snyd.

Kontrollerne er sket i forbindelse med Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets landsdækkende aktion. Det er den ottende i år.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollerne fokus på, at især udenlandske virksomheder og ansatte afregner korrekt skat og moms til Danmark.

Yderligere kontrol

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger om dem indikerer, at der kan være problemer med social dumping. I Odense fandt vi problemer i seks af de otte virksomheder, vi besøgte. Og dermed seks virksomheder, der potentielt er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

De seks virksomheder kan alle se frem til yderligere kontrol, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på seks virksomheder i Odense, skyldes det, at vi enten denne gang eller ved tidligere kontroller har oplevet uregelmæssigheder i lønregnskabet, som vi skal have set nærmere på. Samtidigt er der indikationer på manglende indbetaling af arbejdsudlejeskat, ligesom der skal kigges nærmere på skattepligtsforhold, siger Ernst O. Nielsen.

Alle seks virksomheder er i byggebranchen.

13. dec. 2024 kl. 10:18

Nu skal omstridt sag om dyrebeskyttelse i landsretten

LYT
Del
Link
kopieret!

Er et tidligere olieberedskabslager i Strib yngle- og rasteområde for vandsalamander og flagermus?

Det mener Arno Kristiansen, der er formand for foreningen BioBevar, at have beviser for.

Omvendt mener Planklagenævnet ikke, at der er nogen oplysninger, der støtter op om det.

Sagen blev afgjort i Odense Byret. Her fik BioBevar byrettens ord for, at nævnet havde tilsidesat undersøgelsespligter, da lokalplanen skulle godkendes.

Planklagenævnet har nu anket dommen til Østre Landsret.

13. dec. 2024 kl. 8:50

Kommune svarer på kritik om problematisk asfaltering

LYT
Del
Link
kopieret!

Skovhusevej i Assens Kommune kom i fokus, da Erik Hjælm Hultquist, der har hus på vejen, kunne fortælle om problemer med den nye asfaltbelægning.

Men der er ikke fejet noget ind under asfalten, hvis man spørger Jane Christine Willander, der er afdelingsleder for Vej og Trafik i Assens Kommune.

Læs også: Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?
Gå tilbage Del
12. dec. 2024 kl. 7:03

Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?

På Skovhusevej i Aarup i Assens kommune er der lagt ny asfalt - vel og mærke uden beboerne på vejen er blevet informeret.

En af dem er Erik Hjælm Hultquist, som nu bor på en grund, der er lavere beliggende end vejen. Det skaber blandt andet problemer, når der kommer vand.

- Jeg er nødt til at lægge noget ekstra på min grund for at få vandet til at løbe ud og ikke ind i huset, fortæller han.

Erik Hjælm Hultquist forklarer videre, at han ikke mener, vejen fejlede noget som helst, inden det nye lag asfalt blev lagt ovenpå.

Beboerne skal selv betale for eventuelle skader eller omlægninger på deres grund.

TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Assens Kommune.

Erik Hjælm Hultquists problem er blandt andet, at kommunen har lagt fem centimeter ekstra asfalt ovenpå den gamle asfalt, hvilket betyder, der kommer en højdeforskel mellem vej og hus.

En højdeforskel, der betyder, at vand løber ind i blandt andet hans hus.

Jane Christine Willander forsikrer dog om, at Assens Kommune vil afhjælpe problemet ved at filføje kantopfyldning.

13. dec. 2024 kl. 8:20
Local Eyes

Politi rykkede massivt ind i villakvarter

LYT
Del
Link
kopieret!

En anmeldelse om skydevåben fik Fyns Politi til at rykke massivt ind i et villakvarter i Munkebo torsdag aften.

Det skriver fyens.dk.

Fredag morgen fortæller vagtchefen ved Fyns Politi til mediet, at anmeldelsen gik på, at en mand i Rosendalen skulle være i besiddelse af våben. Ifølge vagtchefen blev der sendt “et passende antal ressourcer for at løse sådan en slags opgave”.

På adressen mødte de fremmødte betjente og hundepatruljer manden, der angiveligt skulle være i besiddelse af våben. Vagtchefen ønsker ikke at bekræfte, om der rent faktisk blev fundet et våben.

Manden blev løsladt kort tid efter.

Det har fredag morgen ikke været muligt for TV 2 Fyn at få en kommentar fra Fyns Politi.

Local Eyes
13. dec. 2024 kl. 7:41
Fyn
Malene Marie Oldenborg

TV 2 Vejret tror på hvid jul - DMI gør ikke

LYT
Del
Link
kopieret!

På manges ønskelister op til jul står sne øverst.

Snakken om de små hvide fnug, der enten romantisk daler fra himlen og lyser landet op eller hvirvler alt ind i et inferno af dårlig sigtbarhed, er ikke til at komme uden om i juletiden - hvad enten man håber eller ikke håber på hvid jul.

Vi er nu over halvvejs mod juleaften, og TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har hvert deres bud på, om vi får hvid jul i år.

Temperaturene stiger

Ifølge DMI svinder chancerne for hvid jul betydeligt ind efter weekenden, hvor temperaturene stiger.

Vagthavende meteorolog Mette Wagner kan se vejrforholdene frem til 20. december. Hun kan man andre ord ikke 100 procent udelukke hvid jul i år.

- Men idet jeg kan se temperaturer mellem seks og ti grader, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til det, siger hun til Ritzau.

Anderledes optimistiske er TV 2 Vejret.

Chance for hvid jul

Her kigger man nemlig på den amerikanske model GFS, og den lader lige nu til at sende et lavtryk med sne hen over Danmark den 23./24. december.

- Med prognoser, der viser hvid jul, holder vi humøret oppe på TV 2 Vejret og sætter hvidjulsbarometeret et procentpoint op til 12 procent chance for landsdækkende hvid jul, skriver TV 2 Vejret.

Chancen for lokal hvid jul er dog højere, erkender meteorologerne på TV 2 Vejret.

Det er 24 år siden, at Danmark senest havde landsdækkende hvid jul. Det kræver, at minimum 90 procent af landet har hvidt underlag under fødderne.

Helt så længe siden er det dog ikke siden, fynboerne senest kunne fejre jul i hvide klæder. Det lod sig gøre i 2021, hvor 75 procent af danskerne oplevede hvid jul.

13. dec. 2024 kl. 6:14

Ventetid til udredning på sygehusene er igen som før corona

LYT
Del
Link
kopieret!

Ventetiden for udredning på sygehusene er tilbage på et niveau som før coronapandemien.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på nye tal for udredning af patienter på sygehusene.

Knap otte ud af ti patienter - 79 procent - bliver nu udredt inden for udredelsesretten, der giver patienter ret til at få undersøgt, hvad de fejler inden for 30 dage.

Til sammenligning var det tilfældet for 71 procent af patienterne ved udgangen af 2022.

Under corona voksede ventetiderne til udredning på sygehuset, og det er blandt andet den pukkel, sygehusene nu ser ud til at være kommet ud på den anden side af.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her