Mediedebat: Skal klima have samme dækning som corona?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
New York, Paris og nu også Assens har ambitiøse klimamål. Men hvorfor dækker medierne det ikke i lige så høj grad som corona?
Skal medierne prioritere flere klimahistorier og færre om corona? Det spørgsmål sætter TV 2 Fyn Event til debat næste uge, hvor du er inviteret med.
Klima vs. corona
Fredag den 28. august klokken 14 inviterer TV 2 Fyn Event i samarbejde med Odense Film Festival til kortfilm og debat. Se dokumentar-kortfilmen "Black Line" om en landsby i Bangladesh hårdt præget af forurening, og deltag derefter i debatten. Billetbookning nødvendig.
Spørger man Assens' borgmester Søren Steen Andersen (V), er der masser af klimahistorier i hans kommune.
- Vi er i fuld gang med at separere regn- og spildevand, så vi kan filtrere medicinrester og mikroplast fra. Vi ser på, om vi kan sikre kyststrækningen med klitter. Vi får også solcelleparker på 70 hektar, som næsten svarer til elforbruget i alle Assens' husstande. Og så er der regnvandssøerne...
Overset
Men Assens er ikke kendt som en klimakommune. Faktisk anerkender Søren Steen Andersen, at mange nok tænker på langt mindre flatterende emner som besparelser på ældreområdet, når Assens kommune kommer på tale.
- Vi kunne nok blive bedre til at spille klimakortet, indrømmer han.
Assens og Middelfart i front: 20 danske kommuner skal danne fortrop i klimakampen
Klodens største byer skal inspirere danske kommuner til at lave mere ambitiøse klimaplaner.
Der er en verden fra Tokyos snart 38 millioner indbyggere til Assens' 6.000 sjæle.
Alligevel skal Assens sammen med 19 andre kommuner rundt i landet nu med inspiration fra klodens megabyer udvikle nye og ambitiøse klimaplaner.
- Det er vi rigtig stolte af, for det giver et afsæt for det arbejde, vi også er gået ind i i vores nyligt præsenterede "Vision 2030", hvor vi også kigger på, hvad aftryk vi sætter på klimaet, siger borgmester Søren Steen Andersen (V) til TV 2/Fyn.
De 20 kommuner er udvalgt blandt 31 ansøgere til det danske klimaprojekt DK2020, som skal sætte skub i gennemførslen af Parisaftalens mål i Danmark.
Målet er at arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Fonden Realdania står sammen med det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank Concito bag projektet.
C40-netværket af primært globale megabyer blev stiftet i 2005 og har forpligtet sig til at mindske klodens udslip af drivhusgasser.
Assens og Middelfart
Den blandede flok af 20 danske kommuner skal lære af verdens millionbyer i DK2020-projektet. De er udvalgt blandt 31 ansøgere.
I Assens ser formanden for Teknik, Miljø og Plan, Dan Gørtz (V), frem til samarbejdet.
- Selv om vores største by kun er på 6000 indbyggere, så kan vi jo alle på kloden som privatpersoner og kommuner og virksomheder gøre noget, siger han.
- Jeg tror, vi blandt andet kommer til at lave nogle tiltag sammen med vores nabokommune Middelfart, som er den anden fynske kommune af de 20 udvalgte.
Han peger blandt andet på et lavpraktisk tiltag som at lade cykelstier løbe ind over kommunegrænserne.
- Det vil gøre det mere realistisk for borgerne i dagligdagens transport at vælge cykler og elcykler, som jo er meget bedre for klimaet end at køre i bil.
Administrerende direktør Jesper Nygaard fra Realdania er glad for den store interesse fra de danske kommuner for at tage et ansvar for klimaet.
- Det er vigtigt, at verdens megabyer gør noget i forhold til klimaet. Men dem er der jo ikke så mange af, mens der er virkelig mange byer på kloden, der har under 1000 indbyggere, siger han.
- Så da 70 procent af verdens CO2-udledning kommer fra byer, så vi er nødt til at gøre noget i både de kæmpestore og mindre byer.
De mange ambitioner og klimaprojekter har ellers placeret Assens kommune i et fornemt selskab. Nemlig som en af 20 danske kommuner, udvalgt af Realdania og Concito, i projektet DK2020.
- Vi føler os privilegerede over, at Concito og Realdania regner os for nogen, de vil arbejde sammen med, siger den stolte borgmester.
I september skal Assens byråd godkende en ambitiøs klimaplan, som kommunen har fået hjælp af Concito og Realdania til at udvikle. Planen skal sikre, at Assens lever op til den store klimaaftale, som blev indgået i Paris i 2015. Med andre ord skal Assens være CO2 netral i 2050 og bidrage til, at Jordens temperatur ikke stiger med mere end 1,5 grad.
Forsyningsselskab advarer: Regnvandssøer er ikke til badning
Regnvandsbassiner og klimasøer dukker i stort tal op i det fynske landskab. Men nu advarer forsyningsselskab mod fristelsen til at bade i søerne.
Assens Forsyning har gennem de senere år etableret en del regnvandsbassiner rundt om i kommunen. Formålet er at kunne håndtere de stigende mængder nedbør, der forventes i fremtiden.
Men selvom bassinerne på en varm sommerdag frister til en dukkert for mennesker og dyr, er de ikke egnet til badning, lyder advarslen fra selskabet.
- I varmen kan det være meget tillokkende med en dukkert. Vi fraråder dog både dyr og mennesker, at bade og opholde sig i bassinerne. Vi anbefaler også, at dyr ikke drikker af vandet, fortæller projekt- og driftschef, Michael Dissing Nielsen i en pressemeddelelse.
Kan indeholde bakterier
Vandet er ikke giftigt, men det kan indeholde bakterier, fordi der er tale om regnvand, som kommer fra byens veje og tage, skriver Assens Forsyning.
- Der kan også være ejendomme og huse, som er koblet forkert på kloaksystemet. Dermed kan spildevandet løbe ud i regnvandssystemet og ende i regnvandsbassinerne, siger Michael Dissing Nielsen.
Udover de bakterier, vandet tager med sig på sin vej, kan regnvandsbassinerne indeholde urenheder – eksempelvis fra byens trafik og andre aktiviteter på arealer med asfalt eller fliser.
- Find derfor andre steder, at tage dig en svalende dukket, lyder opfordringen fra Assens Forsyning.
Fakta
- Assens Forsyning er informeret om, at der i enkelte tilfælde er set personer, som bader og opholder sig i selskabets regnvandsbassiner
- Assens Forsyning har bestilt og opsætter snarest muligt skilte, som fraråder badning og ophold i selskabets regnvandsbassiner
Kilde: Assens Forsyning
Dette bør du ikke bruge regnvand til:
- At drikke. Regnvand må ikke genbruges som drikkevand, da det kan være forurenet med for eksempel skidt, fugleklatter og lignende.
- Badning og soppebassiner. Af samme grund som ovenfor bør du heller ikke bruge regnvand til badning, især ikke af småbørn, som kan komme til at sluge det. Du bør heller ikke bruge regnvand i børnenes soppebassin.
- Vanding af jordbær, salat og andre bladgrøntsager. Du bør ikke vande grøntsager med videre, som spises rå, med regnvand. I hvert fald ikke sådan, at vandet rammer de dele af grøntsagen/frugten, som spises.
Kilde: Bolius
Medier prioriterer corona
Danske medier - herunder TV 2 Fyn - har siden marts i år valgt corona som dagsorden. En klar prioritering, som mediecheferne står ved. I starten af året var der ellers masser af omtale af klimaet i nærmest alle danske medier. Nu hvor efteråret og en mulig "bølge 2" er rundt om hjørnet, mener mange klimaforkæmpere, at det er tid til, at medierne igen skruer ned for corona-dækningen og op for klimadagsordenen.
- Klimakrisen er den største udfordring vi som samfund nogensinde har stået overfor, og truslens omfang og karakter bør oplagt afspejle sig i alle redaktioners daglige prioritering nu og fremadrettet, mener Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace.
- Klimakampen er helt afhængig af en kritisk offentlighed, der på et oplyst grundlag kan kræve nye måder at indrette samfundet på, og medierne har en helt oplagt rolle og ansvar for at understøtte den viden og appetit, som det også kræver,
Hvad mener du?
Skal de fynske medier fokusere mere på klimaet fra nu af eller skrue op for dækningen af corona ligesom i foråret? Det vil vi gerne debattere med dig fredag den 28. august, hvor TV 2 Fyn Event som en del af Odense Film Festival arrangerer "Klima vs Corona" i Kulturmaskinen i Odense.
De deltager:
- Jakob Herskind, ledende nyhedsredaktør, TV 2 Fyn
- Poul Kjærgaard, Chefredaktør, Fyens Stiftstidende
- Søren Steen Andersen, borgmester, Assens kommune.
- Vært er Signe Ryge, TV 2 Fyn Event.
Læs mere og book din billet her. Du kan også tilmelde dig Facebookeventet og se, hvem der ellers deltager:
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo Tinderbox til livs - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 53 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 53 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her