Den 20-årige mand fra Glamsbjerg er mistænkt for at have kørt i spirituspåvirket tilstand, så politiet besluttede at få taget en blodprøve på ham, da de kom frem til ulykkesstedet ved 1.15-tiden natten til søndag.
I følge vagtchef Thomas Bentsen mistede den unge mand herredømmet over sin bil i svinget ud for Assensvej 126 nær Koppendrup Savværk vest for Glamsbjerg. Bilen rammer en teleboks og et rækværk, inden den kører i grøften og triller to gange rundt.
Den unge mand var alene i bilen. Han blev kørt til tjek på skadestuen, og må nu afvente resultatet af den blodprøve, der skal afsløre om, han havde for høj en promille.