5. maj. 2018 kl. 19:55
Fyn

Det tredje spor skal være elektrisk

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Alternativet foreslår, at elektrificere det kommende tredje spor mellem Odense Vest og Nørre Aaby, så elbiler kan oplade, mens de kører. Ekspert: Vi skal eksperimentere nu.

Alternativet er i weekenden samlet i Dok5000 på Odense Havn til det årlige landsmøde, hvor stemningen var grøn og de politiske visioner store. Et af de forslag, der kom på bordet, er en elektrificering af det tredje spor på motorvejen.

- Vi foreslår, at vi skal lave et forsøg med at få lagt strøm ned i motorvejen. Det er noget, man allerede forsøger sig med i Sverige på nogle strækninger. Lad os prøve at få lagt skinnerne ned, så vi kan undersøge, om det er den rigtige vej at gå, siger klimaordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist.

Hvorfor lige nu og hvorfor lige på Fyn? 

- Her er der en strækning, hvor det giver mening i forhold til at prøve det af. Og hvorfor lige nu? Fordi vi har rigtig, rigtig travlt. I forhold til klimakrisen skal vi omstille vores transportsektor.

Elektrificeringen foregår ved, at en strømførende skinne i vejen skal forsyne elbilen med strøm via en særlig gribearm under bilen. (se video herover)

Ekspert: Vi er der ikke endnu

Thomas Meier Sørensen, der er udviklingsingeniør ved DTU Elektro og Energistyrelsens danske ekspert i International Energy Assosiation, vurderer, at det er for tidligt.

- Det er bestemt spændende, og det er meget ambitiøst, men vi er ikke rigtig klar endnu, hvis du spørger mig. Jeg synes, at det ville være fremragende, hvis vi kørte nogle flere demonstrationsstrækninger, som svenskerne har gjort, forklarer han.

Thomas Meier Sørensen fortæller, at der kører en række forsøg verden over, hvor der bliver testet forskellige løsninger.

Sverige er både langt fremme, når det kommer til løsningen med slæbeskinnen, som er den model, Alternativet foreslår, og når det kommer til løsningen med pantografer, som man kender det fra tognettet. Men det var først i slutningen af 2017, at der blev etableret elektriske skinner på en strækning på to kilometer i Sverige, så der foreligger endnu ingen erfaringer at trække på.

I Sydkorea og i Frankrig tester de en model med trådløs opladning. (se video herunder)

Læs også: Det tredje spor skaber 1.000 nye fuldtidsstillinger om året
Gå tilbage Del
14. dec. 2017 kl. 7:30
Fyn

Det tredje spor skaber 1.000 nye fuldtidsstillinger om året

Udvidelsen af den Vestfynske Motorvej er en kæmpe gave til bygge- og anlægsbranchen. Branchen vurderer, at byggeriet af det tredje spor vil kaste op mod 1.000 nye fuldtidsstillinger af sig om året.

På Fyn er der flere asfalt- og entreprenørvirksomheder, som håber at få del i opgaverne på motorvejen i løbet af de næste år. Blandt andet Munck Gruppen, der har hovedsæde i Nyborg og var med til at anlægge store dele af motorvejen til Svendborg.

- Det kan komme til at betyde rigtigt meget. Vi har to fabrikker på Fyn, der laver asfalt, og vi er lige nu omkring 100 medarbejdere, der lægger asfalt, fortæller Hans Christian Munck, der er direktør for Munck Gruppen.

Han vurderer, at hvis Munck Gruppen får del i opgaverne med at lægge asfalt på motorvejen, vil det kræve over 30 medarbejdere.

Største vejinvestering

I den netop vedtagne finanslovsaftale er der afsat 2,4 milliarder kroner til en udvidelse af motorvejen mellem Odense og Nørre Aaby fra fire til seks spor. Det er ti gange så meget, som det ville have kostet at bruge nødsporet som det tredje spor, der indtil fornylig var én af de løsninger, der var i spil. Det skaber glæde i entreprenørbranchen.

-  Det er den største gave til bygge- og anlægsbranchen i finanslovsaftalen, og det den største enkelte investering i vejinfrastruktur, der er besluttet siden valget i 2015, siger Henrik Friis, der er branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører.

Ifølge anlægsbranchen og Danmarks Statistik bliver der direkte skabt 450 fuldtidsstillinger og 460 indirekte stillinger gennem underleverandører og serviceydelser for hver milliard, der bliver investereret i nye anlæg.

Ikke kun job til fynboer

- Da motorvejsudvidelsen på Vestfyn kommer til at koste 2,4 milliarder kroner, er det et rimeligt skøn, at motorvejsprojektet kommer til at beskæftige 800 til 1.000 fuldtidspersoner, når projektet er på sit højeste, lyder forudsigelsen fra Henrik Friis.

Men de mange nye stillinger betyder ikke nødvendigvis, at 1000 fynboer kommer i arbejde, lyder vurderingen på Fyn.

- Jeg tror, at der vil blive skabt mange fynske job i udgravning og flytning af jord. Det vil også betyde, at der bliver brug for fynske entreprenørmaskiner og chauffører, siger Claus Larsen, der er næstformand i Dansk Byggeri Fyn.

Anlægsarbejdet består af mange forskellige typer opgaver. Nogle opgaver er meget specialiserede, og alle opgaver vil blive udbudt i hele EU.

- Det vil blive en blanding af lokal, landsdækkende og udenlandsk arbejdskraft. Vi så ved den første motorvejsudvidelse på Vestfyn, at der både polsk og italiensk arbejdskraft, siger branchedirektør Henrik Friis.

Men nogle af opgaverne kan ikke undgå at kaste fynske job af sig, og hos Munck Gruppen i Nyborg, håber de at få deres andel i de fynske job.

- Vi har indtil videre ikke set eksempler på, at det kan ikke betale sig at producere asfalt i udlandet og transportere det til Fyn, så her har vi en fordel, siger Hans Christian Munck.

- Der er ikke mange erfaringer med de her forsøg for at være helt ærlig. Man er ved at standardisere de løsninger, der er, og finde stærke og svage sider. Et fællestræk er dog, at alle tre typer har et tab af strøm på cirka 20 procent, forklarer Thomas Meier Sørensen.

Men Rasmus Nordqvist mener, at der må tages nogle chancer for at udvikle sig som klimanation:

- Man bliver nødt til at eksperimentere lige nu. Vi er et lille land, så vi har faktisk mulighed for at prøve ting af og så sælge den viden videre til andre lande.

Der skal være biler til vejen

Thomas Meier Sørensen vurderer at man kan ende med en investering, som ikke kommer nogen til gavn, hvis der ikke indsamles flere erfaringer fra andre lande.

- Der er meget forskel på, om det er en lille personbil eller om det er en stor lastvogn, og hvad energibehovet er. Vi ser jo med almindelige elbiler, at batterikapaciteten, når den i fremtiden måske begynder at nærme sig 200 kWh, så er der ikke det store behov for at lade undervejs. Selv på ret lange strækninger, siger Thomas Meier Sørensen og tilføjer:

- Man skal finde de strækninger, hvor behovet er. Og så skal man nok afvente lidt, indtil man er helt sikker på, hvad de andre lande, og dermed bil- og lastbilsfabrikanterne, egentlig ønsker at understøtte. Fordi ellers kan man godt risikere at bygge en meget lang strækning, som egentlig ikke bliver benyttet. Hvis ikke du kan købe biler, der kan køre på den, så er vejen ikke så interessant.

Knapt 200 millioner kroner

Løsningen er estimeret til at koste mellem syv og otte millioner kroner per kilometer. Det er cirka 180 millioner kroner for den 24 kilometer lange strækning på Fyn. Det, mener Venstres Jane Heitmann, der er medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, er for mange penge, når der ikke er større viden på området.

- Forslaget her er måske en lille smule for friskt. Det er relativ ny teknologi. Det ikke er rullet ud i større skala andre steder. At bruge minimum 180 millioner på noget, vi ikke ved, holder i fremtiden, det, synes jeg, er at gamble med borgernes penge, forklarer hun.

Læs også: Lodsejere rammes dobbelt af jernbane og tredje spor
Gå tilbage Del
6. okt. 2017 kl. 5:25
Fyn

Lodsejere rammes dobbelt af jernbane og tredje spor

Penge forhindrer at det tredje spor på motorvejen og den nye jernbanestrækning på Vestfyn laves på én gang. 71 lodsejere må aflevere jord i to omgange.

400 millioner kroner. Så mange penge kan staten spare, hvis man vælger at koordinere etableringen af en ny togbane mellem Odense og Middelfart og udvidelsen af E20 med et tredje spor.

Begge anlægsarbejder er vedtaget, men som det ser ud nu skal motorvejen udvides hurtigst muligt, imens den nye togstrækning på Vestfyn først forventes at stå klar i 2026.

I følge transportministeriet vil i alt 71 lodsejere blive berørt af både udvidelsen af motorvejen og anlæggelsen af den nye jernbanestrækning.

Som det ser ud nu skal disse lodejere således afgive jord til projekterne i to omgange: Først til motorvejen og senere til jernbanen.

- Det skal ske på en gang. Det skal ikke være to adskilte forløb, siger socialdemokraten Julie Skovsby, som er valgt til Folketinget på Fyn.

Lodsejer: Dobbelt så besværligt for os

Benny Hansen og familien bor få hundrede meter fra motorvejen, og står det til ham bør man finde en løsning:

- Når man er i gang med at grave kan man ligeså godt lave begge ting på en gang, siger han og tilføjer, at det tredje spor på motorvejen er noget man kan forvente, når man bor så tæt på motorvejen.

- Men ligefrem en jernbane. Det havde vi ikke lige regnet med, og når de vil lave det i to omgange er det dobbelt så besværligt for os.

I følge Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, er der ikke penge til at lave de to projekter på samme tid. Finansieringen kommer nemlig to steder fra.

- Det hele handler om vores anlægslofter. Der er ikke penge til at anlægge jernbanen før efter 2020. Pengene til det tredje spor låner vi hos Sund & Bælt, forklarer Kim Christiansen.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har ikke ønsket at udtale sig om sagen til TV 2/Fyn.

SF's Karsten Hønge, som også er medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, siger også til TV 2/Fyn, at det er for tidligt. Han synes idéen om at teste elektriske veje er god, men han synes, at man skal starte på en kortere strækning.

Kan det ikke ende med at blive nogle dyre lærepenge Rasmus Nordqvist? 

- Nej, vi har kunnet se, at den investering, man lavede i vindmølleindustrien i Danmark, i den grad har kunnet betale sig senere hen. Vi ved af erfaring, at når vi investerer i at blive klogere på den grønne omstilling, så kan vi også leve af det, forklarer Rasmus Nordqvist.

Alternativet vil finansiere elektrificeringen af motorvejen gennem rådighedsbeløbet fra deres finanslovsforslag. Det er på 32 milliarder kroner fra 2018-2021.

- Lad mig ganske kort minde om, at Alternativet har foreslået borgerløn, en 30 timers arbejdsuge, og at hæve udviklingsbistangen med fem procent. Alene det er jo en udgift på flere hundrede millarder, og som jeg har læst Alternativets finanslovsudspil, så er der i den sammenhæng et relativt lille råderum, siger Jane Heitmann.

Dansk Elbil Alliance
 
29. nov. 2024 kl. 21:50

Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har

LYT
Del

Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.

Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.

Læs også: Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 11:42

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

Arkiv / TV 2

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.

Læs også: Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 19:08

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.

29. nov. 2024 kl. 20:49
Rikke Mathiassen Grafik: Carina Randeris

Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort

LYT
Del

Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.

Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.

- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.

Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.

Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.

- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.

29. nov. 2024 kl. 16:36

Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt

LYT
Del

Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.

Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.

- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.

Tråde til angrebet på Israel 7. oktober

Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.

Læs også: Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 14:06

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.

Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.

29. nov. 2024 kl. 19:53
William Borst Lorentzen

Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont

LYT
Del

Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.

I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.

Potentielt lange udsigter

Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.

Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.

- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.

Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.  

29. nov. 2024 kl. 19:08
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

LYT
Del

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

29. nov. 2024 kl. 18:28
Ole Holbech
Lige nu

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

LYT
Del

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

Læs også: Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 16:57

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

OUH

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

29. nov. 2024 kl. 17:15

Fynsk museum afliver stor myte

LYT
Del

Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.

- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.

- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.

I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.

- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.

29. nov. 2024 kl. 16:57
OUH

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

LYT
Del

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Læs også: Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 18:28

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

Ole Holbech

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

29. nov. 2024 kl. 15:15
Fyn

Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"

LYT
Del

Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?

Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.

Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.

Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.

- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.

Skizofren delfin?

Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.

- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.

Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.

Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.

Ikke mere forskning i Delle for nu

Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.

I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.

- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.

- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.

29. nov. 2024 kl. 14:13

Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter

LYT
Del

Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.

Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.

29. nov. 2024 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

LYT
Del

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

29. nov. 2024 kl. 13:57

Hundredevis vil tjene penge på sne

LYT
Del

De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.

Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her