Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

15-årig pige kidnappet af to unge mænd fra Fyn

To unge mænd fra Fyn brød ind hos en sovende 15-årig pige i Vordingborg, hvor de kidnappede hende og efterfølgende klippede hende skaldet. Det skriver Ekstra Bladet.

Mændene, der er 18 og 19 år, var kørt fra Ringe til Sjælland, hvor de truede med at voldtage den 15-årige pige. Det fremgår ifølge avisen af et anklageskrift, som TV 2 Fyn også er i besiddelse af. 

Begge mænd er sigtet for grov vold og frihedsberøvelse, og de sidder nu varetægtsfængslet.

- Vi får en anmeldelse om, at en mindreårig muligvis er blevet frihedsberøvet. Her sætter vi en stor efterforskning i gang og får ageret hurtigt på det. I samarbejde med Fyns Politi får vi fundet stedet, hvor politiet befrier hende og anholder to mænd, siger vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Rune Dahl Nilsson til TV 2 Øst.