Hver eneste søndag i 50 år - Særligt bankokoncept udvikler fynsk by

Der er kamp om pladserne i Nørre Broby Hallen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Selvom der er halvanden time til aftenens bankospil starter, er der allerede et godt ryk-ind af deltagere, der hurtigt passerer 200 i antal.

For søndag aften er fyldt med tradition i hallen, hvor mange forsøger at sidde ved samme bord som sidste søndag. Og søndagen før den.

- Vi hygger os. Vi er de samme, der sidder sammen, og det har vi gjort igennem mange år. Det er ret hyggeligt, siger Connie Sørensen fra Assens.

Der er en solid opbakning til bankospillet, der nu har kørt i 50 år. Og læg mærke til, at vi taler om hver eneste søndag siden 1969. Også i sommerferierne. 

Kun i særlige tilfælde, hvis juleaften falder på en søndag, kan man aflyse bankospillet. 

Peter Poffler fra Haarby har kommet til spillene gennem 40 år sammen med sin fætter.

Og han har regnet ud, at han har lagt en overraskende stor sum penge på spillepladerne gennem årene:

- Jeg regnede ud en dag, at jeg har lagt 680.000 kroner herovre. Igennem alle de år. Det er kraftedeme mange penge.

- Sagde du 680.000? Hvordan har du det med det?

- Jeg har det godt nok med det. Jeg er kommet af med dem. Så der er sgu ikke noget i det, siger han.

For ham er det samværet, der betyder noget.

Det er Nørre Broby Støtteforening, der arrangerer bankospillene, og formand Bo Petersen er godt tilfreds med, at folk har lyst til at lægge så mange penge i foreningens pengekasse.

- De lægger vel i snit 150-160 kroner per gæst sådan en søndag aften. Og det er vi jo glade for, siger han.

På den måde kan de frivillige i foreningen nemlig se, at der kommer resultater ud af deres arbejde.

Foreningen har 50 frivillige, der skiftes til at tage en søndagstjans.

På en tilfældig søndag er der et fast hold på 12 frivillige, der møder op, stiller borde op, arrangerer gevinster, sælger spilleplader og råber numre op.

Alt sammen for at kunne støtte aktiviteter i Nørre Broby.

Når man går rundt i Nørre Broby, kan man godt mærke, at byens foreningsliv har fået et rygstød gennem årene.

- Vi kan prøve at gå hen til kunstgræsbanen herovre, siger Bo Petersen, der har taget mig med på en lille rundtur.

Byen har cirka 1500 indbyggere, men idrætsfaciliteterne svarer til noget, man ville finde i en meget større by.

For tre år siden hjalp pengene fra bankospillet med til at finansiere en kunstgræsbane, så man kan spille fodbold i byen hele året.

- Vi gav et sted mellem 400.000 og 500.000 kroner. Det drænede lidt af kassen, men sådan er det. Det er dét, pengene skal gå til. Det er formålet. Og der er rigtig mange klubber udefra, der kommer her om vinteren for at spille fodbold, siger Bo Petersen.

Derudover har bankokassen stadig æren for en stor medfinansiering af det store fodboldklubhus, der blev opført i 80'erne, og som man løbende giver driftstilskud til.

I kælderen under hallen har foreningen været med til at finansiere en bueskydningsbane, hvor den mangedobbelte medaljevinder Maja Jæger har slået sine folder. En bane, der vel at mærke er anerkendt af DGI.

- Og tennisanlægget dernede har vi også givet penge til, kommer Bo Petersen i tanker om, mens han viser rundt.

- Nåja, og så er der den lille bane med bandefodbold. Og en forhindringsbane ovre bagved.

Bo Petersen har lidt svært ved at huske alle tingene, som støtteforeningen har bidraget til. Men det er mange.

Hvert år genererer støtteforeningen et overskud på omkring 200.000 kroner, der er øremærket til idrætsaktiviteter i området.

- Så pengene er gået til fornuftigt i de 50 år. Der er ikke nogen, der har stoppet dem i nogens lommer. De er kommet til gavn for idrætten, ungdommen og hele lokalområdet, understreger formanden for støtteforeningen.

Det var en slunken pengekasse, de idrætsinteresserede i Nørre Broby kiggede ned i i 1969.

Der blev nedsat en gruppe, der skulle arbejde med at finde alternativ finansiering, og der var den unge Kaj Kirketerp-Møller med ved bordet.

- Vi fik jo samlet en god bestyrelse i støtteforeningen, der kunne arbejde sammen og se noget videreudvikling i det. Foreningerne manglede jo penge dengang, så det var det primære formål. At skrabe nogle penge sammen, fortæller Kaj Kirketerp-Møller.

I starten blev bankospillene afholdt i forsamlingshuset, men det blev så populært, at man måtte finde en anden løsning.

- Når der var rigtig mange, så kunne vi ikke være derinde i forsamlingshuset. Så stod vi tre mand udenfor og råbte numrene videre, så alle kunne høre, husker Kaj Kirketerp-Møller.

Han er i dag 83 år og spiller ikke selv banko. Men han er stolt af at have været med til at skabe en succes, der stadig holder.

- Dengang vidste vi jo ikke, hvad det kunne bære. Så at det i det hele taget har kunnet køre i så mange år, det er utroligt. Der gik jo ikke ret mange år, så kunne vi godt se, at det var lidt af en guldgrube, at få noget hjælp til foreningerne, siger han.

Hvis man har prøvet at spille banko en enkelt gang, kan man vel nemt overskue, hvad det handler om.

Noget med at råbe nogle tal op. Og hvis man bare ved, at "Gamle Ole" er kodesprog for tallet 90, er man vel godt klædt på til en bankoaften.

Men sådan er det ikke.

For i Nørre Broby Støtteforening har man produktudviklet bankooplevelsen stille og roligt gennem årene. På den måde bliver man ved med at kunne tiltrække deltagere og gøre søndag aften til en aften med mange forskellige typer af spil og gevinstmuligheder:

Ud over de traditionelle bankoplader, kan man købe plader til superbingo, spillekort, døde duer, 21 og lykkesko. Og så er der trækning af gevinster på udtrækning af adgangsbilletter fra sidste søndag.

- Der er 6-7 spil ved siden af det almindelige bankospil. Det er forretningsudvikling hen over 50 år, siger formand Bo Petersen med et grin.

Bankospillene i Nørre Broby fungerer som pengegenerator for det lokale idrætsliv, og det skal ses som et eksempel på lokal viljestyrke.

Ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen, der er professor ved SDU’s Center for Landdistriktsforskning, ser man lignende initiativer flere steder i landet.

- I visse yderområder er man nået til den konklusion, at man selv må tage initiativerne. Det er ud fra en forståelse af, at man ikke kan forvente en 100 procent ensartet behandling fra velfærdssamfundet, og så må man selv gøre noget i stedet.
I nogle mindre byer har kommunen afskaffet vedligeholdelse af grønne områder, og i stedet træder frivillige til. For eksempel i Tønder Kommune, hvor kommunen yder hjælp til selvhjælp. Kommunen sørger for plæneklipperen, men det er de lokale frivillige, der slår græsset på fodboldbanen. Det er et eksempel på, at den lokale frivillighed gør en forskel.

Blandt bankospillerne er der også en generel tilfredshed med, at deres penge går til idrætten i området.

Bankospilleren Kim fra Odense ser det som et vigtigt initiativ.

- Jeg synes, det er fedt, de støtter lokalsamfundet. Sporten og de frivillige i det hele taget. Det er den vej, vi skal. Ydersamfundene har ikke de store virksomheder og organisationer, som kan give den støtte, som de store byer får. Derfor er det vigtigt, at vi som medmennesker hjælper så meget, vi kan, siger Kim.

Udover at være formand for støtteforeningen, sidder Bo Petersen i kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune for Venstre.

- Det er jo et stort og uundværligt tilskud, vi giver fra foreningen. Når jeg sidder med min politikerkasket på, trækker vi dem jo i tilskud en gang imellem. Og så er det jo rart, at der er nogle andre, der kan bidrage til festen, siger Bo Petersen.

Han mener, det er vigtigt i et lokalsamfund, at man selv er med til at skabe liv.

- Jeg tænker, at det er sådan, man gør i de små samfund som vores. Hvor det er sådan, at folk godt ved, at man selv skal skabe den aktivitet, der er, og selv skrabe pengene sammen, siger han.

Søndag aften er ved at nå sin afslutning i Nørre Broby Hallen.

- Det var tre ænder, erklærer en ældre mand tilfreds efter at have haft pladen fuld.

Dem kan han tage med sig hjem, når han forlader hallen. 

Næste søndag vinder han måske noget andet.

Og bidrager til idrætslivet i Nørre Broby.