Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Borgmester giver veninder helt særlig festivaloplevelse

Det er ikke hver dag, at man kan få en borgmester som personlig chauffør.

Og det er slet ikke en del af normalen at se festivalgæster tage på udflugt i lokalområdet tidligt lørdag morgen efter en hård nats fest.

Veninderne Tine Amstrup og Susanne Gaihede fra Køge var dog også lidt hårdt ramt, kort før de satte sig ind i minibussen, som Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S) havde inviteret dem på tur i. 

- Vi siger aldrig nej, når vi får mulighed for at prøve noget skævt, som ingen andre får mulighed for, siger veninderne i kor.

I alt otte Heartland-gæster trodsede lørdag morgen tømmermændene og kørte med borgmester “ud i det blå”.

Nærmere ville borgmesteren ikke specificere destinationen. 

Og selvom Tine og Susanne begge glæder sig til at opleve lokalområdet på turen, så ser de endnu mere frem til aftens hovednavn Robbie Williams, der går på scenen klokken 22.

Heartland bus borgmester
Foto: Jeppe Kanstrup