Eks-minister nu mod vindmøller

Hans Christian Schmidt(V), melder sig nu som modstander af nye 80 meter høje vindmøller på Horne Land, selvom han tidligere har støttet planerne.

Beboerne har længe kæmpet indædt mod de 80 meter høje vindmøller midt mellem feriepark og sommerhusområde i Horne Land.

Men nu får beboerne opbakning fra den tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt, som ellers selv stemte for vindmølleloven.
- I sådan et område ville man aldrig få tilladelse til at rejse noget andet menneskeskabt. Man ville ikke få lov til at bygge et lille hus ... man ville ikke engang få lov til at rejse et hegn. Det er kun vindmøller, der må stå sådan et sted, siger Hans Christian Schmidt.

Selvom han selv var med til at vedtage loven, så finde han det helt naturligt, at han nu har skiftet holdning.

- Når jeg selv har været med til at vedtage loven, har jeg også et ansvar for at holde øje med, om vi har gjort det ordentligt. Det er ikke kun ministerens ansvar - det er et fælles ansvar for alle, der var med til at vedtage loven.- Med den nye lov lover vi folk, der bor tæt på vindmøller, at vi tager hensyn til dem. Og når de så kommer og viser mig, at det ikke passer, så bliver jeg vred, siger han.

Oversigt

    Oversigt