Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Falsled Kro kan fejrer 50 år med eliten

Falsled Kro har guldbryllup med den internationale hotel- og restaurantorganisation Relais & Châteaux. 

Det femstjernede hotel på Sydfyn var det første medlem i Nordeuropa i organisationen og er det første danske hotel uden for København, der har opnået fem stjerner. 

- Som en af de første danske højborge inden for gastronomi har vi været med til at repræsentere Danmark over for internationale gæster længe inden det nordiske manifest så dagens lys, siger Kasper Hasse, som er direktør og køkkenchef på Falsled Kro, i en pressemeddelelse. 

I 50 år har Falsled Kro været en del af den verdensomspændende hotel- og restaurantorganisation Relais & Châteaux, der i dag tæller mere end 580 ekstravagante hoteller, slotte og herregårde, gourmetrestauranter, vingårde, majestætiske villaer og unikke bjerghytter fordelt over 65 lande på fem kontinenter.

- Vi indså på et tidligt tidspunkt, at det giver en langt tydeligere placering på verdenskortet at være en del af noget større. Relais & Châteaux har gennem tiden været et vidtåbent vindue til udenlandske gæster, som vi stadig nyder godt af, siger Kasper Hasse.