Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynsk vinavler glæder sig over tørke og varmt vejr

Markerne på Horne Land tørster efter regnvand.

Men står det til vinbonde Leif Ganderup, der driver Kimesbjerggard Vingaard, så står regn overhovedet ikke på ønskelisten foreløbig.

Vinstokkene stortrives nemlig i det sydlandske klima, som vi har for tiden.

- Vinstokke skal jo klare temmelig lang tid med høj varme. Jeg håber, at vi fortsætter med at have det her vejr, som vi har nu, siger Leif Ganderup og fortsætter:

- Og så om små ti dage må det godt begynde at regne.

De gamle vinstokke har et stort rodnet, der rigeligt forsyner dem med væske. Kun hvis tørken varer meget længe, kan det blive nødvendigt at vande de yngre vinstokke.

Lige nu er vinstokkene ved at blomstre, og derfor kan regn og fugtig varme ødelægge høsten.

Fotograf: Ole Holbech

Sidste weekend nåede det landsdækkende tørkeindeks endda op på 10 og dermed det højeste niveau på skalaen. Alligevel er der endnu ikke indført et afbrændingsforbud for fynboerne.