På Åhaven døde 25 beboere på et år: Anne-Lise ved godt, at hendes liv snart ebber ud - men plejehjemmet er et trygt sted
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
97-årige Anne-Lise Bækkelund har været en flittig gæst på plejehjemmet Åhaven i Ferritslev, hvor både hendes mor og svigermor har boet. Nu er hun selv flyttet ind og ved, at det er her, livet ebber ud. Sidste år døde over halvdelen af beboerne, og sådan var det også året før.
28 08 25.
Tallene kommer lynhurtigt, da Anne-Lise Bækkelund bliver spurgt, hvor gammel hun er. Øjnene er levende og fortællelysten stor hos den 97-årige midtfynbo. Hun må dog bremse op, fordi det kniber at få luft, hvilket iltslangen under næsen vidner om.
- Jeg ved godt, at det er mit sidste hjem, siger hun.
Hjemmet er plejehjemmet Åhaven i Ferritslev, hvor hun kom til for fire uger siden.
- En lungebetændelse har ligget og ulmet, og til sidst kunne jeg dårligt gå ud til bilen, fortæller hun om den bratte drejning, livet pludselig tog for den ellers aktive kvinde, der er forberedt på, at det er ved at være sidste udkald.
- Det nytter ikke at stritte imod, siger hun og kæmper med at få vejret.
På plejehjemmet er 45 pladser, og sidste år døde 25 beboere. Året før var det 28, så udskiftningen er meget stor. Lederen af stedet Randi Matthiesen bruger betegnelsen hospice, når hun skal forklare politikerne, hvor dårlige beboerne er.
Det er dog ikke alle, der kommer dødsyge ind på hjemmet. Der kan for eksempel være forskel på helbredet hos de mange beboere med demens, der optager 80 procent af pladserne.
Travle ansatte
Anne-Lise Bækkelunds mor og svigermor sluttede også livet på Åhaven, men dengang var det et helt anderledes sted.
- Når jeg besøgte min mor, hæklede og syede beboerne, og nogle sad og spillede kort. Nu er det meget mere sygehusagtigt, siger hun.
Hun har boet i Ferritslev siden 1946, og i den kombinerede stue og soveværelse på plejehjemmet er hun omgivet af en række fotos af familien. Manden Jørgen Bækkelund, der var skatteinspektør, døde for 12 år siden. Parret fik to børn, og siden er syv børnebørn, og ni oldebørn kommet til.
Den 97-årige kvinde kom ud at tjene som 13-årig og har blandt andet arbejdet på kommunekontoret i Årslev. De mange besøg i hendes plejehjemsstue vidner om det store netværk, hun har skabt gennem mange års aktivt liv i lokalsamfundet, hvor hun blandt andet har spillet badminton, indtil coronaen lukkede hallerne.
- Det er dejligt, at jeg kan blive her i Ferritslev og der er noget, der hedder plejehjem. Her er der trygt at være, men hvor har personalet dog travlt. Jeg har ventet meget længe på at komme i bad og få vasket hår. Det er først sket i dag, fortæller hun.
Ligner hospice
Randi Mattiesen har været leder af plejehjemmet Åhaven i 30 år, og hun lægger heller ikke skjul på, at personalet er blevet mere og mere presset. Langt de fleste af de 40 ansatte er social- og sundhedshjælpere med en kort uddannelse bag sig. Derudover har en tredjedel den lidt længere uddannelse som social- og sundhedsassistent. Endelig er der én sygeplejeske på fuld tid og én 11 timer om ugen.
Selv er Randi Matthiesen også uddannet sygeplejerske.
- Da jeg kom her, var der otte sygeplejersker, og beboerne var slet ikke så plejekrævende som i dag. Det er et stort problem, at bemandingen på plejehjemmene ikke er fulgt med den forandring, de er undergået. I dag er de først og fremmest hjem for døende og personer med demens, siger hun.
Formanden for Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund, der bor i Kerteminde, er helt enig.
- Det er jo mennesker med demens og meget syge, der er på plejehjemmene, der ofte minder om et hospice. Problemet er, at bemandingen ikke er fulgt med, og der mangler højt kvalificeret sundhedsfaglig omsorg, siger hun.
Hun efterlyser flere forskelligartede botilbud, der kan modsvare de behov, der er hos de ældre.
Øget pres
Plejehjemmet Åhaven ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor det at være døende, da også er en af de fire kriterier, der nævnes for at komme på plejehjem. Det kan også være, hvis man ikke er i stand til at tilkalde hjælp eller har behov for, at der er personale til stede hele døgnet. Endelig at ens behov for hjælp er uforudsigeligt.
Lea Graff, der er senioranalytiker i Det Nationale Forskningscenter Vive, har tidligere for netop Faaborg-Midtfyn Kommune analyseret fremtidens behov for plejehjem set i lyset af det markant stigende antal ældre over 80 år. Allerede dengang i 2018 konkluderede hun, at plejehjemmene fremover vil være forbeholdt de allertungeste ældre, hvis der ikke etableres flere plejeboliger. De plejemæssigt letteste ældre vil der ikke være plads til.
- Sygehusene udskriver patienterne tidligere, og kommunerne fortsætter med at stramme kriterierne for, hvornår de ældre kan få en plejehjemsplads, siger hun.
Faaborg-Midtfyn Kommune har ingen planer om at bygge nye kommunale plejehjem, selv om det ville kræve 162 nye plejeboliger (40 procent flere end i dag) i 2030, hvis den nuværende andel af ældre på plejehjem skulle fastholdes. I dag er 12 procent af de ældre over 80 år i en plejebolig.
Kommunen afsøger dog forskellige muligheder for at få andre parter til at bygge og eventuelt drive et plejehjem.
Plejehjemmet Åhaven er i øvrigt ejet af Danske Diakonhjem, men har en driftsoverenskomst med kommunen, der også afgør, hvem der kan bo der. De økonomiske rammer er de samme som på et kommunalt plejehjem.
Frit valg
Tilbage på plejehjemmet i Ferritslev er Randi Matthiesen heller ikke tilhænger af, at der etableres en masse nye plejehjemspladser.
- Vi kan jo se, at langt de fleste ældre ønsker at dø i eget hjem. Det gør jeg også selv. Men vi skal have skabt en ordentlig bemanding på plejehjemmene, så den svarer til beboernes plejetyngde, siger hun.
Hun oplever ligefrem, at der i perioder kan være ledige pladser på plejehjemmet. En af forklaringerne er, at det ligger i yderkanten af kommunen.
- Heldigvis får vi også af og til borgere fra Nyborg og Odense kommuner , og køber pladser her, siger hun.
I Ferritslev er der også ældreboliger og seniorbofællesskab.
- Det er netop afgørende, at der er forskellige muligheder, så oldemor kan bo der, hvor hun selv ønsker at være, siger Randi Matthiesen.
Den sidste dans
Fra plejehjemmets fællesstue lyder lystige harmonikatoner og sang. To frivillige fra lokalsamfundet spiller, mens flere beboere sidder ved bordene og synger med, og et par stykker får sig en dans. Alle er ramt af demens, men sangen og musikken får smilene frem og vækker minder.
Anne-Lise Bækkelund har taget sin sidste dans.
- Men jeg har haft mange gode år i mit liv, og jeg glæder mig over, at min datter flytter ind i mit gamle hus på Fasanvej, siger hun.
Sådan får du en plejehjemsplads
Faaborg-Midtfyn Kommune skriver på kommunens hjemmeside, at en af følgende kriterier skal være opfyldt for at få en plads på plejehjem:
· Du har behov for, at der er personale til stede hele døgnet
· Du ikke er i stand til selv at tilkalde hjælp
· Dit hjælpebehov ikke er forudsigeligt
· Du er døende
Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun for nogen
kopieret!
Fra årsskiftet bliver det 45 kroner billigere at krydse Storebæltsbroen for både person- og varebiler - hvis du betaler i betalingsanlægget.
Det vil fortsat være billigst at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre.
- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.
Nedsættelsen af kontantpriserne vil forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.
Fynsk by får millioner til kystsikring
kopieret!
Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.
Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.
Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.
Unge mænd lavede vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet
kopieret!
Tre unge mænd skal fredag stå ret foran en dommer i Svendborg efter en manøvre, der udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.
Retssagen finder sted mandag den 16. december, mens den hensynsløse kørsel fandt sted i sommeren 2022.
Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.
Derfor orkestrerede han noget, der minder om et spil twister i en bil, der kørte med 110 kilometer i timen.
Byttede plads
Den 18-årige fik manden på passagersædet til at holde rettet, mens han selv kravlede om på bagsædet og fik passageren på bagsædet til at overtage førersædet.
Alt dette foregik, mens bilen fortsatte ganske slingrende med de 110 kilometer i timen.
Alle tre mænd i bilen er tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, da de på den ene eller den anden måde medvirkede, fremgår det af et anklageskrift, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Bilen blev stoppet, og en blodprøve viste, at den oprindelige fører var påvirket af THC, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at føreren blev nervøs over politiets tilstedeværelse. Desuden havde han ikke medbragt sit kørekort.
Går efter fængsel
Anklagemyndigheden løfter i anklageskriftet sløret for, at man vil gå efter bøder og fængselsstraffe til de tiltalte. Desuden ønsker anklageren, at alle tre i bilen frakendes retten til at køre bil ubetinget.
Det betyder, at byretten kommer til at behandle sagen som en domsmandssag, hvor to civile skal hjælpe dommeren med at kommer frem til en afgørelse.
Det er endnu uvist, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.
Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget
kopieret!
'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.
I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.
Mistænker social dumping i seks ud otte virksomheder
Seks virksomheder i Odense har pådraget sig Skattestyrelsens opmærksomhed, da der er mistanke om social dumping. I alt besøgte styrelsen og Arbejdstilsynet otte virksomheder i Odense. Kun i to ud af de i alt otte besøg blev der ikke fundet indikation på snyd.
Kontrollerne er sket i forbindelse med Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets landsdækkende aktion. Det er den ottende i år.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollerne fokus på, at især udenlandske virksomheder og ansatte afregner korrekt skat og moms til Danmark.
Yderligere kontrol
- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger om dem indikerer, at der kan være problemer med social dumping. I Odense fandt vi problemer i seks af de otte virksomheder, vi besøgte. Og dermed seks virksomheder, der potentielt er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
De seks virksomheder kan alle se frem til yderligere kontrol, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.
- Når vi skal se nærmere på seks virksomheder i Odense, skyldes det, at vi enten denne gang eller ved tidligere kontroller har oplevet uregelmæssigheder i lønregnskabet, som vi skal have set nærmere på. Samtidigt er der indikationer på manglende indbetaling af arbejdsudlejeskat, ligesom der skal kigges nærmere på skattepligtsforhold, siger Ernst O. Nielsen.
Alle seks virksomheder er i byggebranchen.
Nu skal omstridt sag om dyrebeskyttelse i landsretten
kopieret!
Er et tidligere olieberedskabslager i Strib yngle- og rasteområde for vandsalamander og flagermus?
Det mener Arno Kristiansen, der er formand for foreningen BioBevar, at have beviser for.
Omvendt mener Planklagenævnet ikke, at der er nogen oplysninger, der støtter op om det.
Sagen blev afgjort i Odense Byret. Her fik BioBevar byrettens ord for, at nævnet havde tilsidesat undersøgelsespligter, da lokalplanen skulle godkendes.
Planklagenævnet har nu anket dommen til Østre Landsret.
Kommune svarer på kritik om problematisk asfaltering
kopieret!
Skovhusevej i Assens Kommune kom i fokus, da Erik Hjælm Hultquist, der har hus på vejen, kunne fortælle om problemer med den nye asfaltbelægning.
Men der er ikke fejet noget ind under asfalten, hvis man spørger Jane Christine Willander, der er afdelingsleder for Vej og Trafik i Assens Kommune.
Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?
På Skovhusevej i Aarup i Assens kommune er der lagt ny asfalt - vel og mærke uden beboerne på vejen er blevet informeret.
En af dem er Erik Hjælm Hultquist, som nu bor på en grund, der er lavere beliggende end vejen. Det skaber blandt andet problemer, når der kommer vand.
- Jeg er nødt til at lægge noget ekstra på min grund for at få vandet til at løbe ud og ikke ind i huset, fortæller han.
Erik Hjælm Hultquist forklarer videre, at han ikke mener, vejen fejlede noget som helst, inden det nye lag asfalt blev lagt ovenpå.
Beboerne skal selv betale for eventuelle skader eller omlægninger på deres grund.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Assens Kommune.
Erik Hjælm Hultquists problem er blandt andet, at kommunen har lagt fem centimeter ekstra asfalt ovenpå den gamle asfalt, hvilket betyder, der kommer en højdeforskel mellem vej og hus.
En højdeforskel, der betyder, at vand løber ind i blandt andet hans hus.
Jane Christine Willander forsikrer dog om, at Assens Kommune vil afhjælpe problemet ved at filføje kantopfyldning.
Politi rykkede massivt ind i villakvarter
kopieret!
En anmeldelse om skydevåben fik Fyns Politi til at rykke massivt ind i et villakvarter i Munkebo torsdag aften.
Det skriver fyens.dk.
Fredag morgen fortæller vagtchefen ved Fyns Politi til mediet, at anmeldelsen gik på, at en mand i Rosendalen skulle være i besiddelse af våben. Ifølge vagtchefen blev der sendt “et passende antal ressourcer for at løse sådan en slags opgave”.
På adressen mødte de fremmødte betjente og hundepatruljer manden, der angiveligt skulle være i besiddelse af våben. Vagtchefen ønsker ikke at bekræfte, om der rent faktisk blev fundet et våben.
Manden blev løsladt kort tid efter.
Det har fredag morgen ikke været muligt for TV 2 Fyn at få en kommentar fra Fyns Politi.
TV 2 Vejret tror på hvid jul - DMI gør ikke
kopieret!
På manges ønskelister op til jul står sne øverst.
Snakken om de små hvide fnug, der enten romantisk daler fra himlen og lyser landet op eller hvirvler alt ind i et inferno af dårlig sigtbarhed, er ikke til at komme uden om i juletiden - hvad enten man håber eller ikke håber på hvid jul.
Vi er nu over halvvejs mod juleaften, og TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har hvert deres bud på, om vi får hvid jul i år.
Temperaturene stiger
Ifølge DMI svinder chancerne for hvid jul betydeligt ind efter weekenden, hvor temperaturene stiger.
Vagthavende meteorolog Mette Wagner kan se vejrforholdene frem til 20. december. Hun kan man andre ord ikke 100 procent udelukke hvid jul i år.
- Men idet jeg kan se temperaturer mellem seks og ti grader, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til det, siger hun til Ritzau.
Anderledes optimistiske er TV 2 Vejret.
Chance for hvid jul
Her kigger man nemlig på den amerikanske model GFS, og den lader lige nu til at sende et lavtryk med sne hen over Danmark den 23./24. december.
- Med prognoser, der viser hvid jul, holder vi humøret oppe på TV 2 Vejret og sætter hvidjulsbarometeret et procentpoint op til 12 procent chance for landsdækkende hvid jul, skriver TV 2 Vejret.
Chancen for lokal hvid jul er dog højere, erkender meteorologerne på TV 2 Vejret.
Det er 24 år siden, at Danmark senest havde landsdækkende hvid jul. Det kræver, at minimum 90 procent af landet har hvidt underlag under fødderne.
Helt så længe siden er det dog ikke siden, fynboerne senest kunne fejre jul i hvide klæder. Det lod sig gøre i 2021, hvor 75 procent af danskerne oplevede hvid jul.
Ventetid til udredning på sygehusene er igen som før corona
kopieret!
Ventetiden for udredning på sygehusene er tilbage på et niveau som før coronapandemien.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på nye tal for udredning af patienter på sygehusene.
Knap otte ud af ti patienter - 79 procent - bliver nu udredt inden for udredelsesretten, der giver patienter ret til at få undersøgt, hvad de fejler inden for 30 dage.
Til sammenligning var det tilfældet for 71 procent af patienterne ved udgangen af 2022.
Under corona voksede ventetiderne til udredning på sygehuset, og det er blandt andet den pukkel, sygehusene nu ser ud til at være kommet ud på den anden side af.
På dette tidspunkt titter solen frem - her er dagens vejr
kopieret!
Dagen starter skyet, men henad formiddagen får vi lidt eller nogen sol. Temperaturen vil befinde sig på mellem nul og tre grader dagen igennem.
Det holder tørt, og vinden vil være svag fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturen til omkring frysepunktet, og vinden tiltager og bliver let fra syd.
Kommune har stadig svært ved at overholde loven i afdeling, der tvangsfjerner børn
kopieret!
Langeland Kommune har stadig svært ved at overholde loven, når den sagsbehandler børnesager og dermed for eksempel tvangsfjerner børn.
Det fremgår af et notat fra en task force, der ellers skulle hjælpe kommunens familieafdeling med at blive bedre til at overholde loven.
Det fik i dag social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, til at kalde udviklingen i kommunen for utilfredsstillende i et samråd om Langeland Kommune.
Her fortalte ministeren også, at hun arbejder på lovgivning, der skal gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sine børnesager behandlet i større og mere velfungerende kommuner.
Skadedyrsbekæmper advarer om ækelt kræ under dynen
kopieret!
Når mørket falder på, og de fleste har lagt sig under dynen, pibler en ubuden gæst frem i hjemmet.
De små skægkræ er i fremmarch, og krybene har de senere år fundet plads i mange danske hjem.
TV 2 har talt med en række skadedyrsbekæmpere fra hele landet, som dagligt bliver kontaktet af fortvivlede borgere, der har problemer med skægkræ.
- Når man først har 20 stykker under dynen, så bliver man ret fortvivlet, siger Martin Saaby, der er administrerende direktør hos virksomheden Skægkræ.dk.
Martin Saaby uddyber, at han i perioder får tre til fire henvendelser om dagen, der kun drejer sig om skægkræ.
- Jeg har også talt med flere, der står op om natten med lommelygte og støvsuger og forsøger at suge 30 skægkræ op. Næste nat kan de så gøre det samme, tilføjer han.
Voksende udvikling gennem årene
Det er ikke kun skadedyrsbekæmperne, der oplever, at skægkræene vækster.
Elisabeth Paludan, der er chefkonsulent i Miljøstyrelsen, fortæller, at der er undersøgelser, der viser, at skægkræ er et voksende problem.
- Og når vi spørger rundt, lyder det som om, at det er ved at være rimelig almindeligt at have skægkræ derhjemme, siger hun.
Videncenteret Bolius fik i december 2023 lavet en undersøgelse, der viste, at 14 procent af de adspurgte havde haft skægkræ i deres bolig. Det var en stigning fra otte procent i januar 2022 og blot fire procent i december 2020.
Peger på papkasse-problem
Skadedyrsbekæmperne, som TV 2 har talt med, peger alle på, at papkasser sandsynligvis kan være årsagen til spredningen af skægkræ.
Den samme konklusion har Elisabeth Paludan. Hun påpeger, at papkasser med varer, der eksempelvis er bestilt over internettet, kan være årsagen.
- Vi køber mere og mere på nettet, som bliver sendt til os i papemballage. På den måde kommer skægkræ ind i vores hjem, siger Elisabeth Paludan.
Skægkræ spiser pap, papir og bøger, men kan også leve af tekstiler som bomuld og silke.
Modsat insektet sølvfisk, som skægkræ nemt kan forveksles med, kan skægkræ trives mange steder, forklarer Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
- Folk ser dem typisk i mange rum. Lige fra senge til køkkenskabene. De er bare mere aggressive og større, og de kan leve af flere forskellige ting end sølvfisken.
Svær bofælle at skille sig af med
Har man først fået insektet inden for hjemmets fire vægge, kan det være en svær opgave at få skægkræet til at flytte igen.
Ifølge undersøgelsen fra Videncentret Bolius svarer 58 procent af dem, der har haft skægkræ i deres bolig det seneste år, at det ikke er lykkedes at slippe helt af med dem.
Men hvis man gerne vil forsøge at holde skægkræene på afstand, så opfordrer Bolius til, at man forsøger at holde sit hjem rent, undgår at lade madrester stå fremme og måske endda forsøge at sprøjte med almindelig insektspray.
Men hvis det ikke hjælper, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med hjælp fra skadedyrsbekæmpere.
- Det er rigtig, rigtig svært selv at komme af dem uden professionel assistance, hvis der er mange, siger Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
På Miljøstyrelsens nye hjemmeside, Insekttips.dk, kan man også finde information om, hvordan man kan slippe af med skægkræ.