Else er bange og næsten blind: Nu kan ét ord fra lægen måske bane vej for familiens ønske
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sussi Dinesen har hidtil forgæves kæmpet for en plejehjemsplads til sin utrygge og forvirrede 94-årige mor. Nu har de to været ved lægen, og kommunen har fremrykket besøg for igen at vurdere behovet for plejehjemsplads.
Det kan simpelthen ikke passe. Sådanne reaktioner har Sussi Dinesen fået utallige gange, siden hun og moren Else Dinesen i juni stod frem i Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn og fortalte, hvordan 94-årige Else er bange og har svært ved at begå sig i sit hus i Assens.
Her støder hun blandt andet ind i ting, fordi hun har svært ved at se, og hun er tiltagende diffus. Men indtil nu har kommunen vurderet, at hun har det for godt til at kunne få en plads på plejehjem.
- Men nu tror jeg på, at vi i hvert fald får hende optaget på ventelisten, siger Sussi Dinesen.
Optimismen skyldes, at kommunen har fremrykket et besøg af en visitator, der 16. august vil besøge den 94-årige dame for at vurdere, om hun er dårlig nok til en plejehjemsplads.
Datteren er ikke i tvivl om, hvad der har banet vej for visitator-besøget.
- Der har været den store medieomtale, og så har vi været ved lægen, der nu har lavet et notat om, at min mor viser tegn på begyndende demens. Herefter er vi blevet ringet op af kommunen, fortæller Sussi Dinesen.
Stramme kriterier
Op mod 80 procent af beboerne på landets plejehjem er ramt af demens, og i de fynske kommuner er et kriterie for at få en plejehjemsplads typisk, at man har behov for sundhedspersonale omkring sig hele døgnet.
- Jeg ved ikke, om min mor får en plejehjemsplads nu, men det går virkelig tilbage for hende. Hun ringer om morgenen og siger, at hun har taget tøj på og spørger, hvad er det, jeg skal i dag? Hun kan også spørge: Bor jeg her? Hun har ringet til min søster og spurgt om, hvor alle var henne og tilføjet "Nå ja de kommer jo nok når de bliver sultne", fortæller Sussi Dinesen.
Hun bor i Ringe, men har i mange år flere gange om ugen taget turen til Assens for at hjælpe sin mor. Hun giver hende bad og og laver små portioner af mad til hende, som hun kan tage op af fryseren.
Familien sørger også for at gøre rent, da den kommunale rengøring kun består af tyve minutter hver tredje uge. Og først og fremmest er Sussis mange besøg hos moren også for at give hende den tryghed og opmuntring, der er så afgørende.
- Men jeg er ved at brænde ud og kan ikke lade være med at tænke, at det i kampen for en plejehjemsplads giver bagslag, at vi har støttet min mor så meget. Det har blandt andet været fordi, at hun ikke bryder sig om, at der kommer så mange skiftende hjælpere, og de får let et fejlagtigt indtryk af, hvordan min mor reelt har det, fordi de ikke er så meget i hjemmet, siger Sussi Dinesen.
Mangler mellemstation
Tre gange har en visitator været på besøg og vurderet, at Else Dinesen ikke lever op til kriterierne for at få en plejehjemsplads.
Ældrechefen i Assens Kommune, Stine Dideriksen, har tidligere afvist at kommentere den konkrete sag, men generelt forsøger kommunen altid med tiltag i eget hjem, før en plejehjemsplads kan komme på tale. I den samlede helhedsvurdering indgår også, om den ældre har et socialt netværk, og hvad pårørende kan byde ind med.
Det er svært at skaffe nok hænder i ældreplejen. Er det så ikke fair, at ældre uden pårørende for eksempel får en plejehjemsplads først?
- Jo. Det er helt rimeligt, at vi skal hjælpe til. Men der er en grænse. Nu har vi passet min mor de seneste syv år, siden min far døde, og nu er det tiden, at andre tager over, siger Sussi Dinesen, der selv er 60 år.
Hun forstår heller ikke, at der for eksempel skal en demens-diagnose til for måske at få en plejehjemsplads.
- Der bør være et tilbud til dem, der som min mor er trist, næsten blind og utryg ved at være i eget hjem. Hun og andre i en lignende situation ville have så meget glæde af hinanden, hvis der var en mellemstation mellem eget hjem og plejehjem. Giv nu de ældre en ordentlig alderdom. Det er så synd for min mor. Hun har de senere år været trist, bange og forvirret. Nu ønsker hun bare at lukke sine øjne og få fred, siger datteren.
To forslag til politikerne
Formanden for Social- og Ældreudvalget i Assens Kommune, Poul Eriks Svendsen (S), vil ikke kommentere den konkrete sag.
- Vi kan altid diskutere kriterierne for at komme på plejehjem, men jeg vil gerne slå fast, at alle undersøgelser viser, at de ældre ønsker at blive i eget hjem, siger han.
Han er klar til at se på to konkrete forslag fra Sussi Dinesen.
Det første er en registrering af henvendelser fra borgere, der ønsker en plejehjemsplads, men ikke får det. Kommunernes venteliste til plejehjem er kun udtryk for de borgere, som kommunerne har visiteret til en plads ud fra de stramme kriterier, der er politisk bestemt.
- Det er jo vanvittigt, at ingen kan se, hvor mange borgere der render panden mod en mur og ikke vurderes egnet til en plejehjemsplads, siger Sussi Dinesen.
Hun efterlyser også en form for arbejdsgruppe eller et andet forum af pårørende, som politikerne kan sparre med.
- Jeg vil gerne fortælle politikerne, hvordan systemet opleves af os, der er tæt på, siger hun.
Den idé er Poul Erik Svendsen med på. Han peger på, at hun og andre også er velkommen til personligt at henvende sig. Han har blandt andet en ugentlig træffetid på rådhuset.
Hvor skal olde bo?
I serien "Hvor skal olde bo?" satte Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn før sommerferien fokus på boliger til plejekrævende ældre.
Antallet af fynboer over 80 år vokser eksplosivt de kommende år, men de fynske kommuner har ingen planer om at bygge nye plejehjem i takt med stigningen.
Nyborg Kommune har for eksempel tidligere beregnet, at en ældre skal have over 20 timers ugentlig hjælp i eget hjem, før det økonomisk er en fordel med en plejehjemsplads.
90-årige Richard er tæt på at miste livsgnisten: Ældre Sagen er rystet - men nu er et lille håb tændt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kun sønnens insisteren får nu Middelfart Kommune til at overveje en plejehjemsplads til svagt seende, dårligt hørende og utryg ældre mand.
31. juli bliver en skæbnedag for 90-årige Richard Hansen.
Da får han i sin bolig i Brenderup besøg af en visitator fra Middelfart Kommune, der skal vurdere, om han er egnet til en plads på plejehjem. Hidtil har beskeden været, at han har det for godt til at komme på plejehjem, selv om han er faldet flere gange og har svært ved at høre og se.
- Nu håber vi bare, at de får et reelt billede af, hvor utryg han er, siger sønnen Jens Guldberg.
Han har tidligere i Fyens Stiftstidende fortalt om, hvordan faren græder og så gerne vil på plejehjem, fordi han er bange for igen at falde og ligge hjælpeløs på sit gulv. Det er sket to gange, at han er blevet fundet bevidstløs.
De fynske kommuner har imidlertid meget stramme krav for at imødekomme ønske om en plads på plejehjem.
Kun døende og demente kan groft sagt være sikre på at få en plads, viste en kortlægning, som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn lavede før sommerferien. Samtidig har kommunerne ingen planer om at etablere nye plejehjemspladser, i takt med der bliver langt flere ældre over 80 år.
Richard Hansen får besøg af en hjemmehjælper tre gange om dagen, og han har efter sine fald fået et nødkald. For få dage siden havde han også besøg af den lokale afdeling af Ældre Sagen, der selv henvendte sig i håb om at kunne hjælpe med en besøgsven.
- Det er jo grotesk, at han ikke kan få en plejehjemsplads. Da vi var på besøg, kunne jeg jo se, at han havde svært ved at begå sig i hjemmet, havde svært ved at se, blev svimmel og er overladt til sig selv langt det meste af tiden. Han sagde også, at han gerne ville på plejehjem, men ikke kunne komme det. Det er uværdigt, at vi som samfund behandler gamle på den måde, mener formanden for Ældre Sagen i Middelfart Kommune, Helge Petersen.
- Ørkesløst
Richard Hansen skulle have haft besøg af en visitator i juni for at blive vurderet til en mulig plads på plejehjem, men besøget blev aflyst få dage før, at Fyens Stiftstidende havde en aftale med den 90-årige mand. Ifølge sønnen var beskeden i første omgang, at besøget fra visitatoren blot blev udskudt.
- Siden fik vi at vide, at kommunen slet ikke mente, at der var nogen grund til at sende en visitator ud for at vurdere, om min far er egnet til en plejehjemsplads. De mener, at han kan klare sig med den hjælp, at han får i eget hjem og heller ikke selv ønsker at komme på plejehjem. Jeg blev ringet op af en kommunal terapeut, der var på besøg hos min far, og i telefonen kunne jeg så høre, hvordan terapeuten spurgte min far: Du har det jo godt her, Richard, er det ikke rigtigt? Og så er han skruet sådan sammen, at han siger ja. Han vil så gerne være imødekommende og ikke være en belastning, siger Jens Guldberg.
Da Fyens Stiftstidende besøgte Richard Hansen i juni, syntes han, at det hele var lidt ørkesløst, og det ikke var sjovt at blive gammel. Han var bange for igen at falde og ligge og rode rundt på gulvet, som han udtrykte det.
- Jeg vil gerne være et sted, hvor der er personale, og jeg ved godt, at plejehjemmet er sidste station, men det vil gøre mig mere tryg, sagde han.
Fakta: Værd at vide
Lea Graff er senioranalytiker i Vive - det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd. Lea Graff forsker i ældreområdet. Hun har ni pointer om det at få en plads på plejehjem.
1. Udviklingen: Hele grundlaget for opbygningen af ældreplejen er, at man skal kunne blive boende længst muligt i eget hjem, når man ønsker det. Det slog Ældrekommissionen fast i start 80'erne.
2. Søgningen: Der har været en lang årrække, hvor de ældre ikke ønskede at komme på plejehjem, og der er nedlagt pladser. Nu stiger antallet af ældre og dermed behovet for pladser. Bygges der ikke flere, stiger plejetyngden yderligere på plejehjemmene.
3. Visitationen: For at få en plejehjemsplads skal man visiteres/bedømmes af kommunen, og visitationen er blevet markant strammere de senere år, så det er blevet meget sværere at få en plads.
4. Økonomien: En plejehjemsplads er meget dyr for kommunen, selv om beboeren betaler for kost m.v. Den kommunale udgift er typisk over en halv million kroner om året. Det er også dyrt at bygge et nyt plejehjem. Prisen kan let købe op i over 100 millioner kroner.
5. De demente: Op mod 80 procent af beboerne på plejehjem er i dag demente.
6. Myten: Mange taler om "sund aldring", men det er en myte i forhold til de ældste gamle. Den stigende levealder gør, at vi har ældre med mange og komplekse sygdomme.
7. Plejehjem i eget hjem: I forsøget på også at kunne beholde flere plejekrævende ældre i eget hjem, vil velfærdsteknologi komme til at spille en større rolle, og der vil komme øget krav til personalet. Også på plejehjemmet, hvor plejetyngden øges.
8. Hurtigere udskrivelse fra sygehuse: Presset i ældreplejen ventes at stige yderligere med hurtigere udskrivelser fra sygehuse.
9. Pårørende: De pårørende løfter en større og større opgave, fordi de ældre ikke kommer på plejehjem, og der ikke er døgnpleje i eget hjem. Det er stadig primært de voksne døtre, der trækker læsset, og det giver udfordringer i forhold til familie- og arbejdsliv.
Flere som Richard
Jens Guldberg oplever, at faren er ved at miste livsgnisten over hele sagsforløbet. Efter kraftigt pres og en formel ansøgning har sønnen nu fået lovning på visitator-besøget, der altså bliver 31. juli.
Nyborg Kommune har for eksempel tidligere beregnet, at en ældre skal have over 20 timers ugentlig hjælp i eget hjem, før det økonomisk er en fordel med en plejehjemsplads.
Tidligere har både borgmester Johannes Lundsfryd (S) og den ansvarlige leder af visitationen i kommunen Pia Schjøtt afvist at kommentere den konkrete sag, men generelt skal alle muligheder være udtømt for støtte i eget hjem, hvis man ifølge kommunens kriterier skal have en plads på plejehjem.
Formanden for Ældre Sagen i Middelfart Helge Petersen fortæller, at sagen om Richard Hansen ikke er et enkeltstående tilfælde.
- Vi er i kontakt med mange pårørende eller ældre, der har lignende historier, og hvor vi nogle gange træder til som bisidder. Det er simpelthen blevet for svært at få en plejehjemsplads. Plejehjemmene er mest af alt at betragte som et hospice, og vi mangler tilbud til personer som Richard, siger Helge Petersen.
I efteråret mødes fagfolk med politikerne i Teknisk Udvalg og Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune for at drøfte fremtidens ældreboliger. For ti år siden boede 18,9 procent af de over 80-årige i Middelfart Kommune i en plejebolig.
I dag er det 13,8 procent, og skal den andel fastholdes i 2030, hvor der er langt flere ældre, skal kommunen bygge 188 nye plejeboliger, men har ingen planer om nye.
Hvor skal olde bo?
I serien "Hvor skal olde bo?" satte Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn før sommerferien fokus på boliger til plejekrævende ældre.
Antallet af fynboer over 80 år vokser eksplosivt de kommende år, men de fynske kommuner har ingen planer om at bygge nye plejehjem i takt med stigningen.
Nyborg Kommune har for eksempel tidligere beregnet, at en ældre skal have over 20 timers ugentlig hjælp i eget hjem, før det økonomisk er en fordel med en plejehjemsplads.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her