TV 2 Sport

14. dec. 2024 kl. 19:35
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

  • Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig

LYT
Del
Link
kopieret!

Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.

Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.

- Jeg sagde det jo.

Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.

- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”

- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.

En svær slutrunde for Højlund

Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.

Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.

Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.

- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.

- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.

Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.

23. nov. 2024 kl. 0:03

Burgaards OL-valg fik konsekvenser: - Havde gjort det igen

LYT
Del
Link
kopieret!

Under OL i Paris mærkede Burgaard problemer med akillessenen i gruppespillet, og det betød, at hun måtte lade sig skifte ud af Danmarks trup, inden bagspilleren kom tilbage igen efter Sydkorea-kampen.

Louise Burgaard var skadet i tre måneder efter OL, hvilket udskød debuten for Odense og kostede EM-deltagelsen. Var det prisen værd?

- Ja, hundrede procent. Jeg havde gjort det hele igen – koste hvad det ville. Det var det hele værd. At jeg så havde ønsket, at det kunne have været anderledes, og at jeg kunne have spillet uden smerter og uden en tredjedel bristet akillessene, det havde da været fantastisk, siger hun til TV 2 Sport.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her