21-årig fængslet

Den 21-årige mand fra Odense, der blev anholdt lørdag nat for at sprøjte en anden mand i hovedet med en peberspray, er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Den 21-årige mødte en 20-årig mand ved Mageløs i Odense ved fire-tiden natten til søndag, de to begyndte at diskutere, og det endte med at den 21-årige sprøjtede den 20-årige i hovedet med en peberspray.

Gerningsmanden løb fra stedet, men blev senere fundet og anholdt at politiet på baren James Dean. Han er tidligere kendt af politiet, og blev søndag fremstillet i grundlovsforhør.

- Han er varetægtsfængslet i fire uger, men det er ikke kun på grund af denne sag, han er tidligere kendt af politiet, og skulle ikke rokke meget med ørerne, siger Jesper Fält vagtchef hos Fyns Politi.

Manden har i forvejen en dom fra 2010.

Oversigt

    Oversigt