3,8 millioner danskere spiste hos Jensens Bøfhus sidste år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Overskud på ni millioner kroner efter årrække med kurs mod konkurs. 2020 bliver et svært år.
Jensens Bøfhus kom økonomisk godt igennem sit første år med nye ejere og ny direktør ved roret.
Direktør Anders Nikolajsen kunne onsdag præsentere det første reelle overskud i syv år.
Et overskud på knap ni millioner kroner for aktiviteterne i 2019.
Driften før renter, skatter og afskrivninger var i plus med 26 millioner kroner.
Det skal sammenlignes med et driftsunderskud på 63 millioner kroner sidste år.
Den store økonomiske klods om benet blev forhandlet på plads allerede i 2018 – en gældseftergivelse hos kreditorerne på 132 millioner kroner.
Siden har den nye bestyrelse og direktør trimmet og fintunet endnu mere i det første turnaround-år.
Omsætningen faldt med fra 481 til 472 millioner kroner hovedsageligt på grund af lukningen af fire ikke overskudsgivende restauranter i 2019.
3F-konflikt
- 2019 var et tilfredsstillende år, men i 2020 er vi mødt med store udfordringer på grund af coronakrisen og konkurrenceforvridende vilkår i branchen som vi desværre ikke kunne løse med vores overenskomstpartnere. Det gjorde ondt – og gør stadig ondt – at 3F i april, helt unødvendigt, tvang os til at afskedige cirka 200 medarbejdere, da de blokerede for, at vi som alle andre virksomheder kunne få lønkompensation, siger Anders Nikolaisen i en pressemeddelelse.
- 3F styrer beskæftigelsesministeren som en hånddukke
Jensens Bøfhus fyrer 250 medarbejdere:
- 3F styrer beskæftigelsesministeren som en hånddukke
Restaurantkæden Jensens Bøfhus fyrer 250 medarbejdere, og det er dybt ulykkeligt, mener direktør Anders Nikolaisen, der skyder skylden på 3F og regeringen.
Den landsdækkende restaurationskæde Jensens Bøfhus, der har hovedkontor i Odense, har fyret 250 medarbejdere som følge af coronakrisen.
“Jeg oplever, at fagbevægelsen styrer beskæftigelseministeren som en hånddukke”
Det oplyser restaurantkæden tirsdag. Og fyringerne påvirker restaurantkædens direktør, Anders Nikolaisen.
- Det berører mig dybt, at vi er kommet i en situation, hvor vi er nødt til at lave unødvendige fyringer. Det går ud over en masse medarbejdere hos os. Både dem, der får en fyreseddel, men også dem, der er tilbage, siger Anders Nikolaisen til TV 2/Fyn.
Kan ikke få lønkompensation
Da restauranter og mange andre virksomheder skulle lukke som følge af coronavirus, satte Jensens Bøfhus gang i et takeaway-koncept.
- Vi havde det udgangspunkt fra starten, at vi ikke ville fyre vores medarbejdere, som så mange andre gjorde det. Vi sendte folk hjem i stedet med fuld løn, og så gav vi den gas med takeaway, siger Anders Nikolaisen.
Kæden hjemsendte knap 400 medarbejdere med løn i forventning om, at man kunne tage del i regeringens lønkompensationsordning.
Men det har fagforbundet 3F ifølge restaurantkæden gjort indsigelse imod, fordi Jensens Bøfhus står midt i en faglig konflikt med netop 3F, der i halvandet år har søgt at forhandle en ny overenskomst på plads.
Forsøget på at komme ud af den eksisterende overenskomst fik i marts 3F til at varsle strejke og blokade mod Jensens Bøfhus, ligesom virksomheden varslede lockout af de medarbejdere, der var medlem af 3F.
Regeringen har ifølge restaurantkæden nu bekræftet, at virksomheden ikke kan anvende kompensationsordningen med henvisning til, at det ikke er muligt for en virksomhed at anvende ordningen om lønkompensation i forhold til stillinger, der er omfattet af en konflikt.
Det mener Jensens Bøfhus er et udtryk for en "lokumsaftale" mellem regeringen og fagbevægelsen.
- Jeg oplever, at fagbevægelsen styrer beskæftigelseministeren som en hånddukke. Han hævder at beslutningen er ud fra et neutralitetsprincip. Men man forholder sig jo netop ikke neutral, når man først tvinger forretninger til at lukke, og senere ikke vil kompensere for det, siger Anders Nikolaisen.
Forgæves forhandlinger om ny overenskomst
Bøfhus-direktøren ærgrer sig over, at man nu må gribe til fyringer. Han mener, at regeringen har stillet virksomheden i en urimelig situation.
- Skylden for den her situation kan kun pålægges fagbevægelsen. Vi kommer til at mangle lige netop de medarbejdere, når vi en dag skal lukke op igen. Men når regeringen og fagbevægelsen laver den her form for aftale, så er jeg nødt til at rette ind, og det er dybt ulykkeligt, siger Anders Nikolaisen.
TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra 3F, men til Fagbladet 3F sagde gruppeformanden for privat service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen, tidligere tirsdag, at de har opfordret ledelsen i Jensens Bøfhus til at udskyde deres lockout i to måneder, så både virksomheden og medarbejderne kunne komme mere trygt gennem corona-krisen.
- Men ledelsen valgte at gå i konflikt mod medarbejderne ved at lockoute medarbejderne 23. marts. Det hele handler om, at de vil sætte tjenerne 20 kroner ned i timen.
- Det er en rigtig trist situation, som vi meget gerne have løst. Men ledelsen i Jensens Bøfhus har desværre valgt, at de ville have konflikten kørende, selv om der var coronakrise. Jeg vil gerne – endnu en gang – opfordre til, at ledelsen for en stund bilægger stridsøksen og kommer tilbage til forhandlingsbordet, siger Tina Møller Madsen til Fagbladet 3F
Han henviser til konflikten om ny overenskomst med 3F, der endte med lock-out af en snes medarbejdere og og siden afskedigelse af et par hundrede medarbejdere, som ikke kunne blive omfattet af lønkompensation på grund af konflikten.
Hos 3F håber man fortsat, at man kan komme overens med Jensens Bøfhus.
- Men hvis vi skal skrive under på forslaget fra Jensens Bøfhus risikerer vores tjenere at gå ned i løn med 20 kroner i timen. Vi mener Jensens Bøfhus skal betale det samme for tjenerarbejde, som man gør hos Bones og Hereford Beefstouw. Jensens vil have samme overenskomst som hos Flammen, men her har man ikke serveringsarbejde på samme måde, siger faglig sekretær Peter Lykke Nielsen fra 3F.
Indtil videre har 3F holdt igen med en optrapning af konflikten ved at udskyde en strejke mod bøfhuskæden. Det sker med henvisning til, at man ikke vil bringe kæden økonomisk i knæ.
Fakta
- Koncernen fik i 2019 et overskud på ni millioner kroner
- Omsætningen faldt med fra 481 til 472 millioner kroner
- I alt 3,8 millioner gæster besøgte Jensens Bøfhus i 2019
- Koncernen egenkapital er på 9,5 millioner kroner
- Jensens Bøfhus tæller 21 restauranter i Danmark, seks i Sverige og en i Norge.
- Kæden beskæftiger 730 medarbejdere.
Jensens Bøfhus er ikke umiddelbart lukningstruet som følge af coronakrisen.
Efter regnskabsårets afslutning har koncernen indgået aftale med ny bankforbindelse og samtidig har selskabets aktionærer stillet et ansvarligt lån på 10 millioner kroner til rådighed
Ifølge ledelsesberetningen i årsregnskabet er de økonomiske forholdsregler nok til at fortsætte driften i 2020 under forudsætning af en maksimal nedgang i omsætningen på 25-30 procent svarende til et fald i det forventede resultat på 50-55 millioner kroner.
”Dette anses for værende et worst-case scenarie og meget usandsynligt”, hedder det.
- Optimismen er i den grad tilbage
Jensens Bøfhus var tæt på konkurs:
- Optimismen er i den grad tilbage
Efter at have været tæt at måtte dreje nøglen om er der igen optimisme at finde hos Jensens Bøfhus, fortæller produktionschef. Man er dog stadig langt fra fordums styrke.
Det bugner med oksekød på Jensens Foods i Struer, der leverer kød til restauranterne i den fynske kæde Jensens Bøfhus, og de 25 ansatte har haft travlt sommeren over.
Det står i skærende kontrast til, at kæden for bare 12 måneder siden var tæt på at kaste håndklædet i ringen og erklære sig konkurs.
I 2018 fik Jensens Bøfhus ny direktør, ny bestyrelsesformand og nye ejere, og siden satte man gang i et såkaldt turnaround, der skal få den 35 år gamle restaurationskæde på fode igen.
Fabrikken i Struer er vokset fra et lavpunkt på 15 ansatte til de nuværende 25. Og det har givet Lars Thulstrup tro på, at man er på vej i den rigtige retning. Han er produktionschef i Jensens Foods, der også leverer de mange færdigretter, Jensens Bøfhus sælger i landets supermarkeder.
- Der er sådan en fornyet tro på, at det her kommer til at blive rigtig godt og rigtig stort. Vi har også lige været igennem en sommer, som mindede rigtig meget om fordums tid, og der var travlt hver dag. Vi blev nødt til at starte et ekstra skift op, og vi blev nødt til at arbejde over for at nå alle de produktionsordrer, der var. Så optimismen er i den grad tilbage, siger han.
Fra 80 til 25
Selvom det går fremad, og man igen er begyndt at ansætte slagtere i stedet for at afskedige dem, så er der stadig langt op til fordums styrke.
Da der var flest ansatte på fabrikken i Struer talte man 80 medarbejdere. Det har også betydet, at Lars Thulstrup har måttet sige farvel til mange kollegaer i løbet af den tid, han har været ansat.
- Det var ikke sjovt. Det var det selvfølgelig ikke. Det var jo mange gode medarbejdere og kollegaer, vi sagde farvel til, siger han og fortsætter:
- Det var jo folk, man havde arbejdet sammen med både fem og ti år, som man lige pludselig skal sige farvel til.
På den 60.000 kvadratmeter store fabrik i Struer bliver omkring 9.000 kvadratmeter brugt til produktion. De bøffer og spareribs, der bliver gjort klar til de 23 restauranter, kæden tæller, udgør 20 procent af produktionen. De øvrige 80 procent går på færdigretter.
- Det at stå og pakke noget kød ud, der kommer fra et andet slagteri, og at kunne - ved at mærke på det og lugte til det - vurdere om kvaliteten er god nok, kræver en slagteruddannelse. Og det er uddannede slagtere, vi har til at stå heroppe, siger Lars Thulstrup.
Fabrikken har tidligere været et Danish Crown slagteri, men for tyve år siden, overtog Jensens Bøfhus lokalerne, og ifølge den administrerende direktør i Jensen Bøfhus er den en vigtig del af hele idéen bag kæden.
Nemlig, at man selv opskærer og formodner kødet til restauranterne.
- Det er jo rigtig meget af det, der er dna'en omkring Jensens Bøfhus, og det, som Jensens Bøfhus er kendt for oprindeligt. Så meget af det, der foregår heroppe, er jo stedet, hvor det starter, siger Anders Nikolaisen, der blev direktør ved begyndelsen af transformationen sidste år.
Svar til foråret
Jensens Bøfhus' "turnaround" kommer til at stå sin store prøve til foråret næste år, når regnskabet opgøres. I 2018 havde Jensens Food Group et overskud på 55 millioner kroner før skat i 2018, men det skyldes alene, at kædens bankforbindelse, SEB Bank, eftergav en gæld på 132 millioner kroner.
Direktør Anders Nikolaisen, der tidligere har stådet i spidsen for restaurantkæden Vivaldi, ser optmistisk på chancerne for at få vendt skuden.
- Det her er en rejse for os, ligesom det er for alle andre restaurationer, og ligesom det er for den helt almindelig dansker, som står med valgmulighederne derude, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at holde os relevante på det marked, som vi nu opererer på, og det tror jeg også, vi lykkes med.
Mens kæden ser frem mod en usikker fremtid med corona-restriktioner, kalder Anders Nicolaisen 2019 for godkendt og inden for skiven.
I alt 3,8 millioner gæster besøgte Jensens Bøfhus i 2019 og satsningen på gamle og mere klassiske retter bar tilsyneladende frugt.
- Det er ikke mindst vores fantastiske medarbejdere i både bøfhusene, fabrikken i Struer og administrationen, der har en stor del af æren for at skuden er vendt den rette vej. Også vore samarbejdspartnere i rådgivningsvirksomheden Anpro har været uvurderlige i processen. Det er ikke altid lige sjovt at skære ind til benet og effektivisere, men vi har en virkelig stærk kultur blandt vores folk og en tro på at det nok skal lykkes, siger Anders Nikolaisen.
Koncernen Jensens Food Groups egenkapital (formue) er igen i plus - dog med beskedne 9,5 millioner kroner.
Jensens Bøfhus tæller 21 restauranter i Danmark, 6 i Sverige og 1 i Norge. Kæden beskæftiger 730 medarbejdere.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 49 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.