Koste hvad det koste vil

Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.

Det har givet ham blod på tanden.

- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.

Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.

Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.

- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.

Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt. 

Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager. 

Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne. 

Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt. 

-  Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af. 

Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads. 

En principiel sag

Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser. 

- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens. 

Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt. 

Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.

- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.  

- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.

Kommune vil udarbejde ny lokalplan

Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt. 

- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus. 

Han kalder det en stor og principiel sag. 

- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.

Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Står med blandede følelser

Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser. 

- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby. 

- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.

Han er bedrøvet over situationen. 

- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby. 

Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan. 

- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby. 

Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.

Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere. 

Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.  

 - Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn. 

Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage. 

Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse. 

TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen. 

Klager over kæmpekoncerter

I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.

6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.

Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer. 

Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt. 

Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.

Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet. 

Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme

Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag. 

Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt. 

Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.

- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen. 

- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads. 

Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført. 

- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet. 

Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende. 

Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter. 

- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag. 

TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.

- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn. 

Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt. 

Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt

Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.

- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel. 

Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden. 

- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han. 

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.