44 patienter på OUH muligvis smittet af syg læge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En kirurg med en kronisk hudlidelse er muligvis skyld i, at der har været et øget antal infektioner under hofteoperationer foretaget i både Odense og Svendborg.
44 patienter med kunstigt hofteled har fået en infektion under deres hofteoperationer foretaget på Ortopædkirurgisk Afdeling O på Odense Universitetshospital, OUH. Det oplyser sygehuset i en pressemeddelelse.
OUH: Telefonnedbrud var ’voldsomt usikkerhedsskabende’ – men ingen patienter var i livsfare
Nedbruddet på TDC’s telefonnet fik ingen alvorlige konsekvenser for patienter på OUH. Men personalet er frustrerede over de gentagne problemer.
Telefonnedbruddet på OUH i august havde ingen alvorlig betydning for patienters behandling på sygehuset. Dog fik flere patienter udsat deres behandlinger, fordi der ikke kunne ringes efter hjælp fra sygehusets øvrige afdelinger. Samtidig kalder OUH situationen for ’voldsomt usikkerhedsskabende’.
Det viser en aktindsigt i de kliniske konsekvenser af telefoniproblemerne på OUH og Svendborg Sygehus i weekenden 23.-25. august.
Et større nedbrud ramte TDC's telefonnet og gav i perioden store problemer i Region Syddanmark, hvor patienter som følge af nedbruddet ikke kunne komme i kontakt med hverken sygehuse eller lægevagten. Samtidig kunne personalet på OUH heller ikke kommunikere internt på grund af nedbruddet.
I redegørelsen fra OUH fremgår det, at sygehusets administration ikke er vidende om, at nedbruddet skulle have haft betydelige konsekvenser for patienternes behandling på sygehuset, heller ikke selv om disse måtte udskydes.
”Der er ikke på nuværende tidspunkt meldinger om, at disse udsættelser i sidste ende i den konkrete situation har haft alvorlige konsekvenser for behandlinger,” skriver OUH i redegørelsen.
Skabte usikkerhed
OUH beskriver i redegørelsen også, at nedbruddet skabte stor usikkerhed for personalet – især fordi det er sket flere gange inden for relativt kort tid, at det ikke har været muligt at benytte telefonnettet.
”Det er voldsomt usikkerhedsskabende på et stort sygehus, hvor mange højtspecialiserede medarbejdere løbende konsulterer på tværs af afsnit og afdelinger, at det primære kommunikationsmiddel kan være ustabilt/brudt ned, og at dette nu er sket flere gange med kort mellemrum. OUH oplever stor frustration blandt personalet over disse gentagende nedbrud, fordi de selvsagt i sidste ende forringer behandlings- og patientsikkerheden på sygehuset,” står der i redegørelsen.
Notatet nævner en enkelt hændelse, hvor kun resolut handling fra personalet gjorde, at situationen ikke endte kritisk for en patient, der skulle overflyttes fra psykiatrisk akutmodtagelse til den fælles akutmodtagelse.
Ifølge redegørelsen måtte personalet som konsekvens af telenedbruddet løbe frem og tilbage mellem afdelingerne for at skabe kontakt, så patienten kunne få hurtig behandling.
”Resultatet kunne have endt patientkritisk, hvis personalet ikke havde handlet, som de gjorde”, skriver OUH.
Ingen visitation
Udover udsatte behandlinger og problematisk intern kommunikation var en af de større konsekvenser af nedbruddet ifølge notatet fra OUH, at patienter ikke som normalt kunne visiteres, altså indkaldes, informeres og behandles rettidigt og i prioriteret rækkefølge, som normalt via telefonen.
I stedet måtte patienterne møde uvisiterede op i den Fælles Akutmodtagelse på OUH. Det gav en belastning og længere ventetider for de fremmødte patienter.
Ifølge vagtchefen hos lægevagten var de helt eller delvist påvirket at nedbruddet i fire en halv time, hvorefter der i de følgende timer var ustabilitet på telefonnettet.
I redegørelsen skriver lægevagtchefen, at de normalt har 170-250 samtaler i timen med patienter. Heller ikke han har fået information om, at patienter skulle have lidt helbredsmæssig skade under nedbruddet.
Det øgede antal infektioner kan muligvis føres tilbage til operationer foretaget af en kirurg med en kronisk hudlidelse. Kirurgen er efterfølgende stoppet med at udføre hofteoperationer eller andre indgreb og varetager nu andet arbejde, hvor der ikke er infektionsrisiko.
- Vi kan ikke endegyldigt sige, at lægens hudlidelse er skyld i infektionerne, men der er en risiko, og den risiko kan vi ikke sidde overhørig. Derfor har vi taget beslutningen om at flytte kirurgen til andre opgaver, siger ledende overlæge på afdeling O Lonnie Froberg i en pressemeddelelse.
Flere patienter lever ikke længere
Det har ikke været åbenlyst, at der var et øget antal patienter, der havde fået en infektion på afdeling O. Det er først, da man sammenholder genindlæggelser med andre data, at der viser sig, at der er øget forekomst af infektioner, der kan have relation til den pågældende læge på afdeling O.
- Kirurgen er en af vores dygtigste og mest erfarne kirurger. Det betyder, at han har opereret de mest syge patienter med de mest komplicerede indgreb, som også i forvejen har den højeste infektionsrisiko, siger Lonnie Froberg.
Infektionerne har medført genindlæggelse og i en række tilfælde yderligere operation. De har vist sig på forskellige tidspunkter i forløbene, og operationerne er foretaget mellem januar 2016 og juli 2019 i både Odense og Svendborg.
Seks patienter lever ikke længere. Ifølge OUH kan infektionen, som de fik på hospitalet, have haft en betydning. De fleste af de 44 patienter har efterfølgende fået en ny hofte.
OUH-direktør beklager
Lægelig direktør på OUH Kim Brixen beklager over for de patienter, der har været udsat for infektionerne.
- 44 patienter med en infektion er 44 for mange, og jeg skal være den første til at beklage over for de patienter, der har været udsat for dette. Vi er i en proces, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre patientsikkerheden og tager læring af alle de hændelser, der sker. Jeg hæfter mig ved, at det netop er vores nye daglige overvågningssystem, der gjorde, at vi opdagede udsvinget i antallet af infektioner, siger Kim Brixen.
De 44 patienter, der har haft en infektion, som kan have haft betydning for deres sygdomsforløb, er blevet kontaktet af en læge. De har også per brev fået vejledning i, hvordan de kan klage og søge erstatning.
OUH har orienteret Patienterstatningen og Styrelsen for Patientsikkerhed om sagen.