Godt nok nærmede OB sig guldet, da de søndag vandt over AGF med 2-0 på hjemmebane. Men kampen kostede til gengæld skader til to af holdets profiler.
Eric Djemba-Djemba blev skiftet ud i første halvleg. Mandag eftermiddag blev han scannet, og nu skal resultatet af scanningerne undersøges.
Djemba-Djemba risikerer at være ude resten af sæsonen, hvis det viser sig, at ledbåndet er revet over. Først tirsdag står det klart, hvor slem skaden er.
Også Atle Roar Håland kom til skade i søndagens kamp, hvor han blev ramt af en albue i ansigtet. Forsvarsspilleren brækkede næsen, og de kommende dage vil i følge klubben selv vise, hvor længe der vil gå, før Atle Roar Håland atter kan genoptage træningen med holdkammeraterne i Ådalen.