Bliv jurist hjemmefra

Syddansk Universitet tilbyder jurastudiet som fjernundervisning. For første gang kan danskere i hele verden studere jura i Odense uden at deltage i forelæsninger.

Studiet henvender sig til folk i Grønland, på Færøerne, søfolk, udlandsdanskere og elitesportsfolk, der har svært ved at tage en uddannelse med traditionel klasseundervisning.

De fleste fjern- og deltidsstudier kræver, at de studerende skal mødes nogle gange i løbet af et semester.

Men den ny jura bacheloruddannelse kan tages 100% internettet.

Studiet kan følges på både Mac og Windows, hvor den streames live som video i HD-kvalitet. Også tablets og smartphones kan bruges.

Det kan også ses forskudt, hvis man ikke har mulighed for at følge med på et givet tidspunkt.

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål på chat og de studerende får mulighed for gruppearbejde og faglige diskussioner med lyd, billede og fildeling.

Ansøgningsfristen er 1. juli.

Studiet tager fem år og koster 7500 kroner pr. semester.

Læs mere om det ny jura-studie på linket øverst til venstre.

Mere om jura som fjernundervisning

Oversigt

    Oversigt