Bøderegn efter uheld: Politiet filmede fotograferende bilister
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns Politi filmede modkørende bilister under oprydningsarbejdet efter et uheld på E20 Fynske Motorvej.
Med rimelig sandsynlighed kan en stribe bilister se frem til, at Fyns Politi henvender sig til dem efter et uheld på E20 Fynske Motorvej.
Torsdag eftermiddag var der tre uheld på stribe indenfor bare halvanden time. Alle på den vestlige del af motorvejen.
Weekendtrafik: Her skal du være opmærksom på omkørsler
Arbejdet med letbanen i Odense vil i to weekender betyde omkørsel for bilister ind og ud af Odense.
Bilister kan i de kommende to weekender risikere at blive omdirigeret, hvis de kører i Odense. Årsagen er letbanearbejdet over jernbanebroen på Middelfartvej, hvor trafikken vil blive spærret i begge retninger.
"Det skyldes, at Odense Letbanes entreprenør skal sætte kantsten ind mod letbanearealet samt fjerne asfaltramper, så bilerne igen kan komme ned at køre på vejbanen, og cyklisterne kan bruge cykelstien", skriver Odense Letbane i en meddelelse.
Afspærringen sker fra fredag 14. februar klokken 20.00 til mandag 17. februar klokken 05.00 - og igen fra fredag 21. februar til mandag 24. februar i samme tidsrum.
Det drejer sig om det stykke af Middelfartvej, der går mellem Grønløkkevej og Christmas Møllers Vej.
Mens der bliver arbejdet, er der omkørsel for biler via Grønløkkevej, Falen og Kløvermosevej.
Cyklister og gående kan fortsat benytte Middelfartvej i de to weekender, mens spærringen også rammer bybusserne på Middelfartvej. De bliver sendt ad alternative ruter.
Find info om bybusserne på www.fynbus.dk
Find flere alternative ruter på www.odenserundt.dk
I forbindelse med det ene uheld, som blev meldt ind klokken 15.20, satte Fyns Politi kameraer op, som filmede bilisterne i den modgående retning.
- Vi satte videokameraer op under oprydningsarbejdet. De filmede de modkørende, og vi kan nu finde frem til dem, der har filmet eller taget billeder af uheldet med deres mobiltelefon.
- De kan nu forvente at blive kontaktet, siger vagtchef ved Fyns Politi, Ehm Christensen.
Det er ikke billeder eller videoklip politiet vil have fat. Politiet vil ganske simpelt oplyse om, at de pågældende bilister har overtrådt færdselsloven.
- Hvis man bliver kontaktet, bliver det med en sigtelse for at bruge mobiltelefon, mens man kører. Det koster et klip i kørekortet og en bøde, konstaterer Ehm Christensen.
I september sidste år blev straffen for brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen skærpet.
Straffen for at bruge håndholdt mobil - og/eller andet kommunikationsudstyr - under kørsel af bil, lastbil, bus, stor knallert, motorcykel mere videre er udover et klip i kørekortet også en bøde på 1.500 kroner.
For cyklister koster det 1.000 kroner i bøde, at bruge håndholdt mobiltelefon, mens man kører.
Måbende togrejsende: Glemsomme lokoførere suser forbi fynsk perron
- Det er helt absurd, siger MF Jane Heitmann (V), som vil have transportministeren til at træde i karakter.
Folk, som rejser med tog fra Langeskov Station, kan ikke være sikre på, at toget stopper, som det skal ifølge planen.
Sidste år susede det forbi perronen i alt 24 gange, fordi lokoføreren glemte at stoppe.
- Det her er jo helt absurd og fuldstændig uholdbart, siger folketingsmedlem Jane Heitmann (V).
Hun rejste første gang problemet over for daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) sidste år. Det skete efter, at det dengang var kommet frem, at lokoførerne i 2018 ved en fejl var suset igennem Langeskov 13 gange.
Nu er det med 24 "forbikørsler" i 2019 gået fra slemt til værre.
- Det kan ikke passe, at folk, der skal med toget, bare må stå og se på, at det suser forbi, siger Jane Heitmann.
Almindelig glemsomhed
Det er lokoførerne selv, der skal huske at bringe toget til standsning, men det glemmer de nogle gange.
- Vi har omkring 14.000 standsninger i Langeskov om året, og det er under en promille, der kører forbi. Men hver overkørsel er én for meget, sagde DSB's informationschef Tony Bispeskov til TV 2/Fyn sidste år.
Jane Heitmann havde dengang en forventning om, at der ville komme styr på tingene.
- Men det fortsætter åbenbart, og nu i gennemsnit to gange om måneden. Jeg agter derfor at tage sagen op overfor ministeren igen.
- Det lader til, at transportministeren mangler gennemslagskraft og tyngde i forhold til DSB, siden det kan blive ved med at fortsætte, siger Jane Heitmann.
Beklager overfor kunderne
DSB er ikke stolt af de glemte standsninger.
- DSB beklager de glemte standsninger og beklager, at kunderne til og fra Langeskov ikke har kunnet regne med de planlagte standsninger i 2019, skriver DSB i et notat, som blev sendt til Transportministeriet i sidste uge.
Her står der blandt andet, at der nu er iværksat en række tiltag. Blandt andet har DSB i december 2019 fået standsningen på Langeskov Station ind i togets computerskærm, så det fremstår tydeligt for lokoføreren.
DSB skriver, at det er forventningen, at den nye funktion kan nedbringe antallet af glemte standsninger i Langeskov.