Selvom landsholdet spiller med om at kvalificere sig til Vm, kan de odenseanske ishunde sagtens trække folk væk fra fjernsynet og ud på isstadion.
fredag aften havde 1772 indløst billet til lokalderbyet, og det er foreløbig sæsonrekord.
De fremmødte blev herller ikke skuffet, for Odense Bulldogs kunne gø højest efter de tre perioder, som Odense vandt 2-1.
Kulissen og kampens nerve mindede om en slutspilskamp. To ivrige mandskaber gav hinanden en tæt kamp over hele isen.
Det var dog med Bulldogs i førersædet i første periode, hvor specielt mængden af oplagte muligheder tippede markant i fynsk favør.
SønderjyskE var dog hele tiden lurende på muligheden, og de lagde også bedre fra land i anden periode.
men et godt spillende Odense-mandskab nettede to gange i anden periode.
I tredje periode kom SønderjyskE mere målrettede ud, og de overtog også spillet, hvilket gav en enkelt scoring.
Sønderjyderne intensiverede presset, men et stålsat fynsk mandskab lod sig ikke kue, og kunne juble over endnu en sejr mod en af sidste sæsons medaljetagere.
En god Bulldogs-uge med seks point af lige så mange mulige, hvilket placerer hundene på tredjepladsen bag Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks.
KAMPEN I TAL
Odense Bulldogs - SønderjyskE 2-1 (0-0, 2-0, 0-1)
26:17 1-0 Maxime Lacroix (ass. Thinnesen)
30:08 2-0 Morten Andreasen (ass. Sundin, Damgaard)
50:04 2-1 Brock Hooton (uass.)
Udvisninger:
ODB: 5x2
SE: 5x2
Skudstatistik:
ODB-SE 27-34 (15-7, 9-12, 3-15)