Den nye fynbo

Det er ikke et problem at falde i søvn. Problemet er at blive ved med at sove.

Hver nat vågner Serhii og er bange. Han kan ikke sove videre indtil han ved hvordan de har det, og så ringer han hjem til kæresten Vika Ukraine.

- Jeg ringer til dem, skriver til dem og prøver at finde ud af om de har det godt. Når jeg ser nyheder om natten er jeg næsten grædefærdig, fortæller Serhii.

Men det er ikke altid Vika svarer.

Ind til videre har det været, fordi hun var i beskyttelsesrummet, men han frygter det værste. Og så kan det være svært at få tankerne væk fra krig og ødelæggelse. Men så går Serhii på nettet og ser dansk-videoer. Han lærer alfabetet og udtale af ord, indtil han falder til ro og i søvn

Vi kender allerede Serhii. Selvom vi ikke har hørt om ham før, så kender vi ham. 

Han er nemlig en af de flere hundrede ukrainske flygtninge, der er blevet transporteret fra Polen til Fyn af frivillige busser og biler. 

Siden krigen i Ukraine begyndte for godt to uger siden, er flere end to millioner ukrainere flygtet ud af landet. Mange er blevet hentet af busser ved den ukrainske grænse og kørt rundt i Europa, og Danmark har taget imod ukrainske flygtninge.

Præcis hvor mange ukrainere, der opholder sig i Danmark er uvist. Mange kan nemlig opholde sig som turister i Danmark i op til 180 dage, og derfor er de ikke registreret nogen steder. 

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen har 1.085 ukrainere dog søgt asyl i perioden 21. februar til 10. marts. Én af dem er Serhii. 

Uvisheden i bussen til Danmark var svær. Det var uvisheden om, hvad der skulle ske, og hvordan situationen udviklede sig. Hvor ville han ende henne?

I Kraków kunne flygtninge tage gratis med toget til Tyskland eller Spanien. Serhii var faktisk først steget på et tog mod Tyskland. Men da han sad der, fik han en forkert mavefornemmelse.

Han ved ikke helt hvad der skete. Han tog ikke med toget, men med en bus mod Danmark i stedet. Med hjælp fra frivillige i Polen kom han i kontakt med værtsfamilien i Odense, han nu bor ved.

Men det er ikke nemt at flygte fra sit eget land. Specielt ikke når man ikke har fået sin familie med.

Da krigen brød ud i Ukraine, var Serhii i Polen for at søge efter arbejde. Derfor var det muligt for ham at flygte til Danmark. Han opdager nyheden sent, og der er russiske tropper allerede langt inde i Ukraine, og det er for sent for Serhii at komme hjem til sin familie.

Serhii tænker tit på at køre til Ukraine og hente dem, selvom han ved, det er umuligt på grund af mangel på benzin, sprængte broer og russisk militær.

Ligesom Serhiis værtsfamilie har mange fynboer og danskere vist deres støtte til Ukraine, ved at sende penge og fornødenheder til det krigsramte land, og ved at åbne deres hjem for flygtningene.

Kommunernes Landsforening har også meldt ud, at der allerede nu står 15.000 sengepladser klar til flygtninge i landets kommuner. Det er pladser på tomme institutioner, i idrætshaller eller på lukkede skoler og altså også sommerhuse og andre private boliger, hvor fynboer har fundet plads til flygtninge.

Selvom Serhii kun har været på Fyn i en uge, går det allerede fremad med hans sprogudvikling. Tal, måneder og forskellige hilsner er blevet terpet.

Frygten er, at krigen kan komme til at tage lang tid, og derfor kan det blive nødvendigt med mere langsigtede planer og løsninger.

Derfor er det lige nu den absolut største drøm for Serhii at få sig et arbejde. Og sproget er et nøgleelement i drømmen.

Selvom Serhii ikke havde meget med sig, da han ankom til Danmark, var det første, han spurgte efter, en ordbog. Det blev hurtigt en mission for familien at integrere ham i både den danske kultur og i sproget.

I huset på Skibhusvej forsøger de kun at tale dansk. Selvom Google Translate kommer i brug en gang i mellem. Men først når alle andre muligheder er udtømte.

- Det er faktisk en stor fordel, at jeg ikke taler med andre ukrainere, kun dansk, fortæller Serhii.

Familien og Serhii håber, at hans arbejde med sproget kan hjælpe ham til at få et arbejde, når han kan få lov.

- Det ville hjælpe følelsesmæssigt. Man tænker mindre på de forfærdelige ting, der foregår, forklarer Serhii.

Som reglerne er nu, kan ukrainerne med visum eller biometrisk pas være i Danmark i op til 180 dage. Under opholdet er det deres eget ansvar at finde et sted at bo, få mad på bordet og have en forsikring, så de kan modtage lægehjælp.

Det er ikke tilladt for ukrainere at arbejde under opholdet, medmindre de har søgt om arbejdstilladelse.

Det er endnu ikke lovligt for de danske kommuner at hjælpe ukrainske flygtninge med ting som kost og logi, men det skal en ny særlov, som skal hastebehandles i starten af næste uge, lave om på.