Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Danskerne ændrer vaner og bruger mere strøm om natten

Danskerne er begyndt at bruge mindre strøm i de perioder, hvor elnettet er mest belastet.

Siden 2020 er forbruget i den såkaldte "spidsbelastningsperiode", der løber fra klokken 17 til 21, således faldet med ti procent.

Det viser nye tal fra interesseorganisationen Green Power Denmark.

Folk er begyndt at ændre vaner, så mange i stedet bruger strøm på andre tidspunkter, herunder i løbet af natten, lyder det.

Danske husstande brugte 30,5 procent af det samlede elforbrug mellem klokken 17 og 21 i første kvartal af 2020.

I år er tallet faldet til 27,4 procent i samme periode.