Den er sikker og vist: Julen bliver hvid på Fyn

Lillejuleaften faldt en stor mængde sne over Fyn, og juleaftensdag er der endda mulighed for en ny omgang drys ovenfra.

75 procent af danskerne kan fejre hvid jul fredag, og det gælder langt de fleste fynboer også.

Allerede lillejuleaften er der faldet meget sne over Fyn, og der er i de tidlige morgentimer juleaftensdag chance for endnu mere snefald.

Chancen for landsdækkende hvid jul er nede på bare 10 procent, selvom langt de fleste fynboer formentlig vil opleve lokal hvid jul.
Chancen for landsdækkende hvid jul er nede på bare 10 procent, selvom langt de fleste fynboer formentlig vil opleve lokal hvid jul.
Foto: TV 2 Vejret

I løbet af eftermiddagstimerne får en opklaring fra nordlig retning temperaturen til at falde til minus tre-fire grader. Der er derfor gode chancer for at fordrive tiden med både snemænd og kælketure, inden julens steg og brune sovs serveres.

Ingen landsdækkende hvid jul

Til gengæld er chancen for hvid jul på landsplan nede på bare ti procent. 

For at få landsdækkende hvid jul skal der klokken 16 juleaftensdag ligge mindst en halv centimeter sne i 90 procent af landet, og da dele af Nordjylland og visse kystområder indtil nu har holdt sig helt fri af ismasserne, er det ikke længere en mulighed for landsdækkende hvid jul.

Sidste gang Fyn kunne fejre hvid jul var i 2010, da der for andet år i træk var landsdækkende hvid jul.

Nogle fynboer oplevede også hvidlig jul to år senere, omend sneen var sjappet og våd og på ingen måde landsdækkende.

Oversigt

    Oversigt