Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

DMI: Udsigt til vejrgyser - måske med meget sne

Tirsdag og onsdag kan ende med masser af sne til Fyn, men det er stadig usikkert, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en vejrudsigt søndag.

- Lavtrykket kan give en del nedbør i form af regn, slud eller sne – altså er der mulighed for sæsonens første vinterlige nedbør, lyder det fra DMI.

- Udvikling er stadig usikker, så det er stadig for tidligt at sige noget om, om det ender mest vådt eller mest hvidt. Det er dog sikkert, at det en overgang bliver meget blæsende, og at det bliver koldere med dagtemperaturer mellem 1 og 6 graders varme.

Ifølge TV 2 Vejret kan der ifølge de seneste prognoser komme op til 15 centimeters sne i løbet af tirsdag og onsdag, men her understreges det også, at det fortsat er usikkert.