Eriksen jagtes af storklubber

Både AS Roma og AC Milan var på plads for at syne det unge middelfarter talent, da Danmark spillede landskamp mod Italien i onsdags.

Tipsbladet erfarer, at de to italienske storklubber var på plads for at se nærmere på det fynske Ajax-talent, der har spillet i klubben siden han var bare 16 år gammel. Men i følge Eriksens agent er han stadig ikke på vej videre.

- Det vigtigste ved en spillers udvikling er, at man er fokuseret på det. Det er Christian. Der har været mange klubber, der tidligere har bedt om informationer om Christian og allerede prøvet at skrive kontrakt med Christian, men der har aldrig været et øjeblik, hvor han seriøst har overvejet at skifte klub. Han er fokuseret på sin udvikling i Ajax. Det er det eneste, der er vigtigt i øjeblikket, siger Martin Schoots til Tipsbladet.

Christian Eriksen har indtil videre kun spillet i Middelfart, OB og Ajax Amsterdam.

Oversigt

    Oversigt