Fejlen er opstået mellem 20. oktober sidste år og frem til den 1. marts i år, og skyldes det it-system, der overfører data fra sygehusenes it-systemer til borgernes eJournal. Fejlen har ikke berørt sygehusenes egne elektroniske journaler (EPJ).
- Vi beklager meget, at borgerne har været udsat for fejl i deres eJournal, det bør selvsagt ikke ske. Vi har undersøgt sagen nøje og orienteret de borgere, der er berørte af fejlen, siger administrerende sygehusdirektør på OUH, Niels Nørgaard Pedersen.
Alle fejl er nu blevet rettet og i følge Region Syddanmark har de forkerte ejournaler ikke haft betydning for patienternes behandling.
- Heldigvis viser vores undersøgelser, at ingen borgere har fået forkert behandling på grund af de forkerte diagnoser i deres eJournal. Det har været meget vigtigt for os at sikre, siger Niels Nørgaard Pedersen.
Alle borgere, der har haft fejl i deres eJournal, er blevet orienteret i et personligt brev, hvor de også er blevet oplyst om, hvor de kan henvende sig, hvis de har spørgsmål.