Flere penge til FC Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Topholdet i 2. Division Vest kan måske se frem til et millionbeløb i klubkassen.
Således erfarer SportFyn, at klubben er i dialog med investorer, som via en udvidelse af aktiekapitalen, skal bidrage med op mod tre millioner kroner.
Klubbens ambition er en hurtig tilbagevenden til 1. Division, og her vil en aktieudvidelse i millionklassen være yderst behjælpelig.
FC Fyn fik i sommer tilført mellem en og to millioner kroner, da de tre tidligere selskaber fra moderklubberne Dalum, B1909 og B1913 skulle sluttes sammen - og i denne proces skulle man dække et underskud.