- Det er en lettelse for os, at vi nu har mulighed for at sprede timerne mere ud. Vi har et stort opland, og vores elever er meget afhængige af busser. Ved at forlænge skoleåret med en uge kan vi give eleverne et skema, der fungerer bedre i deres hverdag, forklarer Vestfyns Gymnasiums rektor, Ole Toft til JyllandsPosten.
Nordfyns Gymnasium overvejer også, om skoleåret 2012/13 skal forlænges med tre-fire dage.
- Det kan for eksempel give plads til, at eleverne kan lave skriftlige opgaver sammen med lærerne. Vi er meget afhængige af busdrift, så ved at gøre skoleåret en smule længere, kan vi undgå at trække dagene urimeligt langt, siger Kurt René Eriksen, konstitueret rektor på Nordfyns Gymnasium til avisen.